Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 296 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rolands-Søjler - Rôles d'Oléron - Rolf Ganger - Rolf Krake

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Symbol paa vedk. Byers Selvstændighed og
Frihed. Hvorledes R. er opstaaede, er ret usikkert.
Man har snart
antaget, at de er
fremkomne ved
Omformning af gl. By eller
Torvekors, snart
ladet R.’s Forgængere
været Standbilleder
af tyske Kejsere og
Konger. I hvert Fald
er det vist først
forholdsvis sent, i 13.
ell. Beg. af 14. Aarh.,
at Navnet paa
Kejser Karl den Store’s
tapre Kriger, Roland,
er blevet overført
paa dem. (Af den
righoldige Litt. om
R. skal nævnes: R.
Béringuier,
»Die Rolande
Deutschlands«
[Berlin 1890], med Afb.
af de bevarede R.,
G. Sello, »Zur
Litteratur der
Roland-Bildsäulen«, i
»Deutsche Geschichts
blätter«, II Bd [1900],
med
Litteraturangivelse; Platen, »Der
Ursprung der
Rolande« [1903];
Heldmann, »Die
Rolandsbilder Deutschlands«; Jostes,
»Roland in Schîmpf
und Ernst« [1906];
D. Doering, »Deutschlands mittelalterliche
Kunstdenkmäler als Geschichtsquelle« [Leipzig
1910]).
C. Ngd.

Rolands-Søjle i Halberstadt.

Rôles d’Oléron {’ro.l-d-åle’rå]. Oléron er
en Ø i Atlanterhavet paa Frankrigs Vestkyst
lige over for Charentes Munding. Denne Ø
var i Middelalderen Hjemstedet for en Befolkning
af Skippere, der bl. a. besørgede Vinudførselen
fra de vestiranske Havne til Brügge. I denne
By ell. dens Havnestad Damme havde Skipperne
et Gilde, hvis Domstol afgjorde af
Befragtningerne udspringende Retstvistigheder, og de
saaledes fastslaaede søretlige Regler foreligger
optagne i en Retssamling, som kaldes R. d’O., der
dog maa være forfattet paa selve Oléron, hvor
Skipperne hørte hjemme. Skønt R. d’O. saaledes
opr. kun havde Hensyn til Vinhandelen mellem
Vestfrankrig og Flandern, blev den
efterhaanden reciperet overalt i Vesteuropa som den
alm. gældende Søret og fik saaledes her en lgn.
Bet. som Consolato del mare (s. d.) i
Middelhavslandene. En i Damme fremkommet flamsk
Oversættelse af den (Vonnesse van Damme)
indgik endvidere som Bestanddel i en mere
omfattende Waterrecht, der vistnok allerede forelaa
i 14. Aarh. og før ell. senere (bl. a. ved at
optages i den saakaldte Visbyske Søret) trængte
igennem overalt ved Nordsøen og Østersøen.
P. J. J.

Rolf Ganger, se Gangerrolf.

Rolf Krake, berømt dansk Konge fra
Sagntiden, har formodentlig levet i 6. Aarh.; Søn af
Helge, Sønnesøn af Halvdan; Navnets opr. Form
er Hrodulf (ɔ: Hæders-Ulv); Tilnavnet
Krake betyder spinkel ell. vantreven. I den
ældste, endnu ret hist. Overlevering er hans
Livsløb dette: hams Fader Helge døde tidlig,
han opdroges af sin Farbroder Hroar; som ung
Krigerhøvding havde han en væsentlig Del i
den sejrrige Tilendebringelse af den lange
Kamp med Hadbarde-Folk et; efter Hroar’s Død
opstod der Strid mellem ham og Hroar’s
ukrigerske Søn Hrørik; R. K. styrtede ham fra
Tronen og lod ham dræbe, hvorved han selv
blev Danernes Konge. R. K.’s Regering
opfattes i Sagnene som en Storhedstid for Danernes
Rige, og dette svarer til, at man fra Aar 500
oftere finder den hidtil ukendte Folkestamme
»Danerne« omtalt med Berømmelse. Danernes
Hovedsæde har i den Tid været Kongsgaarden
paa Lejre i Sjælland (i Beovulfs-Kvadet:
Hjort-Hallen), og her blev R. K. dræbt ved pludseligt
Overfald af sin Fætter Hjarvard, der saaledes
haabede at vinde det danske Rige, som hans
Fader Hjargar (Helge’s Broder) engang havde
ejet. Til hist. Begivenheder under ham hører
sikkert ogsaa, at Hadbardernes Høvding, Agnar
Ingjaldsøn, blev nedhugget af en dansk Kæmpe
Bjarke, der til Løn for sin Daad blev gift med
R. K.’s Søster Hrut. Ligeledes maa der
formodes et hist. Grundlag, for hans sagnrige Tog
til Sverige, hvor han strøede Guldet paa
Fyris-Sletten.

Den pludselige Afslutning af R. K.’s
Storkongedømme synes at have gjort et mægtigt
Indtryk paa Samtiden, og i de flg. Aarh.
udformes dette Stof i en rig hjemlig Heltesang.
Hans Fald bliver Midtpunkt i en omfattende
tragisk Digtning. Hjarvard, der i Virkeligheden
havde samme Arveret som R. K., opfattes som
en forrædersk Høvding, og hans Hustru Skuld
drages frem som den, der sætter
Niddingdaaden i Gang; hun gøres til R. K.’s ærgerrige
Søster. Sagnet om R. K.’s Fødsel i Blodskam
mellem Helge og hans Datter Yrsa opstaar til
Forklaring af Heltens tragiske Død; og
udviskede Minder om Hadbarde-Kampen væves
sammen til et digterisk Billede af en Æt af
Skjoldungkonger, der opriver sig selv under
Frændekamp og Frændesvig. Inden for
Overleveringen kan man dog skelne visse særlige
Retninger af R. K.-Digtning. I de old-engelske
Kvad træder Hroar’s og hans Dronnings
Forsøg paa at bevare det gode Forhold i
Skjoldungætten, og en Hofmand »Ufred«’s paa at
ødelægge det, stærkest i Forgrunden. I gammel
nordisk Overlevering (med Grottesangen i
Spidsen) er hele den familietragiske
Sammenhæng stærkest fremtrædende. I Bjarkemaal er
personlig Beundring for R. K. som den
idealt-gavmilde og elskede Fyrste den ledende
Tanke. I de senere Kæmpesagn (som Bjarkemaal
gav Stødet til) træder Kæmperne stærkere og
stærkere frem, indtil de (i norsk-islandsk
Sagadigtning) helt overskygger R. K. (se Bjarke,
Hjalte, Svipdag, Hvitserk, Vigge).
R. K. stod for Eftertiden som det uovertrufne
Ideal af en Høvdingeskikkelse, »han er ypperst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>