Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roed, Jørgen Pedersen og Holger Peter - Roede - Roederer, Pierre Louis - Roehampton - Roekniv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hjemme i Thorvaldsen’s Kunstnerkreds —
Küchler, Constantin Hansen, Marstrand, Sonne
o. s. v. —, og hvor han tilbragte fem lykkelige
og frugtbringende Aar; Tid fik han dog til at
studere i Neapel, Pæstum og Pompeji. Mange
Billeder af antik og af nyere Arkitektur udførte
han i Syden; for øvrigt malede han der
adskillige Figurstudier, Alterbillederne »Christus og
den samaritanske Kvinde« (Nøddebo Kirke) og
»Hyrdernes Tilbedelse« (Jersie Kirke), en Kopi
efter Rafael’s »Madonnas Himmelkroning« fra
Vatikanets Galeri (købt af Kmhr. Treschow til
Brahesborg) samt »Det indre af Palazzo
Bargellos Gaard i Firenze«, hvilket sidste blev
udstillet 1842, kort efter at Kunstneren var vendt
tilbage til Hjemmet. S. A. giftede han sig og
virkede nu i nogle Aar væsentlig som
Portrætmaler: paa et Portræt af H. V. Bissen var det,
han 1844 blev Medlem af Akademiet. 1857 købte
Statens Malerisamling hans 1851 udstillede
»Sjællandske Høstpiger hæge sig ved Brønden«.
Højere staar dog det ligeledes 1851 udstillede
»Haven med den gamle Døbefont« (Kunstmus.).
Til den Orla Lehmann’ske Samling af
Digterbilleder bidrog R. 1868 med »Kingo bringer
Griffenfeldt et Lykønskningsdigt«; for øvrigt
malede han i denne Periode fl. Altertavler,
deriblandt »Den hellige Familie« til Gladsakse og
»Christus fremstilles for Folket« til Stenderup
ved Kolding. Sit omfangsrigeste Værk, »Christi
Korsfæstelse« til Frederiksborg Slotskirke,
fuldendte han 1866.
1851 rejste R. til Dresden for der at udføre en
Kopi efter Rafael’s »Sixtinske Madonna«; 1861
var han for anden Gang i Italien. Aaret efter
blev han kaldet til Prof. ved Akademiets
Modelskole, hvor han ved sin kultiverede og
retsindige Personlighed kom til at udøve en ikke
ringe Indflydelse.
Saavel i Kunstmuseet som i den
Hirschsprung’ske Samling er R. fyldigt repræsenteret. Højest
staar han utvivlsomt i sine i Reglen smaa og
meget gennemførte Arkitekturbilleder og i en
Rk. fortrinlige Portrætter, saaledes af de
norske Digtere Welhaven og A. Munch, af Küchler
(Thorvaldsen’s Mus.), af sig selv (Hirschsprung),
af Sibbern, Biskop S. Bindesbøll, H. V. Bissen,
Marstrand, J. C. Drewsen og sin egen Hustru
(de tre sidstnævnte i Kunstmuseet).
2) Holger Peter, dansk Maler, foreg.’s
Søn, f. i Kbhvn 2. Novbr 1846, d. paa
Herregaarden Iselingen ved Vordingborg 20. Febr
1874, lagde allerede som Dreng afgjort Talent
for Dagen, navnlig ved de mange i al deres
Naivitet stort anlagte Kompositioner, han
udførte. Den første Vejledning i Kunsten fik han
af sin Fader. Akademiet gennemgik han
1861—66; paa Charlottenborg debuterede han 1865
med »Udsigt fra Christianshavn imod
Gammelholm med Knippelsbro i Forgrunden« samt med
den store Karton »Uffe hin Spages Holmgang
med de to Tyskere«, der indbragte ham den
Neuhausen’ske Præmie, et i akademisk
Henseende særdeles dygtigt Arbejde; den 1868
udstillede Karton »Den fortabte Søns Hjemkomst«
var stærkt paavirket af ital. Efterrenaissance,
ligesom den store »Scene af Syndfloden« (1870),
der tilligemed Kartonerne af Faderen skænkedes
til Kunstakademiet. For »Syndfloden« fik R.
Akademiets store Guldmedaille og dermed dets
store Rejsestipendium og tilbragte nu næsten 3
Aar i Udlandet, særlig i Rom. Meget fik han
ikke fuldendt i Syden, vel ikke mindst af den
Grund, at hans Helbred tog Skade dernede;
heller ikke efter sin Hjemkomst malede han
synderligt, Kræfterne tog stadig af, og omsider
gjorde en Underlivsbetændelse Ende paa hans
Liv, inden de store Forventninger, der var
knyttede til ham, fuldt ud var blevne fyldestgjorte.
(S. M.). P. J.
Roede [’ru.də], i Holland = Dekameter;
ældre amsterd. R. = 3,681, ældre rhinlandsk =
3,767 m.
H. J. N.
Roederer [re’dræ.r], Pierre Louis, fr.
Politiker (1754—1835), købte sig 1780 et Embede
som Parlamentsraad i sin Fødeby Metz, men
var tidlig en Tilhænger af Tidens ny Ideer og
valgtes Oktbr 1789 til Nationalforsamlingen. Han
tog ivrig Del i Forhandlingerne og var særlig
virksom for Skatte- og Retsvæsenets Ordning,
samt for Pressefriheden. 1791 blev han
Prokurør i Paris, sluttede sig 1792 til Kongens Sag,
misbilligede Optrinnet 20. Juni og raadede 10.
Aug. Kongen til at søge Tilflugt i
Nationalforsamlingen, hvad man siden fra revolutionær
Side tog ham ilde op. Hans Chronique de 50
jours 1792 (1832) giver vigtige Oplysninger om
disse Tildragelser. Ogsaa vovede han Jan. 1793
offentlig at frakende Konventet Ret til at dømme
Ludvig XVI; men efter Girondinernes Fald 2.
Juni holdt han sig tilbage indtil Rædselstidens
Udløb. Han blev Prof. i Nationaløkonomi og
udgav 1796—98 Journal d’économie; støttede
virksomt Statskuppet 18. Brumaire og blev
Formand for en Afdeling af Statsraadet og 1802
Senator; medvirkede til Forvaltningens Ordning
og som Senator til Affattelsen af den
schweiziske Mediationsakt. 1806—08 var han
Finansminister for Josef Bonaparte i Neapel; blev 1809
Greve og 1810 Statssekretær for
Storhertugdømmet Berg og 1815 Pair (i de 100 Dage), men
fjernet under Restaurationen og først paa ny
udnævnt 1832. I Mellemtiden skrev han
historiske Værker Ludvig XII (1820), Frants I (1825),
Comédies historiques (3 Bd, 1827—30). Hans
saml. Skr udgaves 1853—59 i 8 Bd.
E. E.
Roehampton [’rouhämtn], Del af
Wandsworth, i den sydvestlige Del af London, kendt
for sit Hospital, udvidet 1925, som forsyner
Patienter, især Krigsinvalider, med kunstige
Lemmer.
G. G.
Roekniv kaldes den Kniv, som Roeoptageren
bruger til Afhugning af Roetoppen. Den har et
c. 25 cm langt, temmelig bredt Blad og et c. 5
cm langt, drejet Træskaft.
A. C-n.
 |
| Roeknive. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
