Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rome, Romegræs - Rome - Romedal - Romé de l'Isle, Jean Baptiste Louis - Romeit - Romeo og Julie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rome, Romegræs (norsk), se Benbræk.
Rome [roum], 1) By i U. S. A., New York,
ligger ved Foreningspunktet af Erie- og
Black-River-Kanalerne og ved fl. Banelinier. (1920)
26341 Indb. R. har brede Gader, beplantede
med Elm og Ahorn, og driver en betydelig
Metal- og Maskinindustri. I R. er Statens
(Døvstummeinstitut. — 2) By i U. S. A., Georgia,
ligger ved Sammenløbet af Etowah og
Oostanaula og er Jernbaneknudepunkt. (1920) 13252
Indb. I Omegnen findes Brud af Jern- og
Manganmalm samt Marmor, og R. har Handel med
Bomuld og Tilvirkning af Bomuldsfrøolie og
Bomuldstøj.
G. Ht.
Romedal, Herred, Sør-Hedmark
Sorenskriveri, Hamar Politidistrikt, Hedmark Fylke,
384,6 km2, hvoraf c. 5,3 km Vand. (1921) 5480
Indb. altsaa c. 12,8 pr km2 Land. R., der tillige
udgør R. Præstegæld med R. og Tomter Sogne,
begrænses af flg. Herreder: Stange, Vang,
Løten, Vaaler, Hof og Nord-Odal. Den største Del
af R. ligger paa Sydsiden af Svartelven, der
løber mod V. og udmunder i Akersviken Ø. f.
Hamar, samt derhos paa begge Sider af
Starelvene. R. er i den nordlige Del, omkring R.
Kirke, forholdsvis fladt, aabent og frugtbart.
For øvrigt bestaar det for største Delen af
Skovlandskab, der i den østlige og sydøstlige
Del antager noget større Højde. Bl. herværende
Fjeldtoppe kan mærkes Aarekjølen (623 m) i
SØ. paa Grænsen mod Nordre Odalen,
Romedals Varde (289 m) i N., noget Ø. f. R. Kirke
samt Aasvarden (214 m) lidt Ø. f. Tomter
Kirke. Ogsaa Herredets sydvestlige Del, langs
Grænsen mod Stange Herred, hæver sig som
en skovklædt Aasstrækning. Der findes c. 70
smaa Indsøer og Vande, som helt ell. delvis
tilhører Herredet. Størst er den ovenn., c. 7
km lange Haresjø (c. 1,9 km2) i Herredets
sydøstlige Del. I Egnen omkr. R. Kirke er
Jordsmonnet, som allerede antydet, gennemgaaende
frugtbart, og Agerbruget staar her ganske højt.
Af Herredets øvrige Omraade er det særlig
Egnen paa begge Sider af Starelven i Tomter,
der er ganske godt dyrket, idet Herredet for
øvrigt som Regel er dækket med Skov. Inden
for Herredet findes nogle gode Tørvemoser,
som i de senere Aar udnyttes. Af industrielle
Anlæg haves nogle Sav- og Møllebrug, flere
Brænderier, et mek. Værksted, fl.
Torvstrøfabrikker og en Kartoffelmelfabrik. Bl.
Herredets større Gaarde kan mærkes: Horne,
Busval, Vestbryn, Jønsberg Landbrugsskole, Østby,
Arneberg, Frenning, Gaustad, Sørbryn og
Skytteren i R. Sogn samt Haakenrud, Bjørnerud,
Tomte og R.’s Almenning med et Par
tilhørende Gaarde i Tomter Sogn.
Hamar—Elverumbanen berører Herredet i dets nordlige Del,
dog uden at have nogen Station inden for R.
Af Veje bør mærkes Hovedvejen Oslo—Røros,
som kommer ind i R. fra Tangen Station i
Stange og derpaa gennemskærer begge
Herredets Sogne fra S.—N., hvorpaa den lidt N. f.
