Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Oluf - Rosenkrantz, Palle Adam Vilhelm - Rosenkranz, Johann Karl Friedrich - Rosenkranz, Wilhelm - Rosenkreuzer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gehejmeraader udnævntes til at undersøge og
paadømme Sagen. Da disse, trods
Generalfiskalens Paastand om, at O. R. skulde
degraderes fra sine Embeder og Titler, have sin
Ære og Boslod forbrudt og forvises fra Kongens
Riger og Lande, kun dømte ham til at have
sine Charger forbrudt og bøde 6000 Rdlr, og
denne Dom endda kun var underskrevet af 3
af Kommissærerne, indstævnede Kongen Sagen
for Højesteret, der 1682 dømte O. R. til at have
Hovedlod og Charger forbrudt. O. R. maatte
ikke mere opholde sig i Kbhvn og skulde
tilbagekalde, hvad ulovligt der fandtes i
Apologien. Kort efter bevilgede Kongen dog, at O.
R. maatte nøjes med af sin Hovedlod at betale
20000 Rdlr til det paatænkte Ridderakademi
i Kbhvn. O. R. opnaaede, at Egholm gik over
til hans Datter, der var gift med Gehejmeraad
Mogens Skeel, og blev boende paa denne Gaard
til sin. Død.
L. L.
Rosenkrantz, Palle Adam Vilhelm,
dansk Forf., Søn af Baron J. H. R., f. 22. Apr.
1867 i Helsingør. Han blev Student 1885, cand.
jur. 1891, virkede som Herredsfuldmægtig i
Provinsen, senere som Sagfører i Kbhvn og har
ved Siden af sit Forfatterskab drevet en Del
Journalistik og været en flittig Oversætter, især
fra Italiensk. Navnlig som Romanforfatter har
R. udfoldet en lige saa frodig, som mangeartet
Virksomhed, og han har baade praktisk
Livskendskab, en klar og sund Fornuft og ikke
ringe Opfindsomhed; hans Fortælletalent er
ogsaa raskt og livligt. Men hvad han skriver
glider rigtignok ikke sjælden over i den blot
populære Underholdningsgenre ell. ogsaa i kraftig,
populær Agitation, navnlig for Reformer paa
Juraens og Samfundsmoralens Omraade. R. har
skrevet Herregaardsromaner (»Fruen paa
Havreholm« [1899], »Det fortryllede Slot« [1916]),
Kriminalhistorier og Detektivromaner (»Mordet
i Vestermarie« [1902], »Hvad Skovsøen gemte«
[1903], »Den røde Hane« [1908]), historiske —
lidt H. F. Ewald’ske — Romaner (»Kongelig
Elskov« [1904—05], »Af Oldenborgernes Krønike«,
I—II [1910—12], »Dansemesteren i Forli« [1924]).
Ogsaa spøgefulde Humoresker (»Markisen af
Carabas« [1905], »Baldrian« [1913]), Robinsonader
og raske Drengebøger. En Slægtsroman i to
Tidsbilleder er »Junkerne fra Lindenburg« (1923).
Livserindringer har R. givet i »Billeder fra en
Barndom« og »Junkerdrømme« (1917—18). R.
har ogsaa skrevet en lang Række Skuespil, til
Dels Dramatiseringer af sine Romaner: »En
Tilstaaelse« (1900), »Den røde Hane« (1909),
»Betroede Midler« (1910), »Lottens Forlovelse«
o. m. a. og ofte haft Held paa Scenen.
V. V.
Rosenkranz [’ro.zənkrants], Johann Karl
Friedrich, tysk Filosof, f. 23. Apr. 1805 i
Magdeburg, d. 14. Juni 1879 i Königsberg,
studerede under Hegel i Berlin, blev 1833 Prof. i
Königsberg og beklædte denne Stilling, med en
enkelt Afbrydelse i Efteraaret 1848, da han i
Berlin deltog i det politiske Liv, til sin Død.
I sin Filosofi er R. Hegelianer, men søgte dog
paa fl. Punkter at supplere og korrigere
Mesteren. Han betragtedes derfor af de egl.
