Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - romansk Stil - Romantik og romantisk - Romanus Buchlein - Romanzoffia - Romanzov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
man trods stærk Omformning let genkender
(smlg. Ornamentik). Karakteristisk
romansk er en Tendens til at flette Rankerne
sammen og lade deres Slyng skære hinanden, en
Tilbøjelighed, som sikkert har Sammenhæng
ikke blot med antikke Fletværksmotiver, men
ogsaa med den nordeuropæiske Jernalders
Dyreornamentik.
Ligesom Arkitekturen og Figurkunsten endte
ogsaa den romanske Stils Prydkunst i en
elegant og bevidst Overgangsstil, der er samtidig
med »den ældste fr. Gotik og fremhæver den
nære Sammenhæng mellem romansk og gotisk
Stil.
C. A. J.
Romantik og romantisk var opr.
Betegnelser for den middelalderlige Aandsretning,
som den formentlig gav sig til Kende i Livet,
f. Eks. i Riddervæsenet med dets Farve og
Fantasifuldhed, dets fantastiske Æresbegreb og
mystiske Kvindeforgudelse, men ogsaa i den
religiøse Gemytsinderlighed og asketiske Retning,
i Sæder, det brogede og mangfoldige, men
ogsaa jævne og trohjertede, og i Kunst, f. Eks.
den gotiske, mod Himlen stræbende symbolske
Kirkebygning. Den stod som en Modsætning til
den antikke Aand med dens kunstneriske Glæde
ved det plastisk-anskuelige og klassiske Enhed
af Indhold og Form, der igen kom frem ved
Renaissancens Genoplivelse af Oldtiden og fik
sit litterære Udtryk i den fr. klassiske Digtning
med dens Formfuldhed, Regelrethed og
Forstandsklarhed. — R. og r. blev igen Betegnelsen
for den aandelige og litterære Retning (»den
romantiske Skole«), der udgik fra Tyskland og
fik litterær-universel Bet. i 19. Aarh. Den faldt
i den tyske Litt. i en mere individualistisk og
æstetisk-filosofisk Gruppe (Brødrene Schlegel,
Novalis, Schleiermacher, Tieck, Wachenroder)
og en mere national-historisk yngre Kreds
(Arnim, Brentano, Brødrene Grimm, Uhland o. a.),
men begge med en vis Forkærlighed for det
fantastiske, form- og maalløse, for
Middelalderen og Folkeejendommelighed. Den var
litterært en Reaktion dels mod Livets platte og
nøgterne Forstandighed, dels mod det
klassisk-skønne med dets Forgudelse af Formen og det
regelbundne. I Modsætning hertil søgte denne
Romantik et særlig sindsbevægende Indhold,
noget aandig-spændende, hvilket atter drog
tilbage mod den middelalderlige Fortids
dæmrende Taage, ell. noget karakteristisk,
frit-lidenskabeligt, mystisk og fantastisk, og mod det
formskønnes Trang til Ligevægt og Orden priste
den Subjektets Vilkaarlighed og ubundne
Frihed. Denne Aandsretning fik stor og
foryngende Indflydelse paa Sprogforskning,
Historieskrivning og Filosofi. Litterært virkede den
langt ud over Tysklands Grænser. I Frankrig
fremtraadte den i den unge stormende
Digtergruppe, der sprængte Klassicismens Regler
(Ch. Nodier, Victor Hugo, senere de Musset,
Theoph. Gautier o. a.) som en Trang til det
karakteristisk-skønne, det stærke, kraftige,
malende, flammende, med Blod, Bevægelse,
Purpur og Lokalfarve. I Italien vakte den Manzoni
o. a. I England fik den væsentlig Indflydelse
paa W. Scott’s hist. Romaner, Søskolens
Lyrik, Byron. I Norden har den ved Steffens,
Oehlenschläger og Tegner givet Stødet til de
efter Folkenaturen mere dæmpede Former af
nordisk romantisk Litteratur.
Efter denne Udvikling bliver det forstaaelige
at romantisk tillige er blevet Betegnelse for en
bestemt Sinds- ell. Aandsretning, der kan
karakteriseres ved, at en vis sentimental, i
sværmerisk Følelse bundende Aandsdisposition
forbindes med Lyst til det spændende, uventede,
overraskende, fremmede og Forkærlighed for
det dunkle, hemmelighedsfulde og mystiske.
Derved er Udtrykket romantisk igen overført
paa de Fænomener i Naturen og Livet, der
pirrer Fantasien i denne Retning. Det kan i denne
Bet. i Tilknytning til Analyser af Sibbern
bestemmes som det, der, idet det umiddelbart
træder frem for vor Anskuelse ell. bevæger vor
Følelse, staar i Berøring ell. Sammenhæng med
noget, der vækker og lokker Fantasien til snart
at gaa ud i en stor Kreds, hvori den
mangfoldigere kan brede sig, snart i enkelte store
Træk at stille et om end kun svævende Billede
hen for sig af det, hvad Livet maatte skjule i
sine Dybder. Det fører Fantasien ud mod det
vide og fjerne ell. ind mod Tilværelsens
hemmelighedsfulde og mystiske Dybder. Det peger
hen mod en stor ell. dyb Baggrund, lader os
ane noget hemmelighedsfuldt, noget ukendt,
noget anonymt ell. glimte noget uendeligt og
underfuldt. Det spænder vor Forventning paa
en egen betagende Maade, bebuder os noget
kommende og ansporer vor Sjæls Længsel, ell.
det tryller os ind i Mindets og Sagnets rige
Egne. (Litt.: Haym, »Die romantische Schule«
[1870]; Th. Gautier, Histoire du romantisme
[Paris 1872]; G. Brandes,
»Hovedstrømninger i 10. Aarh.’s Litt.« [Kbhvn 1872—74];
Sibbern, »Om Poesie og Kunst« [2. Del, Kbhvn
1853]).
Cl. W.
Romanus Buchlein [-bøkla^in], en i sin Tid
paa tyske Markeder hyppig falbudt lille Bog,
som paa 18 Blade indeholder en Vrimmel af
Besværgelser og Formularer mod Hekseri,
Sygdom, Ildebrand og Saar af alle Slags Vaaben.
De talrige deri forekommende misforstaaede og
meningsløse Anagrammer viser, at Bogen af
en ukyndig Haand i en forholdsvis sen Tid er
plukket sammen af ældre magiske Værker.
(Alfr. L.).
Romanzoffia Cham., Slægt af
Hydrophyllaceæ, fleraarige, tueformet voksende Urter, af
Ydre lig visse Stenbræk-Arter, med
haandlappede og nyredannede Blade og hvide Blomster
paa et bladfattigt Skaft; Kronerne er
klokkeformede. Kapslen er sammentrykt og
indeholder talrige Frø. 2 Arter, Fjeldplanter i det
vestlige Nordamerika og Østasien. R. sitchensis
Bongard har Knolde paa Rodstokken, R.
unalaschkensis Cham. mangler saadanne.
A. M.
R. sitchensis dyrkes som Stenhøjsplante paa
en beskyttet Plads i let Jord og maa dækkes
om Vinteren. Den formeres ved Deling og Frø.
(L. H.). P. F.
Romanzov, se Rumjanzov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
