Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Busk med talrige Torne af forsk. Størrelse,
Blade uden Randkirtler og Stande af 5—10
fyldte og smukt rosenrøde Blomster, er en gl
Kulturrose, maaske fremkommet af R. gallica
ved Krydsning med R. camina. Fra denne Art
stammer de fleste Remontantroser (R.
hybrida bifera), fremstaaede ved Krydsning med
R. chinensis ell. R. chinensis-Hybrider. Af
Kronbladene af R. damascena, især Formen
trigintipetala, faas Rosenolie (s. d.). — 4)
Oprette Buske med ensartede Torne. De
mellemste Blade paa de blomstrende Skud har 7
Smaablade. De ydre Bægerblade er fjerfligede. R.
rubrifolia Vill. (Kobberrose) med
rødbrune og blaaduggede Grene, rødlige Blade og rosa
Blomster hører hjemme i de mellemeuropæiske
Bjerge og dyrkes i Busketter. R. rubiginosa L.
(Æblerose, Vinrose) har hagekrummede
Torne og Tornbørster, kirtelrige, duftende
Blade og mørkt rosa Blomster. Den vokser hist og
her i Danmark og det sydlige Norge og plantes
i Hække. Ved Krydsning med R. lutea er
tiltrukket Lord Penzances Hybrider,
udmærkede Busketroser. R. canina L.
(Hunderose, norsk Nyperose) er en høj Busk
med lyst rosa Blomster paa lange Stilke;
Bægerbladene er efter Afblomstringen
tilbagebøjede; ovale, koralrøde og holdbare Hyben.
Den er hyppig i Danmark ved Gærder og Veje,
langs Skovbryn o. l. St og blomstrer i
Højsommeren. Blaagrøn R. (R. glauca Vill.)
adskiller sig fra Hunderosen ved korte Bladstilke,
oprette ell. noget udstaaende Bægerblade og
mørkt rosa Krone; hist og her i Danmark.
Medens de to nævnte Arters Blade er glatte paa
Undersiden, er de hos R. dumetorum Thuill.
(Kratrose) haarede, i det mindste paa
Undersiden, men uden Kirtler. R. canina benyttes
meget som Underlag for andre Roser. Til
samme Gruppe hører endnu andre Arter, der er
vildtvoksende i Norden, men ikke benyttes som
Kulturroser. — 5) Blomsterstanden har
Højblade. Bægerbladene er oftest helrandede, efter
Blomstringen udbredte ell. noget oprette,
affaldende før Frugtmodningen. R. lucida Ehrh. (R.
virginiana Mill., R. humilis Marsh.), en lav Busk
med Udløbere; Bladene har 5—9 aflange og
blanke Smaablade. Bægerbladene er af Længde
med ell. længere end de mørkt rosenrøde
Kronblade. Den stammer fra Nordamerika og findes
i Danmark forvildet fra Haver. 6) Tornene, der
ofte mangler paa de blomstrende Skud, er rette
ell. krumme og ofte parvis stillede ved
Bladenes Grund. Bægerbladene er oftest helrandede,
efter Blomstringen opadrettede og blivende. R.
cinnamomea L. (Kanelrose, Majrose),
Busk med svage Torne, rødligblaa ell. rødbrune
Grene og rosenrøde Blomster, findes undertiden
dyrket og er fra Haver forvildet i Danmark;
den er hyppig i det østlige Norge. R. rugosa
Thunb., lav Busk med underjordiske Udløbere,
rette og tæt stillede Torne af forsk. Størrelse,
tykke, rynkede og paa Undersiden graagrønne
Blade og store, mørkt rosenrøde, sjældent
hvide, Blomster, stammer fra Østasien og er meget
nøjsom m. H. t. Jordbunden; længe
blomstrende. Den dyrkes i Busketter, og ved Krydsning
med andre R.-Arter ell. Sorter er frembragt
smukke og haardføre Former. — 7) Tornene er
rette og ofte blandede med Børster.
Bægerbladene er helrandede. De modne Frugter er
sorte. R. spinosissima L. (R. pimpinellifolia L.,
Klitrose, Pimpinellerose), lav Busk
med underjordiske Udløbere; Tornene talrige.
Bladene er glatte og har 7—11 Smaablade.
Blomsterne er hvide med et gulligt Skær. Den
har hjemme i Europa og vokser ret alm. i
Klitterne langs Jyllands Vestkyst og langs
Kysten al Norge til Bergen. Dyrkes i Former med
fyldte Blomster. — 8) Hertil hører bl. a. R.
lutea Mill. (Gul R.), en høj Busk med rette
Torne. De mellemste Blade har 5—7
ægdannede, dobbelt savtakkede og i Randen
kirtelhaarede Smaablade, der ved Gnidning giver
Duft af Reinetter; Akselbladene er lidet
udbredte og fint kirtelhaarede. 1—3 Blomster uden
Højblade; de ydre Bægerblade er oftest
fligede; Kronen stor og gul, med en
ejendommelig, ikke behagelig Duft. Den stammer fra
Lilleasien og Persien. R. l. punicea (Tyrkisk R.
ell. Kapucinerrose) med udvendig gule
og indvendig teglstensrode Kronblade. Ved
Krydsning mellem den fyldtblomstrede Varietet
Persian Yellow og en Remontantrose er
1900 frembragt de saakaldte R.
Pernetiana-Former. — 9) Hertil R. sericea Ldl., en opret
Busk med rette, blanke og purpurfarvede
Torne. Bladene har 7—9 ovale Smaablade.
’Bladene er enlige og 4-tallige, med store, hvide
Kronblade. Den stammer fra
Himalaja-Omraadet og Vestkina.
Foruden som Prydplanter har Rosenarter
tillige anden økonomisk Bet. Kronbladene af
R. centifolia og R. gallica er officinelle.
Rosenvand faas ved Destillation af Olien med
Vand. En Art Likør laves i Tyrkiet og
Grækenland, bestaaende af den æteriske Olie,
Sukker ell. Honning og Vand. »Frugterne« spises i
syltet ell. blot kogt Tilstand af fl. Arter.
A. M.
R. har været dyrket fra de ældste Tider og
har altid været særlig yndet. I Tidens Løb er
der opstaaet ny Arter ell. Former, først ved
Knopvariation ell. naturlig Krydsning mellem
de stedlige Arter, senere mellem disse og
andre Arter, der er indført fra andre
Verdensdele, ell. mellem Former, nedstammende fra de
forsk. Arter. I den nyere Tid er der endelig
ved kunstig, mere ell. mindre planmæssig
Krydsbefrugtning mellem Former ell. Varieteter
af de forsk. Arter frembragt utallige Hybrider
og Varieteter. Denne Tiltrækning er navnlig
foregaaet i Europa, spec. i Frankrig og
England; i de sidste Aartier er der ogsaa i danske
Planteskoler tiltrukket mange fortrinlige
Sorter. De i Europa tidligst dyrkede R. stammer
hovedsagelig fra R. gallica og Underarter af
denne, saaledes de endnu omkr. Midten af 19.
Aarh. her dyrkede, en Gang blomstrende R.,
som Centifolieroser, Mosroser, Provenceroser og
Damascenerroser. De sidste har dog haft størst
Bet. ved at være medvirkende ved
Frembringelsen af de omkr. 1842 opstaaede
Remontantroser ved Krydsning med Former af
R. chinensis. Indførelsen af de forsk. Former af
R. chinensis i Slutn. af 18. og Beg. af 19. Aarh.
blev i det hele af afgørende Bet. for den videre
Udvikling. 1789 indførtes saaledes
Maanedsrosen, R. c. semperflorens, som er den i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
