Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rodrigues - Rodriguez Marin, Francisco - Rodriguez - Rodskede - Rodskud - Rodsnylter - Rodsteen - Rodstikning - Rodstok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rodrigues [portug. ru’ðrigi∫, eng. rou’dri.g(is)]
(Diego R., Diego Ruys), Ø i det indiske
Ocean, den østligste af Maskarenerne, 110 km2
med (1922) 6752 Indb., hører i politisk
Henseende under den britiske Koloni Mauritius.
Øen er vulkansk, Klimaet er tropisk, men sundt.
Fiskeri er Indbyggernes Hovederhverv. Desuden
en Agerbrug af Bet. Der dyrkes Ris, Majs,
Hvede, Sukker, Vanille, Kaffe, Bomuld. Af
Husdyr holdes Hornkvæg og Geder. Den eneste
Havn er Port Mathurin paa Nordkysten.
Indførslen havde 1922 en Værdi af 537062 Rupier,
Udførslen 409858 Rupier. R. opdagedes 1645 af
Portugiserne, var en Tid fr., fra 1814 eng.
M. V.
Rodriguez Marin [rå’ðrigæþ-ma’rin],
Francisco, sp. Litteraturhistoriker, f. 1855 i Osuna.
Efter at være uddannet som Jurist virkede R.
en Tid lang som Sagfører, senest i Sevilla, men
litterærhistoriske og folkloristiske Studier drog
ham mere og mere til sig, satte mange Spor i
en omfangsrig Forfattervirksomhed og skaffede
ham til sidst Stillingen som Overbibliotekar ved
Nationalbiblioteket i Madrid efter Menéndez y
Pelayos’ Død. Bl. hans Værker er først og
fremmest at anføre hans Udg. af, samt Kommentarer
og Skrifter vedrørende Cervantes: Don Quijote
udgav han først i 8 Bd (Madrid 1911—13),
hørende til Samlingen Clásicos Castellanos;
dernæst en kritisk, stærkt kommenteret Udg. i 6
Bd (1916—17) og en illustreret Udg. i Folio
(s. A.). Cervantes’ Noveller har han ogsaa
beskæftiget sig meget med og navnlig udsendt et
Udvalg af de bedste bl. dem i 2 Bd med
Kommentar (1914—17). Under R.’s Virksomhed som
Cervantist hører endvidere en Række mindre
Bøger og Tidsskriftafhandlinger, navnlig
Nuevos documentos cervantinos (1914) og El retrato
de Cervantes (1917), hvori han med megen
Lærdom vil godtgøre Ægtheden af det 1911
fremdragne Portræt af Digteren. Ogsaa andre
sp. Klassikere har R. helliget et ivrigt
Studium, saaledes B. del Alcázar. Som Folklorist
har han især gjort sig kendt og fortjent ved
Cantos populares españoles, ordenados é
ilustrados i 5 Bd (Sevilla 1882—83), Los refranes
del almanaque (Sevilla 1896), og senere har han
skrevet en Mængde mindre Afh. over
folkloristiske Emner. Som god Spanier har R.
naturligvis ogsaa givet sig af med Poesi og med
Prosafortælling; hans Cincuenta cuentos
anecdóticos (2. Udg., 1919), der væsentlig er at
betragte som selvbiografiske, udmærker sig ved
andalusisk Verve og indtagende Lune.
E. G.
Rodriguez [ru’ðrigi∫], S. Barbosa, bras.
Botaniker, f. 1842 i Minas, først Købmand,
derefter Naturvidenskabsmand. Har fra 1868 udg.
Iconographie des orchidées da Brézil (14 Bd,
1000 Tavler) og fik 1871 den Opgave at
fuldstændiggøre Martius’ Genera Palmarum; 1875
udgav han Enumeratio Palmarum novarum, og
han har tillige senere offentliggjort fl. Arbejder
over Palmer o. a. Planter.
A. M.
Rodskede (bot.) betegner a) i Anatomien det
samme som Rodens Endodermis (se Rod); b)
i Morfologien det samme som »Koleorrhiza« ɔ:
det hos Græssernes Kim tilstedeværende,
forholdsvis svære Vævlegeme, som Kimroden ved
sin Udvikling til Primrod under Spiringen maa
gennembryde, og som længe bliver siddende
som en Skede omkr. Rodens Grund.