Herreds grænsen forener sig med Hovedvejen
fra Hamar. Fra saavel Stange som Ottestad
fører Bygdevej ind i Herredet, og desuden
gennemskæres Tomter Sogn fra S.—N. af en
Bygdevej, der gaar noget Ø. f. og omtr. parallelt
med ovenn. Hovedvej, foruden at der ogsaa
findes enkelte mindre Bygdeveje og mange
Gaardveje. Af Arealet er 41,6 km2 Ager og Eng,
259,8 km2 Skov, 5,2 km2 Ferskvand, Resten er
Snaufjeld, Udmark og Myr. Antagen Formue
1921 var 24,5 Mill. Kr og Indtægt 4239346 Kr.
(Litt.: »Norges Land og Folk«: Amund
Helland, »Hedemarkens Amt« [Oslo 1902]; O.
Gedde, »Optegnelser fra Livet i R.« [Hamar
1903]).
(P. N.). M. H.
Romé de l’Isle [rå’me-’d-li.l], Jean
Baptiste Louis, fr. Mineralog, f. i Gray 26.
Aug. 1736, d. i Paris 7. Marts 1790. R. deltog
i Kampene mod Englænderne i Indien og kom
efter et 3-aarigt Fangenskab tilbage til Paris
1764. Under dette Ophold i Udlandet havde han
fattet Interesse for Naturhistorie; han kastede
sig med særlig Iver over Studiet af Mineraler
og Krystaller, understøttet af Private og senere
af Ludvig XVI. Støttet paa egne Maalinger
fremsatte han 1772 Loven om Krystalvinklernes
Konstans (vel havde Steno langt tidligere
erkendt denne Lov, men hans Arbejde var
forglemt), og R. blev derved den første
Grundlægger af Krystallografien, som snart efter ved
Haüy’s Arbejde fik langt forøget Rækkevidde.
(N. V. U.). O. B. B.
Romeit, et sjældent Mineral, som bestaar af
Kalciumantimonat, findes som honninggule,
tetragonale Krystaller ved S. Marcel i Piemont.
(N. V. U.). O. B. B.
Romeo og Julie, Hovedpersonerne i
Shakespeare’s berømte Kærlighedstragedie af
samme Navn (Romeo and Juliet). Man mener at
finde den første Fremstilling af de to
Elskendes tragiske Historie i en af Masuccio’s ital.
Noveller (1476), hvor Begivenheden siges at
være foregaaet i Siena og Navnene er andre
end de to nu saa kendte. Men i Luigi da Porto’s
Novelle La Giulietta (udk. 1535), hvor Verona
er Begivenhedens Sted, møder man en stor Del
Enkeltheder, Shakespeare har benyttet i
Tragedien, især det væsentlige Motiv med de to
indbyrdes fjendtlige Slægter, som R. og J.
henholdsvis tilhører. Derefter fulgte en
Bearbejdelse i fortællende Prosa af Bandello (1554), i
det hele at betragte som en Udvidelse af
Luigi’s Fortælling. Dramatisk behandledes
Emnet paa Italiensk af Luigi Groto (»den Blinde
fra Adria«) i La Hadriana, noget længere hen
i 16. Aarh. Shakespeare’s nærmeste Kilde er
imidlertid Englænderen Arthur Brooke’s Digt
The Tragical History of Romeus and Juliet
(1562), der i stort Omfang har skænket ham
Stof til Stykket. Ogsaa en Prosabearbejdelse af
Bandello’s Novelle fremkom i England, nemlig
i Painter’s Palace of Pleasure (1567), d. e. 30
Aar før Shakespeare’s Tragedie udgaves. Saa
berømt var Historien blevet i den Form, som
L. da Porto og Bandello gav den, at
Veroneserne opfattede den som virkelig og paaviste
de Elskendes Grav og i Girolamo della Corte’s
veronesiske Historie (1594) fortælles
Tildragelsen som hist. — Navnet Romeo udtales hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
