Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rom (ital. Roma)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rotondo er opført 468 med Bibeholdelse af en
antik Bygnings Plan og Fundament. Santa
Costanza med Mosaikker fra 4. Aarh. er opr.
opført som Mausoleum for en Datter af
Konstantin den Store. Som de ærværdigste og
kirkehistorisk interessanteste Kirker i R. maa dog
regnes de syv Basilikaer, der i Aarh. har været
søgte af Pilegrimme, og som opr. stammer fra
de ældste kristelige Menigheder i R. Da
Kristendommen først vandt Udbredelse i
Forstæderne, har man her Grunden til, at de alle
ligger i Udkanten af den antikke By og til Dels
endogsaa uden for Murene. Længst inde ligger
Santa Maria Maggiore, der er den største af
R.’s 80 Marie-Kirker og angives at være opført
af Pave Liberius 352. Den blev dog allerede 432
ombygget og er senere hyppig restaureret og
forsynet med pavelige Gravkapeller; den nuv.
barokke Façade opførtes 1743. Uden for
Aurelians-Murens Porta Tiburtina ligger San
Lorenzo fuori le mura, der opr. er opført af
Konstantin den Store, men hvis smukke Façade er fra
1220; i et Sidekapel bisattes Pave Pius IX 1881.
Santa Croce in Gerusalemme, der er opført af
Kejserinde Helena til at rumme det fra
Jerusalem hidbragte Kristi Kors, og San Sebastiano
fra 4. Aarh., der ligger over Katakomberne paa
Via Appia, er begge grundig fornyede henh. i
18. og 17. Aarh. San Paolo fuori le mura paa
Via Ostiensis over Apostelens Grav vides at
være ombygget i Slutn. af 4. Aarh. og blev 1823
næsten ødelagt ved Brand, men er nu
genopbygget. De to andre Basilikaer er San
Giovanni in Laterano (se Laterankirken) og
San Pietro in Vaticano.
Peters-Kirken (San Pietro in Vaticano) er den
største og prægtigste Kirke, der nogen Sinde er
bleven bygget. Den nuv. Bygning paabegyndtes
1506 som Erstatning for en Basilika, der af
Kejser Konstantin var opført paa det Sted, hvor
Nero’s Cirkus havde ligget. Allerede 1450 havde
et Par florentinske Kunstnere faaet det Hverv
at planlægge en ny, for Kristenheden værdig
Hovedkirke; men først under Pave Julius II
(1503—13) blev en af Bramante udarbejdet Plan
godkendt. Kirken skulde hæve sig i Form af et
gr. Kors med en storartet Kuppel, og
Tværskibet og Koret skulde paa lombardisk Vis slutte
med Halvrundinger. Efter Bramante overtog
Fra Giocondo og Rafael Ledelsen af Bygningen
og gjorde Udkast til et udstrakt Langhus,
hvorved Kirken altsaa vilde faa Form af et latinsk
Kors. Efter Rafael’s Død 1520 laa
Bygningsanbejdet hen i nogle Aar; men fra 1534 tog man
atter fat under Antonio da Sangallo’s Ledelse;
efter dennes Død overtog endelig 1546 den
72-aarige Michelangelo Ledelsen »til Guds Ære«
og uden at ville modtage Betaling derfor. Han
udkastede en ny Plan, i hvilken han gik
tilbage til det gr. Kors og fremmede Opførelsen
med stor Iver. Til Kuppelen gav han udførlige
Planer og lod fremstille en Model, efter hvilken
den blev udført. Kuppelhvælvingen, der har et
Tværmaal af 44 m og en Højde af 127 m og
indvendig er bedækket med harmonisk
virkende Mosaikker, løfter sig slankt i Vejret og
gør saavel indvendig som udvendig set
Indtrykket af at svæve fuldkommen let. Efter 1605,
da Carlo Maderna forestod Bygningen,
forandredes Planen, idet man atter gik tilbage til
det lat. Kors, hvorved Kuplens Virkning
ødelagdes af Forsiden, der p. Gr. a. det lange Skib
kom til at skjule det meste af den. Bernini,
der fra 1629 ledede Arbejdet, fuldendte den
prægtige Forhal og tilføjede endelig 1667 som
gammel Mand de store, pompøse Kolonnader,
der omslutter Pladsen foran Kirken og
saaledes afslutter Anlægget. Man har beregnet, at
Bygningen, der 1626 indviedes af Pave Urban
VIII, i alt har kostet omtr. 190 Mill. Kr.
Hovedskibet har en Længde af 187 m og
Tværskibet af 135,5 m. Kirkens Indre er delt i 3
Skibe, der adskilles ved fritstaaende
Pillerækker. Hovedaltret, hvor alene Paven maa
fremsige Messen, og under hvilket findes Apostlen
Peter’s Grav, er anbragt under Kuplen og
overhvælves af en rigtsmykket Bronzebaldakin.
Kirkens Indre er et sandt Museum af Mosaikker,
Fresker, pragtfulde Grave, Altre med Søjler og
Statuer og kunstnerisk udførte Gittere. Ved
denne overlæssede Dekoration og ved de barokke
Detailler misprydes det Indre en Del; men
alligevel udøver det p. Gr. a. sine smukke,
store Forhold og den noble Maade, hvorpaa
Hovedpartierne er anlagte, en Virkning, som
ikke egl. kan kaldes kirkelig, men som dog
paa sin Vis er højtidelig og opløftende. Alene
Facaden er uden Harmoni med det øvrige og
kunde med sine talrige Vinduer lige saa godt
passe paa et Palads som paa en Kirkebygning.
R.’s øvrige mere interessante Kirker har
enten fra deres Oprindelse bevaret Form af den
oldkristclige Basilika, ell. de stammer fra
Renaissance- og Baroktiden. I gotisk Stil er kun
opført Santa Maria Sopra Minerva fra 1285, der
indeholder smukke Fresker, Michelangelo’s
Kristus-Statue samt fl. Pavegrave. Bl. de talrige
Basilikaer fremhæves Santa Agnese med
Mosaikker fra 7. Aarh., San Clemente, der er
bygget i 12. Aarh. paa en 1858 udgravet ældre
Basilika, under hvilken atter findes Bygninger
fra Romertiden, Santa Francesca Romana, der
er bygget over et gammelt Tempel for Venus
og Roma, San Giovanni e Paolo, under hvilken
findes dels en 1887—90 udgravet Kirke med
byzantinske Vægmalerier, dels Resterne af
Johannes’ og Paulus’ Hus, San Gregorio, der er
bygget i St f. Gregor den Store’s fædrene Hus,
Santa Maria in Araceli med antikke Søjler og
smukke Gravmæler, Santa Maria in Cosmedin,
der nævnes allerede i 3. Aarh., og som 780
fornyedes af Hadrian og 1892 restaureredes, Santa
Maria in Trastevere, San Pietro in Vincoli med
Julius II’s Grav og Michelangelo’s Moses samt
Santa Pudenziana, der skal være R.’s ældste
Kirke, idet den foregives at være stiftet af
Apostlen Peter. Fra Renaissance- og Baroktiden
stammer Sant’ Agostino med Fresko af Rafael,
Jesuitternes Hovedkirke il Gesù, San Giovanni
dei Fiorentini, den nylig restaurerede San
Lorenzo in Damaso, Santa Maria della Vittoria,
der er bygget til Minde om Slaget paa det hvide
Bjerg 1620, den fr. Nationalkirke Sau Luigi dei
Francesi, den tyske Santa Maria dell’ Anima
og den sp. San Pietro in Montorio. Bl. de i den
nyeste Tid opførte kat. Kirker nævnes den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
