Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rode, Helge - Rode, Hermann - Rode, Jacques Pierre Joseph - Rode, Niels - Rode, Ove - Rodebay
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lejlighedsstemninger og individuelt menneskelige Følelser
Udtryk eller forme aandfulde
Menneskekarakteristikker. Baade heroisk-tragiske, religiøse og
nationale Følelser er under og efter
Verdenskrigen traadt stærkt i Forgrunden i hans Digtning.
Denne vendte sig tidlig fra Lyrikken ogsaa over
til Dramaet, og i en lang Række Skuespil,
hvoraf fl. — ikke alle — har gjort Lykke paa
Scenen, har R. forsøgt sig baade i en ideal-abstrakt
Symbolisme (»Kongesønner« [1896], »Solsagn«
[1904] og andre), i satiriske Lystspil (»Mads
Bondegaards Glorie« [1904], »Flugten« [1909]),
i Samfunds- og Familiedramaer (»Dansen gaar«
[1898], »Kampene i Stefan Borg’s Hjem« [1901],
»Morbus Tellermann« [1907]) og i en Art filos.
Tidsdramaer (»Grev Bonde og hans Hus« [1912],
»Det store Forlis« [1917], »En Mand gik ned fra
Jerusalem« [1920], »Moderen« [1921]). Der er
ikke ringe Menneskekundskab og et vist subtilt
Dybsind, der er baade Dialogsans og et vist
Instinkt for stærke dramatisk-teatralske
Virkninger i R.’s Skuespil; alligevel er der baade
i hans barnlige Spøg og stille Lune, i hans
kaade Satire og gammelkloge Ironi, i hans
overspændte Følsomhed og Bedrøvelsens
Inderlighed noget eget skørt og usanseligt, som har
vanskeligt for at naa til scenisk
Legemliggørelse og scenisk Virkning. Hvor original og kritisk
en Tænker R. er, har han ogsaa lagt for Dagen
i sine tidsmæssige Betragtninger over
Litteratur, Politik, Nationalitet og Kultur (»Krig og
Aand« [1917], »Regenerationen i vort Aandsliv«
[1923], »Pladsen med de grønne Træer« [1924]).
Den samme lyttende og vejrende Følsomhed
overfor lidet, der er Sjælen i R.’s Digtning, gør
ham ogsaa saa fint modtagelig og saa vaagent
reagerende over for Dagens Atmosfære.
V. V.
Rode [’ro.də], Hermann, tysk Maler fra
Slutn. af 15. Aarh., fra Lübeck. R.’s hidtil
kendte betydeligste Arbejder er Altret i
(Maria-Kirken (1501) i Lübeck og Lukas-Altret (1484)
i Lübecks Museum. Andre Værker i Reval og
Schwerin. Maaske har han ogsaa virket i
Sthlm og skabt Fløjene paa Storkyrkans Alter i
Sthlm (nu i Statens hist. Mus. i Sthlm).
A. Hk.
Rode [råd], Jacques Pierre Joseph,
fr. Violinist, f. 26. Febr 1774 i Bordeaux, d.
25. Novbr 1830 ved Damazon, Elev af Viotti,
blev 1790 ansat som Violinist ved Théâtre
Feydeau, senere Soloviolinist ved den store Opera,
og blev ved Konservatoriets Oprettelse 1794
ansat som Lærer ved dette. Samtidig foretog han
store Koncertrejser til Holland, Tyskland og
Spanien. 1803—08 var han ansat som
Soloviolinist hos Alexander I i Petrograd, vendte
derefter tilbage til Paris, men fandt ikke samme
begejstrede Modtagelse som tidligere. 1811
rejste R. til Tyskland; i Wien traf han Beethoven,
der skrev sin Sonate i G-dur for ham. 1814
giftede han sig i Berlin og trak sig derefter
tilbage til sin Fødeby. Ikke alene som Violinist,
men ogsaa som Lærer og som Komponist har
R. haft Bet.; enkelte af hans Kompositioner
findes endnu paa Violinspillernes Repertoire. Han
har skrevet 13 Violinkoncerter, 4
Strygekvartetter, 24 Capricer, endvidere Duetter, Etuder,
Variationer o. s. v.
