Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rojas Villandrando, Agustin de - Rojas y Zorrilla, Francisco de - Rok (Eventyrfugl) - Rok (se Spinding) - Rokade - Rokambolløg - Rokipas - Rokitansky, Karl v. - Rokitno-Sumpe - Rokker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(rimeligvis) 1612. De biografiske Data om ham
er omtr. kun at hente ud af hans Skr, hvor de
er blandede med mange Opdigtelser og
Fantasterier. Hans Liv har i ethvert Tilfælde
indeholdt mange Omskiftelser: han var
efterhaanden Krigsmand og Krigsfange i Frankrig,
Skriver hos en Embedsmand i Granada, siden
Flygtning p. Gr. a. et Drab, Tigger og Tyv, saa
omvandrende Skuespiller og dramatisk Digter,
samtidig af og til Plattenslager, derefter
ruineret ved en Proces, snydt af en Genueser, hos
hvem han var Sekretær, og endelig Notar ved
den biskoppelige Domstol i Zamora, hvor man
taber ham af Syne. Bl. R.’s Skr er først og
fremmest at nævne den i mange Maader
interessante, paa sine Steder virkelig morsomme
Viaje entretenido (Madrid 1603—04, siden
oftere), til Dels en Selvbiografi og med vigtige
Meddelelser om Teatervæsenet paa hans Tid.
Den er optrykt i Colección de libros picarescos
(Madrid 1901) og igen i Menéndez y Pelayo:
Origenes de la novela, Bd 4 (Nueva Bibl. de
Autores Esp., Bd 21, 1915). I den findes ogsaa
et Antal Loas (dramatiske Prologer) af R.,
hvoriblandt Loa de la Comedia, som giver en
hel lille Udsigt over det sp. Dramas ældste
Historie. Af R.’s Komedier kendes kun El natural
desdichado, udgivet af A. Paz y Mélia i
Revista de Archivos, Bibliotecas y Museos, 1901.
E. G.
Rojas y Zorrilla [’råkas-i-þå’rilja],
Francisco de, sp. dramatisk Digter, f. 4. Oktbr
1607 i Toledo, d. 1648. Man ved saa godt som
intet om hans Levned: kun at han var af god
Familie, levede i Madrid og blev Ridder af
Santiago-Ordenen 1641; maaske var han den
Digter af Navnet Francisco de R., der blev
overfalden og haardt saaret 1637 ell. 1638, til
Hævn for en Satire. Hans Skuespil er af meget
forsk. Værd, nogle kunstlede og culteranistiske
i Formen og alt for overfyldte med fantastisk
Handling, andre ypperlige i Form og Indhold,
i Calderón’s Maner og næsten maalende sig med
hans bedste Stykker. R. har skrevet baade
alvorlige Dramaer og ligefremme Lystspil. Blandt
de første er at fremhæve Del rey abajo ninguno
(ogsaa m. T. Garcia del Castañar), meget sp. i
sin Hævden af Æres- og Skinsygeprincippet i
Konflikt med Kongetroskaben, men
virkningsfuldt og af poetisk Kraft; det er oversat paa
Tysk af Dohrn og paa Dansk af A. Richter (i
»Spanske Komedier«, Kbhvn 1878). I Los Bandos
de Verona dramatiserede R., ikke synderlig
heldigt, Romeo’s og Julie’s Historie. En hel
Rk. fortrinlige Lystspil skyldes denne Digter,
saaledes Entre bobos anda el juego, Lo que son
mujeres, Abre el ojo, No hay amigo para amigo,
Donde hay agravios, no hay celos. Som en af
sin Tids allermest fremragende Dramatikere
nød han overordentlig Anseelse og er bleven
stærkt efterlignet af Franskmændene (Scarron,
Rotrou, Thomas Corneille). Selv udgav R. 24
Komedier i 2 Kvartbind (Madrid 1640 og 1645).
men han har digtet mange fl., som udkom
enkeltvis. Et Udvalg findes i 54. Bd af
Ribadeneyra’s Biblioteca de autores españoles. (Litt.:
E. Cotarelo y Mori, Don F. de R. Z.,
noticias biográficas y bibliogrificas, Madrid 1911).