(V. A. P.). A. M.
Rodskud (bot.) kaldes saadanne Skud
(Knopper), som opstaar paa en Rod. De tjener til
Plantens (vegetative) Formering, idet de slaar
Rødder og løsnes. R. forekommer hos mange
Træer og Buske, f. Eks. Sandtidse, Poppel,
Hindbær, Kirsebærtræ samt hos fl. Urter, f. Eks.
hos Torskemund, Rødknæ, Snylterod og
Agertidsel. R. dannes i Reglen endogent, nemlig i
Pericykelen (se Rod). Hos Fuglerede kan selve
Rodspidserne afkaste Rodhætten og direkte
omdanne sig til Skud. Ved Beskadigelse dannes
hos nogle, f. Eks. Mælkebøtte, de saakaldte
reparative R., der erstatter det ved Beskadigelsen
forvoldte Tab.
(V. A. P.). A. M.
Rodsnylter, se Snylteplanter.
Rodsteen, uddød dansk Adelsslægt, der førte
en Trappe af fire røde Sten i Sølv, paa
Hjelmen to af Sølv og rødt vekselvis delte
Vesselhorn. Slægten kendes i Slutn. af 15. Aarh.
Markor Jensen til Lengsholm og
Tidemandsholm (død 1598) var Fader til Palle R. til
Lundsgaard (1590—1643), der tjente i
Kalmarkrigen, og til Steen R. til Lerbæk (død 1664),
som under Krigen 1644 var Kommandant paa
Læsø. Den første af disse Brødre var Fader til
Oberstløjtnant Markor R. til Lundsgaard
(1619—70), der 1661 underskrev
Souverænitetsakten. S. R.’s ældste Søn, Oberst af Artilleriet,
senere Admiral og Hvid Ridder Markor R.
til Lerbæk øg Nørre Elkjær (1625—81) deltog
1677 i Slaget i Kjøge Bugt og det flg. Aar i
Erobringen af Rygen. Hans ældre Søn,
Generalløjtnant over Kavalleriet i Norge, siden
Kommandant i Rendsborg, Hvid Ridder Christian
R. til Gunderslevholm (død 1728), havde
kæmpet i kejserlig Tjeneste og deltog i Felttoget i
Skaane. Med ham uddøde Slægten. Admiralens
yngre Søn, Stiftamtmand i Aalborg, senere
Præces i Admiralitetet, Geheimeraad og Hvid
Ridder Peter R. til Lerbæk (1662—1714), blev
20. Febr 1708 optaget i Friherrestanden, men
døde barnløs. Ovenn. S. R.’s yngre Søn,
Admiral Jens R. til Hovedstrup, som kan kaldte
Rodsteenseje (1633—1706), deltog ligesom
Broderen i Slaget i Kjøge Bugt, hvor han
kommanderede som Eskadrechef.
P. B. G.
Rodstikning, ɔ: Overskæring af Hovedroden
paa en Plante, medens denne staar og vokser,
bruges i Danmark næsten kun ved Planter af
Eg, som skal blive staaende mere end 1 Aar i
det Bed, hvor Frøet er saaet. Hensigten med
R. er at hindre Roden i at blive saa lang, at
man ikke kan tage Planten op uden at bryde
Roden; R. udføres med en skarp Spade, hvis
Blad helst maa danne en stump Vinkel med
Skaftet.
C. V. P.
Rodstok (Rhizom, bot.) kaldes ethvert
underjordisk Skud (Jordskud), der er trindt,
mere ell. mindre stærkt grenet og ikke særligt
uddannet som Ammeorgan. R. er vandret (f.
Eks. Konvallens), ell. lodret (f. Eks.
Kodriverens) samt bleg og kun udstyret med Lavblade;
i Spidsen bærer den en stor Knop, der senere
vil skyde i Vejret som Løvskud (med Blade og
Blomster), medens en ny Sideknop først sørger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
