Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rooses, Max - Roosevelt, Theodor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1913) m. m. Fra 1898 var han Udgiver af en
større Publikation om moderne holl. og belg.
Malerkunst (Les peintres néerlandais du XIX
siècle [1898]).
(A. R.). A. Hk.
Roosevelt [ru.zve£t, ’ru.s-, rouz- og ro.z-],
Theodor, Præsident i Nordamerika
(1901—1909), f. 27. Oktbr 1858 i New York, d. 6.
Jan. 1909 paa Long Island. Han tilhørte en
rig gl. opr.
hollandsk Slægt,
der havde
fostret fl.
fremragende
Personligheder. I
øvrigt flød flere
Nationers Blod
i hans Aarer.
Han var i den
Henseende
typisk
Amerikaner, som han
blev det ved
hele sit Væsen
og hele sin
Løbebane. Han
studerede i
Harward og
tog her den
indledende akademiske »Grad« efter særlig at
have givet sig af med Naturhistorie. Et
derefter paabegyndt jur. Studium afbrød han
hurtig for at kaste sig ind i det politiske Liv, blev
allerede 1881 Medlem af New Yorks lovgivende
Forsamling og tog her ved kraftig at bekæmpe
Misligheder inden for Embedsvæsenet fat paa
en af de store Opgaver, som han vedblev at
forfølge gennem hele sin offentlige
Virksomhed. Partipolitisk stod han i det republikanske
Parti og hlev dettes Fører i New York.
Imidlertid drog han 1884 ud til Vesten, var et Par
Aars Tid bosat paa en Kvægfarm i Nort-Dakota
og udfoldede her den Side af sin Personlighed,
som bestod i Lyst til Jæger- og Friluftsliv, og
som alle Dage gjorde ham til en ivrig
Sportsmand. 1886 søgte han forgæves Valg til
Borgmester (Mayor) i New York. 1889—95 var han
Medlem af en Kommission for Reformer inden
for hele det amer. Embedsvæsen og gjorde her
et stort og dristigt Arbejde. Det hedder sig, at
han gik saa vidt som til at beskylde en
Minister for at lyve og, hvad der var værre, at
bevise det! 1895—97 var han Politimester i
New York, rensede som saadan kraftigt ud bl.
sit Personale, bekæmpede Drikkeriet og søgte,
i venskabeligt Forbund med den danskfødte
Jakob A. Riis, at vinde Kendskab til de Vilkaar,
under hvilke den store Fattigbefolkning levede,
og at hjælpe den saa meget som muligt. 1897
gik han ind til en helt ny Opgave som
Understatssekretær for Marinen, kastede sig nu
energisk over Arbejdet for den amer. Krigsflaades
Udrustning, men da Krigen med Spanien brød
ud 1898, opgav han sin Stilling og traadte i
Spidsen for et frivilligt Rytterregiment,
Roughriders, af rige Sportsmænd og simple
Kvæghyrder (Cowboys) fra det yderste Vesten,
udmærkede sig paa Kuba og vendte hjem som Oberst
og som Folkets forgudede Helt. 1899—1900
var han Guvernør i New York, ledede 1900
med glimrende Talegaver Agitationen i
Veststaterne for Mac Kinley’s Genvalg og blev selv
fra Marts 1901 de forenede Staters
Vicepræsident. Hermed mente hans Parti at have
anbragt ham i en smuk, men lidet indflydelsesrig
Stilling. Hans stærkt fremtrædende sociale
Interesse faldt nemlig ikke i god Jord hos alle
Kredse mellem Republikanerne, og der raadede
en vis Frygt for ham.
Saa myrdedes imidlertid Mac Kinley Septbr
1901, og R. gled dermed frem til Stillingen som
Præsident. Han var ladet med maalbevidst,
men meget impulsiv Energi, vilde regere i
Lincoln’s Aand og hævde det »rene« Demokratis
Grundsætninger. Administrationen skulde være
et Udtryk for Folket og et Redskab for Folket
til Varetagelse af alle dets berettigede
Interesser. Kapitalmagtens Udskejelser skulde
bekæmpes, Arbejdet have bedre Kaar; R. ønskede at
blive de smaas Forsvarer over for de store.
Udadtil vilde han være en Hævder af Amerikas
Storhed og Ære; med ham blev
»Imperialismen« raadende som aldrig før i amer.
Udenrigspolitik; udmærkede Hjælpere paa dette
Omraade havde han i de to Udenrigsministre
Hay og Root. R.’s Politik slog saa godt an
i den store Befolkning, at han 1904 blev
genvalgt til Præsident med over to Tredjedele af
Valgmandsstemmerne (325 mod 151) samt med
et Overtal af Vælgerstemmer paa næsten 2 1/2
Mill., medens Mac Kinley 1900 kun havde
opnaaet et Overtal af 870000. 1908 var der stor
Stemning for atter at genvælge ham, men R.
erklærede at ville nøjes med de to
Valgperioder, som det efter Sædvane kan tilkomme en
amer. Præsident at regere i. — R.’s
Præsidentskab kom i alt til at vare 7 1/2 Aar, og
Resultaterne af det kan hverken kaldes faa ell. smaa.
Han fortolkede Monroedoktrinen saaledes, at
de forenede Stater havde Ret og Pligt til at
opretholde Ordenen i Mellem- og Sydamerika.
Han gennemførte (og det blev maaske hans
største Bedrift), ikke blot at Panamakanalen
blev paabegyndt, men ogsaa, at den blev de
forenede Staters Ejendom, hvad der var af den
største Bet. for det amer. Søforsvar. 1902
nægtede han enhver Indblanding i Forholdet
mellem England og Boerne, men 1905 optraadte
han som den myndige Fredsmægler mellem
Rusland og Japan, hvorfor han til Løn fik
Nobel’s Fredspris 1906. Han var ogsaa ivrig
for at fremkalde den anden Fredskonference i
Haag 1907, men overlod dog den russ. Kejser
Æren ved at udsende den formelle Indbydelse.
Men jævnsides med disse Fredsbestræbelser gik
Omsorgen for Amerikas Værn, og særlig drev
R. stærkt paa Flaaderustninger.
I sin indre Styrelse slog han haardt ned paa
uærlige Embedsmænd og Rigsdagsmænd, og
i øvrigt blev et Hovedformaal for ham Kampen
mod Trusterne. Et Handels- og
Arbejdsministerium oprettedes, skærpet Kontrol med
Jernbaneselskaberne indførtes, andre Truster blev
tvunget til en nøjere Overholdelse af Loven, og
trods Modstand gennemførtes en ny Lov mod
Urenlighed i Kødindustrien (i Anledning af
Kød-Skandalen i Chikago). 1902 optraadte han
som Voldgiftsmand under Kulminestrejken i
Pennsylvanien; Fagforeningernes Ret til at
 |
| T. Roosevelt. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