S. L.
Rode [’ro.də] (Roode), Niels (Cornelis),
Maler, f. i Kbhvn 1742 (ell. 1743), d. i Leyden 1794.
Han var Elev af J. G. Ziesenis i Haag og
virkede i denne By (1770 Medlem af
Pictura-Selskabet) og i Leyden. Han malede Portrætter
o. a. (i Amsterdams Rijksmus. »Het Huis Nieuw
Teylingen«), i Haags Stadshus en
Portrætgruppe.
A. Hk.
Rode [’ro.ðə], Ove, dansk Politiker,
Journalist og Forf., Søn af ovenn. G. B. R., f. i
Kbhvn 31. Aug. 1867. Efter at være blevet
Student i Oslo 1885, kom R. det flg. Aar til
Danmark, hvor han i nogle Aar virkede som
Journalist, først som Redaktør af det radikale
Ugeblad »Piraten« (1887—88) og Dagbladet
»Kjøbenhavn« (1889—92), senere knyttet til
»Politiken«, hvis Redaktionssekretær han var i
adskillige Aar. Nogle af sine satiriske
Bladfeuilletoner har R. udg. i Bogform (»Opdigtede
Kendsgerninger« af Tys [1894]). Som dram. Forf. har han
offentliggjort den elegante Maskekomedie
»Harlekins Omvendelse« (1898 opført paa
Dagmar-Teatret) og den uopførte satiriske Komedie
»Nationalgaven ell. den berømte Olding« (1902). R.
har fremdeles forfattet den anonyme Pastiche
»Theatret. Aforistisk Rimbrev til en Kritiker fra
en gammel Skuespiller« (1901).
J. Cl.
Fra litterære Interesser gled R. efterhaanden
over i Politik, var opstillet som
Venstrereformpartiets Kandidat mod Frede Bojsen paa Møn
1898, var som en af de førende inden for Kredsen
af hørupske Venstremænd i Kbhvn med til iat
stifte det radikale Parti 1905, søgte forgæves
Valg til Folketinget i Holbæk 1907, valgtes her
1909, er fra 1910 valgt i Kalundborg. R. blev
1913 Indenrigsminister i Ministeriet Zahle og
blev som saadan den, der satte Præg paa
Regeringens hele indre Politik i Verdenskrigens
Aar. Han var i Kraft af Loven af 7. August
1914 den øverste Leder af de prisregulerende
og rationerende Foranstaltninger, der i stor
Mængde blev bragt i Anvendelse; han
gennemførte Dyrtidslove, Huslejelove, Kornlovene,
Arbejdsløshedsloven. Hans Indsats i disse Aar var
utvivlsomt en uhyre stor Præstation, men
fremkaldte fra fl. Sider stærk Kritik. Efter Krigen
forkyndte han som sin Overbevisning, at de
sociale Linier fra Krigstidens Styre skulde
fortsættes i Fredstiden, knyttede derved sig og sit
Parti nærmere til Socialdemokratiet, men
bidrog ganske sikkert tillige til at fremkalde
Regeringsskiftet i Foraaret 1920, hvorved R.
maatte gaa af sammen med sine Kolleger. Han
har siden gjort et mægtigt Arbejde som det
radikale Partis ledende Ordfører og Agitator.
— R. maa opfattes som en af de mest
talentfulde danske Politikere i Nutiden. Han er paa
een Gang en udpræget Taktiker, en stor saglig
Arbejdskraft og udrustet med betydelige
formelle Evner, baade skriftlig og mundtlig, samt
med megen Sans for at lade sig føre frem af
sin Tids Ideer og Bevægelser.
H. J-n.
Rodebay [’ro.ðəbaj], Udsted i Jakobshavns
Distrikt, Grønland, ligger paa et Næs ved Disko
Bugt, 69° 10′ Br., c. 15 km N. f. Jakobshavn. I
Bugten inden for Pynten er der god og sikker
Havn. Hollænderne kaldte Bugten for Roobay ɔ:
Hvilebugt; det var et af de Steder, hvor disse
før Kolonisationens Beg. plejede at søge Havn,
dels for at fylde Vand og reparere, men tillige
for at drive Handel med Grønlænderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
