Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz (Adelsslægt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stamfader. — Ovenn. Hr. Timme Nielsens
Søn, Rigsraaden Hr. Niels Timmesen til
Stensballegaard (d. e. 1485), var Fader til
Axel Nielsen R. til Stensballegaard,
Langtind og Rydhave (1472—1551). Dennes yngre
Søn, Erik Axelsen R. til Langtind
(1516—91), der under Syvaarskrigen flere Gange
havde Kommandoen over den jyske Fane, kom
ved sit Ægteskab med Margrethe Børgesdatter
Ulfstand i Besiddelse af de Skaanske
Herregaarde Glimminge og Ørup. Hans ældre Søn, Axel
R. til Glimminge, Gundestrup og Skjoldemose
(1552—1630), Skaanes mest formuende Mand,
blev Stamfader til Glimminge-Linien.
Den yngre, Børge R. til Ørup og Sønderskov
(d. 1614), blev Ørup-Liniens Stamfader. —
Ovenn. Hr. Anders Nielsen Stygge var Fader
til Niels Styggesen R. (d. 1533), der 1478
blev Provst i Børglum og dermed Medlem af
Rigsraadet, 1486 Electus og 1487 Biskop i
Børglum, hvor han førte et ganske uværdigt
Liv, optaget af Kort, Terninger og adelige
Bolersker. Han oplod Stiftet 1519 til sin
Søstersøn og moralske Sidestykke, Stygge Krumpen,
mod som Provst selv at beholde Børglum
Kloster. — Ovenn. Hr. Niels Nielsen til Tange
var Fader til Erik Nielsen (1447—c. 1504),
der erhvervede betydelig Lærdom ved
fremmede Univ. Han nævnes en sjælden Gang som
Rigsraad, men var især knyttet til Kbhvn’s
Univ., ved hvilket han blev den første
ordentlige Prof. i Kirkeretten og det jur. Fakultets
første Dekan, ligesom han atter og atter
valgtes til Univ.’s Rektor, første Gang for
Vinteren 1479—80. 1498 nævnes han som Univ.’s
Vicekansler.
Boller-Liniens Stamfader,
Rigsmarsken H. R., var Fader til Frederik R. til
Rosenvold og Stjernholm (1571—1602), der
maatte rømme Landet, fordi han havde forført
en af Dronningens Jomfruer, Rigborg
Lauridsdatter Brockenhuus. Han førtes fangen tilbage
fra Hamburg, hvorefter hun dømtes til
livsvarig Indespærring, han til at miste Æren og
to Fingre, en Dom, der dog, for hans Vedk.,
formildedes til, at han skulde begive sig til
Ungarn for at kæmpe mod Tyrkerne. Trods
sin her udviste Tapperhed afslog Christian IV
at benaade ham. Frugten af det brødefulde
Forhold, Oberst Holger R. (1599—1634), der
2. Juli 1624 fik et Brev af sine fædrene
Frænder, kongelig stadfæstet 3. Aug. s. A., hvorved
han anerkendtes som en ægte R., blev fanget
ved Lutter am Barenberg. Denne var Fader
til Geheimeraad og Hvid Ridder, Baron
Ludvig R. (1628—85), der tjente til Lands og
Vands, og som sidst beklædte Embedet som
Stiftamtmand i Kristiansand Stift. Af hans tre
Gaarde, Hatteberg, hvor han opførte en prægtig
Hovedbygning, Mel og Sem, oprettedes
Baroniet Rosendal, idet han 14. Jan. 1678
ophøjedes til Friherre. Hans ældste Datter,
Baronesse Justine Catharine R.
(1659—1746), der var Hofjomfru hos Dronning
Charlotte Amalie, blev 1699 dømt til Døden for et
Forsøg paa at forgive Dronningens
Kammerjomfru, Anna Emilie von Dalwig, men blev
benaadet med livsvarigt Fængsel paa
Hammershus. Hans 4 ældste Sønner, alle barnløse,
fulgte efter hverandre som Besiddere af
Baroniet, der ved den sidstes, Baron Axel R.’s
Død (1723) hjemfaldt til Kronen. Hele Linien
uddøde i øvrigt med denne Mand. Den
næstældste af Brødrene, Baron Holger R. (d.
