Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rom (ital. Roma)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nu meget forsømt. Der avles dog en ikke ringe
Mængde Hvede, samt Majs og Havre, foruden
at Avlen af Vin, Sydfrugter, Oliven og Morbær
spiller en betydelig Rolle. Kvægavlen er,
navnlig i Campagnen, et Hovederhverv for
Befolkningen. Af Mineralprodukter leverer R. Alun,
der brydes siden 15. Aarh., Puzzolanjord, der,
blandet med Kalk, giver en udmærket Mørtel,
Svovl, Asfalt samt Havsalt. Bortset fra
Hovedstaden har Provinsen en Del Tilvirkning af
Raasilke, Silkevæverier, Garverier, Jern- og
Lervarefabrikker. Handelen fremmes ved flere
fra Hovedstaden udgaaende Jernbanelinier samt
ved Havnen Civita Vecchia. Provinsen deles i
5 Kredse: Civita Vecchia, Frosinone, R., Velletri
og Viterbo.
2) Prov.’s og Kongeriget Italiens
Hovedstad R. ligger paa begge Bredder af Tiber,
478 km SSØ. f. Milano og 188 km NV. f.
Neapel. Regnet efter Observatoriet i Collegio
Romano er R.’s Beliggenhed 41° 53′ 54″ n. Br.
og 12° 59′ 53″ ø. L., hvilken sidste nu ikke
sjældent benyttes som Udgangspunkt paa ital.
Kort. (1921) 688561 Indb. R. ligger midt paa
den rom. Camp agnes bølgeformede Terrain, der
skraaner mod V. og gennemstrømmes af
Tiberen, som under mange Slyngninger og med
ringe Fald baner sig Vej til Havet. 41 km fra
dens Munding danner den en Dobbeltslyngning
mellem en Gruppe Høje, af hvilke paa højre
Bred nævnes Monte Mario, Monte Vaticano og
Monte Gianicolo og paa venstre Monte
Capitolino, Palatino, Aventino, Celio, Quirinale,
Viminale, Esquilino og Pincio. Det er paa dette
Sted, at R. er bygget, og Byen omslutter alle
de nævnte Høje med Undtagelse af Monte
Mario, der ligger udenfor. Desuden kan nævnes
de to kunstige Høje Monte Testaccio uden for
Byen og Monte Citorio paa Marsmarken, af
hvilke den første er dannet af itubrudte
Lervarer og den anden af opdynget og nedbrudt
Murværk. R.’s Jordbund bestaar af 3 geologisk
forsk. Lagfølger. Nederst kender man tertiære
Lag, derefter følger Tuf og Puzzolanjord af
vulkansk Oprindelse, og endelig dækkes disse
ræsten alle Vegne af alluviale Lag. Disse
sidstnævnte Lag er af meget ung Alder, og
Jordbundens vulkanske Virksomhed var næppe
sluttet, da den hist. Tid begyndte. Siden Oldtiden
er der yderligere sket Forandringer med Byens
Jordbund, idet den stadige Opdyngning af
Murværk gennem Tiderne har højnet Terrainet.
Samtidig har Tiberens Flodseng og Vandstand
hævet sig en Del. Det moderne R. er bygget
paa et Lag af Mur- og Kulturrester, der
undertiden er af en meget betydelig Tykkelse. Paa
det gamle Forum Trajanum ligger
Brolægningen 6 m under den nuv. Overflade. Den
tarpejiske Klippe, fra hvilken i det gamle R.
Forbrydere nedstyrtedes, kan man nu næppe
skelne paa Sydvestskraaningen af Monte Capitolino.
Tiberen, der i en Længde af 4 1/2 km
gennemstrømmer R., deler Byen i en større østlig
og en mindre vestlig Del. Flodens Middelbredde
i Byen er 60 m og dens Middeldybde 6—7 m.
