Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rom (ital. Roma)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med saa stor Bestemthed, men den overleverede
Tidsbestemmelse synes dog ikke at ligge saa
meget fjernt fra Virkeligheden, om det end fra
et moderne Synspunkt stærkt maa betones, at
R. hverken blev bygget paa een Dag ell. paa
eet Aar. Fra det romerske Sagn om Byens
Grundlæggelse vil vi her se bort (se
Romulus) og alene holde os til de mere alm.
historiske Forhold. I Landskabet Latium, hvortil R.
hørte, fandtes der en hel Del Byer før R., men
de andre Byer laa oppe i Bjergene. Naar
derimod R. blev anlagt i Lavlandet og umiddelbart
ved Tiberen, saa synes Formaalet dermed at
have været at skabe en Handelsplads med
bekvem Forbindelse med Omegnen; thi Tiberen
havde dengang langt større Bet. for
Samfærdselen end nu. Dog tog man ved Anlæggelsen af
R. ogsaa militære Hensyn, idet Byen ikke blev
anlagt paa den flade Slette, men paa forsk.
Høje, som var forholdsvis lette at forsvare. Iflg.
Traditionen, som man er berettiget til at skænke
Tiltro, var det tre Folkestammer af forsk.
Herkomst, som R. skylder sin Tilblivelse. Den egl.
Hovedstamme, som sikkert var af latinsk
Herkomst, besatte den palatinske Høj, som
blev den første Kerne til den kommende
Verdensstad. Dette ældste R. (Roma quadrata) var
omgivet med en Mur, hvoraf der endnu er
levnet Rester. Men ogsaa paa nogle af de
nærliggende Høje havde der nedsat sig en
Befolkning, hvis Tilslutning til de palatinske
Kolonister medførte Byens Udvidelse. Som det
nærnest flg. Trin i R.’s Udvikling nævnes den paa
7 Høje anlagte Stad (Septimontium). Disse 7
Høje, som ikke maa forveksles med de 7 Høje,
hvorpaa den senere By laa, er dog for en stor
Del ganske ubetydelige og vanskelige at
identificere. Deres Navne var Palatium, Velia,
Cermalus, Oppius, Cispius,
Fagutal og Subura (ell. Sucusa). Den opr.
Stad paa Palatium havde derved væsentlig
udvidet sig i nordøstlig Retning. Senere føjedes
saa hertil Højderne Cælius, Viminalis og
Quirinalis og rimeligvis ogsaa
Capitolium. Denne By inddeltes i 4 Regioner:
Suburana, Esquilina, Collina og
Palatina. Men snart fulgte endnu andre Udvidelser
baade mod Ø. og mod S.; bl. a. blev den
aventinske Høj S. f. den palatinske inddraget i
Staden. Alle disse Udvidelser falder i en meget
gl Tid; den sidste sættes af Traditionen i
Forbindelse med Kong Servius Tullius, til hvem
man ogsaa henfører Opførelsen af
Fæstningsmuren rundt om hele Byen, hvoraf der endnu
paa fl. St. findes antagelige Rester; dog har
nyere Undersøgelser godtgjort, at denne Mur,
der er bygget af regelmæssige Kvadersten, maa
være af senere Oprindelse, hvilket naturligvis
ikke udelukker, at den kan være bygget paa en
ældre Befæstningslinies Plads. Formelt
dannedes Byens Grænse af det saakaldte
Pomerium, en ved Grænsestene betegnet Linie, der
opr. fulgte Muren og efterhaanden, som Byens
Omfang voksede, flyttedes videre frem. Men
dens Flytning holdt dog ikke Skridt med Byens
Vækst, og selv efter Bygningen af den
servianske Mur omsluttede Pomeriet endnu kun den
ældre, i 4 Regioner ånddelte By. Først Sulla
flyttede det igen frem, men den aventinske Høj
kom endda først under Claudius inden for
Pomeriet. Imidlertid holdt Byen sig i den
republikanske Tid væsentlig inden for den
servianske Mur; den havde nu en aflang Form i
Retning fra NØ. til SV. Kun paa en lille Strækning
V. f. Palatinerhøjen naaede Byen helt ud til
Floden; ellers begrænsedes den af
Fæstningsmuren. Det var dog først efterhaanden, at det
hele Terrain inden for Muren blev bebygget.
Ogsaa uden for Muren begyndte der at rejse sig
Huse, især langs Tiberens Bredder. Jævnlige
Ildebrande foraarsagede Ombygninger, og med
Tiden fik R. ogsaa mange prægtige Templer og
offentlige Bygninger. Fæstningsværkerne tabte
efterhaanden deres Bet., da R. ikke længere
behøvede at frygte nogen Fjendes Anfald; ved
Slutn. af den republikanske Tid var der kun
ringe Rester af Muren tilbage, og Byen voksede
ud over sine tidligere Grænser. Under
Borgerkrigene led den ikke saa lidt, for saa i
Kejsertiden at tage et stort Opsving.
Augustus gav R. en ny Inddeling i 14
Regioner, der vedblev at bestaa gennem hele
Oldtiden. Byens Omraade strakte sig nu betydelig
ud over de tidligere Grænser, men hvor vidt
det strakte sig, vides ikke, og der var heller
ikke længere nogen Fæstningsmur uden om
Byen. Af de Bydele, som efter den ny Inddeling
regnedes med til R., maa særlig nævnes
Marsmarken (Campus Martius) NV. f. den gl. By ud
imod Tiberen og et Kvarter paa den højre
Tiber-Bred (trans Tiberim). Augustus udførte
ogsaa store Byggeforetagender i R., hvorved
han til Dels gennemførte og udvidede Planer,
som allerede Cæsar havde haft. Han anlagde et
nyt Torv, som opkaldtes efter ham, og opførte
en talrig Mængde af Templer foruden Teatre og
andre offentlige Bygninger. I hans Spor gik de
flg. Kejsere, der næsten alle satte en Ære i at
smykke R. med Pragtbygninger. Den store
Ildebrand under Nero gav Anledning til, at hele
Bydele blev genopbyggede i en langt prægtigere
Skikkelse end tidligere, foruden at han byggede
sit eget »gyldne Hus«, som dog snart blev
nedbrudt, mellem Palatinerhøjen og
Esquilinerhøjen. Vespasianus byggede bl. a. det store
flaviske Amfiteater (Colosseum), og Trajanus
forbedrede Samfærdselsforholdene i R. ved at
danne en Gennemskæring mellem Capitolium og
Quirinalerhøjen, hvorved der blev en bekvem
Forbindelse mellem Forum og Marsmarken; i
Gennemskæringen anlagde han et Torv og
opførte fl. Pragtbygninger. Ogsaa Hadrianus,
Septimius Severus og fl. Kejsere fortsatte R.’s
Udsmykning. For en stor Del koncentrerede
Kejserne dog deres Anstrengelser om
Palatinerhøjen, hvor de opførte deres egne Paladser.
Desuden var Opførelsen af store offentlige
Badeanstalter (Termer) Genstand for mange
Kejseres Omsorg. Under Aurelianus blev R. paa ny
befæstet, idet han opførte en svær Mur rundt
om hele Byen; denne Mur, som naturligvis i
Tidens Løb oftere er »bleven udbedret, staar
endnu den Dag i Dag og danner i det væsentlige
endnu Byens Grænse. Endelig skal det nævnes,
at endnu Diocletianus og Konstantin den Store
opførte forsk. storartede Bygninger i R. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