E. G.
Rok, i de arabiske Eventyr en fabelagtig
Fugl, der skildres som saa stor og stærk, at
den kan bære en Elefant gennem Luften. I de
Luftrejser, som arabiske Eventyr saa ofte taler
om, er R. det sædvanlige Vehikel. Fra de
arabiske Eventyrfortællinger er R. gaaet over i
andre, ogsaa europæiske Folks Digtninger.
(Litt.: V. Chauvin, Bibliographie des
ouvrages arabes, 1900, VII, S. 10—13.
(V. S.). H. El.
Rok, se Spinding.
Rokade (af pers. roch, fr. roc), rokere,
se Skak.
Rokambolløg [-’bå.l-], se Løg, S. 260.
Rokipas, et af de vigtigste Pas i Kaukasus,
ligger 2500 m o. H. og forbinder Ardons Dal
mod N. med Ljachwas mod S. Det projekterede
Jernbaneanlæg over R. er i hvert Fald
foreløbig opgivet.
(H. P. S.). M. V.
Rokitansky [råki’tanski], Karl v., Friherre,
østerr. Læge, f. 19. Febr 1804 i Königgrätz, d.
23. Juli 1878 i Wien. R. studerede i Wien og i
Prag, blev Dr. med. 1828 og s. A. Assistent ved
det patol.-anat. Institut i Wien; 1834 blev han
ekstraordinær, 1844 ordinær Prof. i pat.
Anatomi. Da R. undersøgte 15—1800 Lig aarligt og
i sit Liv fik gjort mere end 30000 Obduktioner,
er det klart, at han fik en Erfaring som faa
andre. Han har da ogsaa forøget Kendskabet til
de patol. Tilstande i meget høj Grad. R. var
den første, der paaviste Bakterier ved
Endocarditis; han skelnede de forsk. Former af
Lungebetændelse ud fra hinanden, og adskilte
Nyresygdommene indbyrdes. Han beskrev det
spondylolistetiske Bækken 1839, den akutte
Ventrikeldilatation 1842 og den gule Leveratrofi
1843, for blot at nævne nogle enkelte Ting. Om
ham flokkedes saa mange Elever, at han kom
til at grunde den stærkt pat.-anatomisk
orienterede »ny Wienerskole«. Hans store Værk
»Handbuch der pathologischen Anatomie«
(1842—46; fl. Opl.) vakte uhyre Opsigt, men den
Teori, han opstillede i det, at de patologiske
Tilstande skyldtes Blodforandringer (Kraser),
der var karakteristiske for de enkelte
Sygdomme (Tyfuskrase, Tuberkelkrase), var næppe
holdbar. Den blev da ogsaa meget heftigt
angrebet af Virchow i en Kritik (»Med. Ztg.«,
1846, XV), der fuldstændig gjorde det af med
den, hvilket dog ikke forhindrede, at Virchow
anerkendte R. som Tidens største beskrivende
patol. Anatom. Af P.’s talrige Arbejder er »Ueber
einige der wichtigsten Krankheiten der
Arterien« (1852) særdeles fremragende, og hans »Die
Defekte der Scheidewände des Herzens« (1875),
Resultatet af 14 Aars Arbejde, blev
grundlæggende. I det fremsættes Transposition-Teorien
første Gang. — Bl. R.’s Elever fandtes Skoda,
Hebra o. m. a.
J. S. J.
Rokitno-Sumpe [ra’kitnå], Sumplandskab paa
Grænsen mellem Hviderusland og Polen, ligger
mellem Pripet og dens Bifloder Goryn og Ubort
og udgør i Henseende til Beliggenhed og
Naturforhold en Del af Poljessje (se Minsk).
Om Begivenhederne i Verdenskrigen s. d.
(H. P. S.). N. H. J.
Rokker (Rajlda, Batoidei), Underorden af
tværmundede Fisk. Hoved og Krop er fladtrykte
og danner sammen med de brede Brystfinner
en afrundet ell. rombisk Skive, der ender i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
