Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenblüt (-plüt), Hans - Rosenborg Slot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rosenblüt (-plüt) [’ro.zənbly.t], Hans,
kaldet »der Schnepperer«, d. v. s. Schnepper-
eller Armbrøstfabrikant, tysk Digter og
Mestersanger, levede omkring 1444 som Bøssemester
i Nürnberg. Han skrev »Sprüche« (udg. af
Lochner 1854), Vaabendigte, Farcer og saakaldte
»Priameln«, samt et Fastelavnsspil »Des Königs
von Enggelland Hochzeit«, optaget i Ad. v.
Keller: »Alte gute Schwänke« (Leipzig 1847).
(Litt.: J. Demme, »Studien über H. R.«
[Münster 1906]).
C. B-s.
Rosenborg Slot i Kbhvn er opført 1608—17
og bygget af Christian IV i hans Have, som
endnu benævnes Kongens Have, uden for Byen.
Allerede i Middelalderen var det alm., at
velstaaende Mænd i Byerne havde deres Haver
med større ell. mindre Lysthuse i den fri
Natur, uden for Byernes Volde. Kongerne havde haft
deres Friluftssted lige over for Kbhvn’s Slot,
paa den anden Side Indsejlingen til Havnen,
paa Vingaarden, om hvilken vi endnu mindes
ved Navnet Vingaardsstræde. Denne gl.
Lysthave, der efterhaanden maa have mistet en Del
af sin Friskhed ved Bremerholms voksende
Benyttelse som Skibsværft, blev endelig indtagen
til Bebyggelse, og medens Kongens
Skipperboder rejste sig paa dens Grund, finder vi
Christian IV fra 1606 beskæftiget med at
afkøbe kbhvn’ske Borgere en Del Havejorder
uden for Byens Østervold, som dengang til Dels
fulgte Retningen af Gotersgade. Efter at have
opført forsk. Lysthuse, deriblandt
»Eremitagen«, senere ombygget af Harsdorff og kaldet
Herkules-Pavillonen, og andre Bygninger
paabegyndte Kongen 1608 Opførelsen af »det store
Lysthus i Haven«, der opr. kun var paa to
Stokværk og halvt saa langt som det nuv. R., men
som 1613 blev forlænget og forhøjet, som vi ser
det nu. 1624 fik det Navnet Rosenborg. R. S.
bestaar af een Fløj, 3 Stokværk høj paa Kælder
(47 m lang og 9 m bred) med et 50 m højt
Taarn paa Vestsiden samt to mindre Taarne
(omtr. 36 m høje) og et 8-kantet Trappetaarn
paa Østsiden. Mellem de høje Gavle løb paa
den flade Tagryg opr. en Vægtergang, og begge
Gavlene var prydede med to Karnapper, der
hvilede paa Konsoller i Flugt med Gulvet i 2.
Stokværk. Paa Østsiden førte to lave Trapper
op til Døre i underste Stokværk umiddelbart
paa Indersiderne af de to Taarne, og fra disse,
og tværs paa dem, førte atter en Trappe paa
hver Side langs Bygningens Ydermur op til det
8-kanlede Taarn, hvor Hovedindgangen var i 2.
Stokværk.
R. S.’s Ydre har i Tidens Løb undergaaet
forsk. Forandringer. Under Christian V blev
Vægtergangen tagen bort, og under Frederik V
borttoges Sidetrapperne op til 1. Stokværk,
Vindeltrappen, der tidligere kun havde
forbundet 2. med 3. Stokværk, blev samtidig ført ned
til 1., og de to Karnapper forlængedes helt ned
til Grunden. Under Frederik IV blev de
romerske Kejserbuster, som Kongen havde købt i
Torino, anbragte paa Slottets Vestside, og
Bygningen blev overmalet med en graabrun Oliefarve,
der dækkede de røde Mure og de
karakteristiske Standstensbaand og Kartoucher, Figurer
og Frontespicer under samme
Kedsommelighedens Præg. Vinduerne blev flyttede ud i Flugt
med Façadens Flade, og man tænkte endog paa
at afbryde det store Taarn og erstatte det
smukke Spir med et fladt Tag, hvorved
Ødelæggelsen vilde have været fuldkommen. Denne
mærkelige Plan, fremsat af Hofbygmester
Anthon, blev heldigvis forpurret af Harsdorff. En
omtr. samtidig Plan om at gøre R. S. til et
Landkadetakademi blev ogsaa opgiven.
Frederiksborg Slots Brand 1859 blev til en
Genfødelse for R. S. Ved I. J. A. Worsaae’s
Virksomhed som Direktør for Kongehusets
Samlinger paa Slottet blev R. S. i de første 25
Aar efter Branden for en Del bragt tilbage til
sit opr. Ydre. I det indre er endnu
Stueetagen uforandret, hvad Værelsernes Størrelse
og Rumfordelingen angaar, og af dens 8
Værelser staar de 4 i alt væsentligt endnu med det
samme Udstyr, som Christian IV gav dem.
Efter at det var lykkedes at fastslaa
Beliggenheden af Christian IV’s Sovekammer (se
Bering Liisberg i »Historisk Tidsskrift«, 6. R.,
IV Bd, S. 712—721), laa den oprindelige
Indretning af Værelserne lige for, og da R. S. er den
eneste bevarede Bygning, hvor man kan lære
Indretningen af en Kongebolig i ældre Tid at
kende, skal den anføres her. Det ægteskabelige
Fællesrum, Sengekammeret, ligger i Midten;
paa begge Sider af dette findes mod N.
Kongens 3 Værelser, mod S. Dronningens 3
Værelser, ganske af samme Størrelse og Form som
Kongens. Af disse 7 Værelser er de to
Taarnværelserne; de to er store Sale, der optager
Slottets hele Bredde, en i den nordlige, en
fanden i den sydlige Del af Bygningen. De 3
mellemliggende Værelser (der vender mod V.)
har mindre Dybde end Endesalene, saaledes at
der bliver Plads til en lang Gang,
»Stengangen«, paa Østsiden mellem disse. Op til den
fører de to Indgangsdøre, ligesom
Hovedtrappen (Vindeltrappen) gaar herfra op til de øvre
Stokværk. Frederik III og Sofie Amalie byttede
senere om, saaledes at Dronningen fik de opr.
for Kongen bestemte Værelser (hvorved der
opstod en Dobbeltbetegnelse, der benyttedes langt
 |
| Rosenborg Slot. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
