Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rom (ital. Roma)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de kejserlige Pager), og endelig mod N.
Juppiter Stator’s Tempel, et af R.’s ældste
Templer, men af det er der ingen Rester
tilbage.
De sydlige Bydele. Naar man fra
Forum Romanum gik mod SV. ad Vicus
Tuscus, kom man til R.’s Forretningskvarter, som
udfyldte Terrainet mellem den palatinske Høj
og Tiberen. Her traf man først Velabrum,
en Plads, hvor mange Handlende havde deres
Bolig. Her findes endnu en lille Marmorbue,
smykket med Relieffer, som er oprejst af
Vekselererne til Ære for Septimius Severus, og tæt
ved den Janus quadrifrons, en Port med
fire Indgange, som hviler paa fire Piller. Den
dannede formodentlig Grænsen mellem
Velabrum og Forum boarium (Kvægtorvet),
som naaede ud til Tiberen. Her fandtes flere
Templer, hvis Plads vanskelig lader sig
bestemme. Helt nede ved Tiberen staar endnu et
velbevaret lille Rundtempel, som sædvanlig,
men med Urette, kaldes Vesta-Templet;
maaske har det været et Tempel for
Portunus. Et firkantet Tempel ved Siden af, som
paa Siderne er omgivet af ioniske Halvsøjler,
anses for at have været helliget enten Mater
Matuta ell. Fortuna virilis. SV. f.
Forum boarium, i Sænkningen mellem den
palatinske og den aventinske Høj, laa Circus
Maximus, hvor Romerne fra gammel Tid
holdt deres Væddeløb og Væddekørsler. Dog
var det først fra Cæsar’s Tid, at der
indrettedes en virkelig Rygning til Løbene. Cirkus
maatte fl. Gange bygges om p. Gr. a. Ildebrand;
det, der stod længst, skyldes Irajanus. Det
havde en Længde af 635 m og skal have kunnet
rumme 150000 Mennesker. Nu er det saa godt
som helt forsvundet. Den aventinske Høj
var den af R.’s Høje, som senest blev
bebygget, og Beboerne var mest Plebejere. Her var
heller ingen Bygninger af Bet.; dog fandtes en
Del mindre Templer, hvoraf det vigtigste var
et Diana-Tempel. Mellem den aventinske
Høj og Tiberen fandtes Saltoplagerie (Salinæ)
og sydligere Handelsnavnen (Emporium)
med store Kornpakhuse (Horrea), hvorfra
Porticus Æmilia førte op ad Byen til.
Ved Porta Ostiensis er det mærkeligste
Oldtidsmonument Cestius-Pyramiden, et
Gravmæle, som er indmuret i den aurelianske
Mur.
Fra Porta Capena i den servianske Mur
paia Skraaningen af Cælius førte Via
Appia mod SØ. Omkr. den dannede der sig med
Tiden en hel Forstad. Ø. f. Vejen laa Egerias
Lund og Camenernes Grotte, V. f.
Vejen Piscina publica, en Dam, som
brugtes til at vaske i. Her fandtes ogsaa forsk.
Templer, f. Eks. et Tempel for Honos og
Virtus tæt ved Porta Capena og et Tempel
for Mars uden for den senere aurelianske Mur.
Men den mest storartede Bygning i denne
Bydel var Caracalla’s Termer, SV. f. Via
Appia. De var kun paabegyndte af Caracalla,
men blev først fuldførte af Alexander Severus.
De omfangsrige, forholdsvis velbevarede Ruiner
vidner endnu om den Luksus, der fandtes i
Kejsertidens R., og giver en god Forestilling om
Indretningen af den Slags Etablissementer, som
Tiden satte saa stor Pris paa.
De østlige Bydele. Naar man fra
Forum fortsatte mod Ø. ad Sacra via, kom
man igennem det Kvarter af Byen, som kaldtes
Velia. Ogsaa dette var et Forretningskvarter,
uagtet ganske vist den fortsatte Opførelse af
Templer og offentlige Bygninger, især paa
Nordsiden af Sacra via, noget indskrænkede dets
Bet. i denne Henseende. Efter at have passeret
det lille Romulus-Tempel og Atrium Vestæ førte
Sacra via forbi Basilica Constantini,
som laa paa Gadens venstre (nordlige) Side.
Af denne mægtige, hvælvede Bygning, som blev
paabegyndt af Maxentius og fuldført af
Konstantin den Store, er endnu store Partier
bevarede. Længere fremme førte Sacra via
igennem Titus’ Triumfbue, et af de
smukkeste Monumenter i det gamle R. Den er rejst til
Minde om Erobringen af Jerusalem, og i
Relieffer paa Indersiden fremstilles Titus’
Triumftog efter denne Daad. Straks derpaa fulgte
til venstre et Tempel for Venus og Roma,
opført af Hadrianus; en Del deraf er nu bygget
ind i Kirken Santa Francesoa Romana; det var
et Dobbelttempel med Indgang fra begge Sider.
Derefter naaede man det mægtige flaviske
Amfiteater (Colosseum), foran hvilket
der stod et Springvand (Meta sudans) og
en Kolossalstatue af Nero. Amfiteatret, som blev
opført af Vespasianus og Titus, er en af de
Bygninger, der giver den bedste Forestilling om
R.’s Storhed og Rigdom. Efter at det i Aarh.
har tjent snart til Fæstning, snart til Stenbrud,
er dog endnu den største. Del af de kolossale
Stenmasser tilbage, og ogsaa i arkitektonisk
Henseende vidner det om Romernes store
Evner. Over den Vej, som herfra fører mod S.,
staar Konstantin’s Triumfbue, en Bue
med tre Gennemgange. De derpaa anbragte
Relieffer er af meget forskelligt Værd, idet de
bedste af dem er tagne fra ældre
Mindesmærker.
S. f. Golossemn ligger Højdedraget Cælius,
som i Oldtiden var stærkt bebygget. Her var
en Del Templer af ringe Bet.; det største var
Templum Divi Claudii. Mod N. og NØ.
ligger Esquilinerhøjen, som bestaar af
de to fremspringende Toppe Oppius og
Cispius og Ø. derfor et større Plateau. Fra
Forum til Esquilinerhøjen førte i Fortsættelse af
Argiletum den stærkt befærdede
Hovedgade Subura. Paa Oppius, hvis vestlige
Skraaning ned imod Velia kaldtes Carinæ,
laa Titus’ og Trajanus’ Termer, til Dels
byggede over Ruinerne af Nero’s »gyldne Hus«.
Disse Anlæg ligger nu for en stor Del under
Jorden. Paa Nordsiden af Oppius stod den af
Augustus byggede Porticus Liviæ. Paa
det esquilinske Plateau fandtes bl. a. et Torv,
Forum Esquilinum, hvortil fra Byens
Side førte den endnu bevarede
Gallienus-Bue. I Nærheden var Mæcenas’ Haver,
hvortil sandsynligvis hørte det endnu bevarede
Auditorium Mæcenatis. I det hele
taget var Esquilinerhøjen rig paa Haver og
Anlæg. Paa en stor Strækning af Højen har man
fundet udstrakte Begravelsespladser, dels fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