Hegelianere som en Frafalden, men gjorde paa
den anden Side Front mod den Hegel’ske Skoles
venstre Fløj (Strauss) og mod den moderne
Betragtning af Hegel (Haym). Selv har han
givet et smukt Billede af sin Lærer i »Hegel’s
Leben« (1844). R. er kendt som filosofisk
Udgiver og i Æstetikkens »Historie ved sine Værker
»Allg. Gesch. d. Poesie« (1832—33) og
»Aesthetik des Hässlichen« (1853). Som hans
Hovedværker maa fremhæves: »Psychologie« (1837),
»System der Wissenschaft« (1850) og
»Wissenschaft der logischen Idee« (1858—59).
(A. T-n).
Rosenkranz [’ro.zənkrants], Wilhelm,
tysk Filosof (1821—74), beklædte et jur.
Embede i München. I sin Filosofi er R. paavirket
af Fichte, Hegel og navnlig af Schelling. Inden
for Romantikken indtager R. en særlig Plads
ved som Katolik at søge tilbage til
Skolastikken, og ved i det hele i højere Grad end de
store Romantikere at ville forene den
spekulative Idealisme med den positive Teologi. Hans
Hovedværk er: »Wissenschaft des Wissens«
(1866—68).
(A. T-n.).
Rosenkreuzer [’ro.zənkrå^ytsər], et
hemmeligt Selskab, som vakte ikke liden Opsigt i 17.
og 18. Aarh., særlig i Tyskland, men hvis
Medlemmer for øvrigt paastod, at Selskabet
stammede fra en langt ældre Tid. I samtlige Skr og
Aktstykker er der imidlertid aldrig fundet
nogen Omtale ell. Hentydning til R. før 1614, da
der i Kassel udkom et anonymt Skrift »Fama
Fraternitatis des löblichen Ordens des
Rosenkreuzes«. Her læste man en Del Oplysninger
om et hemmeligt Selskab, der sagdes at være
stiftet i Middelalderen, omtr. 200 Aar tilbage,
og som skulde skyldes en vis Christian
Rosenkreuz, der sagdes, at være født 1388. Om denne
Mand, der skulde tilhøre en tysk adelig Familie,
fortaltes det, at han i sin Ungdom besøgte den
hellige Grav og Damaskus, i hvilken By
Araberne skulde have indviet ham i Fysikkens
og Matematikkens Hemmeligheder. Efter 3 Aars
Ophold i Syrien gik han til Ægypten og til
sidst til Fez, hvor han erhvervede sig
dybtgaaende Kundskaber i den hemmelige Magi.
Hjemkommet til Tyskland stiftede han sammen
med tre prøvede Venner »Rosenkorsets
Broderskab«, hvis Opgave det var at arbejde paa
Menneskehedens Forbedring, Forædling og
Fremgang i Lykke. Medlemmerne maatte være
i Besiddelse af saavel inderlig Fromhed som af
den dybeste Indsigt i Videnskaben, særlig
Forstaaelsen af Naturens hemmelige Kræfter. Med
Guldmageri og andre endnu højere Kunster var
de fuldt fortrolige. De var altid rede til at øve
selv den mest opofrende Sygepleje, medens de
selv var fri for Sygdom og Smerte. Døden
kunde de naturligvis ikke undgaa, men det var
ethvert Medlems Pligt at skjule sin Død og sit
Gravsted for de andre. De troede paa Jesus
Kristus, men de antog kun 2 Sakramenter, Daab
og Nadver, ligesom de i det hele arbejdede paa
at fore Kirken tilbage til Urkristendommens
rene og simple Former. Det i »Fama« meddelte
udvikledes 1615 videre i »Confession oder
Bekendtniss der Societät und Bruderschaft R.
C.«, hvortil endnu 1616 kom »Chymische
Hochzeit Christian Rosenkreuz«, en Række Eventyr,
i hvilke Christian Rosenkreuz er Helten. Alle
tre Skr var anonyme, men det antages med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