Om Vinteren kan den dog svulme op til en
Bredde af 100 m og en Dybde af 12—13 m,
medens den om Sommeren kan indsnævres til
50 m’s Bredde og 5 m’s Dybde. Dens tilsvarende
højeste og laveste Vandføring i Byen er 2000
og 160 Kbm. og dens gennemsnitlige 300 Kbm.
Som oftest er dens Løb temmelig langsomt og
dens Vand gult og snavset. I dens nederste
Krumning ligger den aflange Ø San
Bartolomeo, og endnu lidt sydligere udmunder Cloaca
maxima, der endnu som i Oldtiden bortfører
Vandet, der kommer fra Højene, Ø. f. Floden,
og som ellers vilde forsumpe i Lavningerne
mellem disse. Klimaet staar paa Overgangen til
det udprægede Middelhavsklima. Aarets
Middeltemperatur er 15,4°, Maksimum 37° og
Minimum ÷ 6°. Julis Middelvarme er 24,8° og
Januars 6,7°. Regnvejrsdagenes Antal beløber sig
til 96, i hvilke der falder en Nedbør paa 75—80
cm. En sjælden Gang sker der Snefald. I den
varme Sommertid indtræder hyppig en Søvind,
der virker særdeles forfriskende. I sanitær
Henseende er R. nu ingenlunde daarlig stillet som
Følge af Jordbundens og Bebyggelsens
Forbedring gennem Tiderne. I den nyeste Tid er
usunde Kvarterer nedrevne paa administrativ
Foranstaltning, og der gøres stadig meget for
den offentlige Hygiejne. De Sumpe, der opr.
fandtes mellem R.’s Høje, blev udtørrede
allerede i Oldtiden. Malaria’en, der spiller en saa
farlig Rolle i Campagna di Roma, og som man
allerede paa Augustus’ Tid hører omtalt i Byen,
er nutildags ikke hyppig. Et enkelt Kvarter
mellem Corsoen og Tiberen beskyldes for at
være malariabefængt; men de fleste Tilfælde
af Sygdommen optræder i de ydre Kvarterer,
væsentlig omkr. Colosseum, hvor man er mest
udsat for Paavirkning fra Campagnens
inficerede Jordbund.
Den største Del af R. ligger inden for den
Mur, der 272 e. Kr. er bygget af Kejser
Aurelian. Ø. f. Tiberen staar denne Mur endnu hele
Vejen rundt fra Porta del Popolo til Monte
Testaccio, men de Partier, der tidligere
ledsagede venstre Flodbred, er forsvundne. V. f.
Floden træffer man dels Rester af Aurelian’s
Mur, dels den Mur, der i 17. Aarh. opførtes af
Pave Urban VIII. I den nyeste Tid har man
som Bygrænse draget en noget videre
Acciselinie, der ogsaa omslutter Forstæderne og har
en Længde af over 32 km. Efter at R. 1870 er
blevet Kongeriget Italiens Hovedstad, er den i
høj Grad blevet forandret og forstørret. Ikke
alene har Stat og Kommune bestræbt sig for
at regulere Færdselsvejene, nedrive gamle,
usunde Kvarterer og anlægge ny; men ogsaa
Privatfolk har grebet ind i Udviklingen, og fra
1872—90 herskede der i R. en Bygge- og
Spekulationsfeber, der ledsagedes af talrige
Rystelser i Finansverdenen. Alligevel er de talrige
store Forandringer, der planlagdes lige efter
1870, ikke alle blevne gennemførte.
Pengemanglen har ytret sig i Opgivelsen af talrige
Projekter og endogsaa deri, at man har maattet
lade paabegyndte Nybygninger henstaa
ufuldendte. Bl. de større gennemførte Arbejder
nævnes Nedrivningen af Ghettoen, det gamle
usunde Jødekvarter paa venstre Tiber-Bred lige over
for San Bartolomeo, Opførelsen af stensatte
Kajer langs Tiber-Bredderne, hvorved man
samtidig nedrev de usle, fugtige og snavsede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