1689), udmærkede sig i kejserlig Tjeneste og
blev kort før sin Død dansk Oberstløjtnant til
Fods. Ovenn. Oberst H. R.’s yngre Søn, Oberst
Maximilian R. til Nybøllegaard (1630—76),
tjente med Hæder i den Skaanske Fejde, hvor
han fandt Heltedøden i Slaget ved Fyllebro.
Arreskov Liniens Stamfader, ovenn.
E. R. (d. 1575), var Christian III’s Staldmester
og blev 1555 Hofmarskalk ved den unge
Hertug Frederik (II’s) Hof paa Malmöhus,
hvorefter han forlenedes med Varberg. Ved sit
Giftermaal med Helvig Jacobsdatter
Hardenberg kom han i Besiddelse af Arreskov, hvor
han byggede den nuv. Hovedbygning. Efter
Frederik II’s Tronbestigelse forlenedes han
med Bergenhus og sad nu her i 8 Aar som en
virksom og myndig Lensmand, der med Held
forstod at stække de tyske Købmænds Magt.
Han byggede det mægtige Taarn paa
Bergenshus, fejlagtigt kaldt Valkendorf’s Taarn, og et
stort Hus i Bergens Strandgade (»Muren«).
Under Syvaarskrigen udfoldede han en
energisk Virksomhed, bl. a. med at bygge Skibe,
Beg. til Dannelsen af en national norsk
Flaade. Efter sin Hjemkomst til Danmark 1568 blev
han Lensmand i Odense. Ved Mageskifte
afstod han sin Gaard Valsø mod Kjærstrup
(Valdemar Slot) og hele Taasinge, idet han
samtidig maatte betale en stor Sum Penge. Hans
eneste voksne Søn, Jacob R. til Arreskov,
Kjærstrup, Steensgaard, Rudbjerggaard,
Søllested og Nedergaard (1567—1616), der oftere
benyttedes i diplomatiske Sendelser, havde kun
to Sønner, der begge døde unge. Den ældre,
Erik R. (1600—26), faldt ved Lutter am
Barenberg, den yngre, Henrik R. til Arreskov
(1614—33), døde i Frankrig som denne
faatallige Linies sidste Mand.
Rosenholm-Liniens Stamfader,
Rigsraaden J. R., var Fader til Slægtens vel mest
navnkundige Mand, den lærde Holger R. (s.
d.), bl. hvis Sønner først skal nævnes
Landsdommer i Skaane, senere Rigsraad og Medlem
af Højesteret Gunde R. til Skaføgaard,
Vindinge og Valbygaard og de Skaanske Gaarde
Allerup og Boserup (1604—75), der udfoldede
en stor litterær Virksomhed af religiøs,
patriotisk og politisk Art. Han saa ikke sine Ideer
udført og kom selv i fortvivlede økonomiske
Omstændigheder, der forledte ham til at søge
til Sverige, hvor han ikke fandt Hjælp,
samtidig med, at han faldt i Unaade hos sin egen
Konge. En anden Søn, Jørgen R. til
Kjeldgaard (1607—75), beklædte i nogle Aar
Stillingen som Rentemester, blev 1653 Hofmester for
Sorø Akademi og tillige Forstander for
Herlufsholm og styrede nu begge disse Skoler med
største Klogskab og Dygtighed, idet han
under Svenskekrigene saa godt som ved egne
Midler holdt den førstnævnte gaaende. Han
var en alvorlig, from og lærd Mand. Efter
Ærkebiskop Svane’s Død 1668 nærede han
Ønske om at bestige Sjællands Bispestol og skal
have haft gode Udsigter. Hans økonomiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
