- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
424

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rossellino, Antonio og Bernardo - Ross' Maage - Rossetti, Dante Gabriel og og William Michael

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Type, Bernardo var med til at skabe) for
Orlando Medici i Annunziata i Firenze m. fl.
— Fuldendte i alt, hvad der angaar den
arkitektoniske Opbygning og den dekorative
Virkning, kan disse Værker i det figurlige savne den
lette fine Ynde, som udmærker Antonio’s
Arbejder: Formen og Bevægelsen er ofte tungere
og Udtrykket mindre fint og friskt, ikke helt
gennemarbejdet til fuldt Liv.
(A. R.). A. Hk.

Ross’ Maage (Rhodosthetia rosea), se
Maager, S. 296.

Rossetti [rou’seti], 1) Dante Gabriel,
eng. Digter og Maler, f. i London 12. Maj 1828,
d. nær Margate 9. Apr. 1882. Af Afstamning
var han Trefjerdedele Italiener, idet Faderen,
Gabriele R., som politisk Flygtning var
havnet i London, medens Moderen var Datter
af en ital. Læge Poledori og Søster til Byron’s
Læge af s. N. Efter endt Skolegang begyndte
R. i 15 Aars Alderen at uddanne sig som Maler
bl. a. under Ford Madox Brown’s Vejledning.
1848 stiftede han sammen med tre Venner
Millais, Holman Hunt og Woolner (hvortil
senere tandre sluttede sig) The Præ-Raphaelitic
Brotherhood
, hvis Formaal var at reformere den
konventionelle eng. Malerkunst gennem en
Tilbagevenden til den inderlige Naturtroskab, som
de fandt udtrykt hos de før-Raphael’ske
Malere. For at agitere for deres Ideer startede
Kredsen 1850 Tidsskr. The Germ, der dog kun
naaede 4 Numre. Heri offentliggjorde R. sine
første Digte, bl. a. The Blessed Damozel (i dets
første Form) og det lille Prosaarbejde Hand
and Soul
. Det var dog først og fremmest
Malerkunsten, der i disse Aar (1850—60) optog ham.
1849 havde han udstillet sit første udprægede
Programbillede, The Girlhood of the Virgin
Mary
, og bl. a. af hans kendte Billeder hører
til denne Periode: Beata Beatrix, Monne Vanna
og Dante’s Dream. Omkr. 1850 havde han mødt
den smukke Elizabeth Eleanor Siddal, der først
blev hans Model (hendes Træk og Skikkelse er
Modellen bag de fleste af hans
Beatrice-Billeder), senere hans talentfulde Elev baade som
Maler og Digter. De blev forlovede, men
Mangel paa Penge og Miss Siddal’s vaklende
Helbred udsatte deres Ægteskab til 1860. Allerede
fra sin tidligste Ungdom havde R. syslet med
Overs. fra Italiensk, og 1861 udgav han Early
Italian Poets
(senere udv. og ændret til Dante
and his Circle
), der rummer Overs. foruden af
Dante selv — deriblandt hele Vita Nuova
ogsaa af hans Forgængere og Samtidige. Af
originale Digte havde R. i Perioden 1850—60
kun offentliggjort enkelte i Oxford and
Cambridge Magazine: The Burden of Nineveh, The
Staff and the Scrip
samt en omarbejdet Version
af The Blessed Damozel (et Emne, han som i fl.
a. Tilfælde ogsaa har givet Udtryk i Maleri).
Foruden disse havde han i Manuskript et helt
Bind færdig til Udgivelse; men da hans Hustru
efter knap to Aars Ægteskab døde 1862,
begravede han i sin Fortvivlelse hele
Manuskriptsamlingen i Kisten hos hende. Disse Digte, der
var kendte og beundrede i hele Vennekredsen,
havde løvet en overordentlig stor Indflydelse
og sat deres Præg paa Morris: The Defence of
Guenevere
(udg. allerede 1858) og Swinburne’s:
Poems and Ballads (1866). I lang Tid søgte
Vennerne forgæves at faa hans Tilladelse til
at lade Kisten grave op, og
Manuskriptsamlingen udtage, men til sidst gav R. efter, saa
Samlingen Poems by D. G. R. endelig 1870 saa
Lyset. Samlingen, der foruden en Del Sonetter,
senere optaget i Serien The House of Life, og
de allerede nævnte Digte fra The Oxford and
Cambridge Magazine
indeholdt et af hans
allerbetydeligste Digte, Sister Helen, gjorde stor
Lykke, vel dels fordi Morris og Swinburne
ved deres af hans Aand paavirkede Samlinger
allerede havde beredt Vejen. Et Aars Tid efter
rettede imidlertid Digteren Rob. Buchanan i
The Fleshly School of Poetry en moralsk
indigneret Anklage for Sanselighed mod Samlingen
(en Anklage, hvis Uberettigelse R. Buchanan
senere selv offentlig indrømmede). R., der
svarede med A Stealthy School of Criticism, tog
sig Angrebet meget nær, og da hans
Nervesystem allerede havde lidt stærkt ved stadig
Brug af Kloral, hvortil han efter Hustruens Død
forfaldt, vandt Melankoli og en Mistænksomhed,
der grænsede til Forfølgelsesvanvid, mere og
mere Magt over ham. 1881 udkom hans næste
og sidste Samling, Ballads and Sonnets, der bl.
a. indeholdt de to store Digte, Rose Mary og
The King’s Tragedy, og fuldendte den i Poems
paabegyndte Sonettesamling The House of Life.
Denne Samling, der af mange sidestilles med
Shakespeare’s Sonetter, har som Hovedemne
Kærligheden mellem Mand og Kvinde; det er
ikke nogen egl. sammenhængende Serie, idet
hver Sonet efter R.’s egne Ord er A Women’s
Monument
. I sin øvrige Digtning søger R. sit
Udgangspunkt i Middelalderen, hvis
Folkevisedigtning han i høj Grad beundrede, og hvis
Stemning han har gengivet inderligere og
farverigere end nogen anden eng. Digter. Hos
hans beundrede Mester Keats er det da ogsaa
først og fremmest La Belle Dame Sans Merci
og The Eve of St Agnes, han atter og atter
fremhæver. I enkelte realistiske Digte, som
Jenny og A Last Confession viser han en
forbigaaende Paavirkning af Browning. Hans
Collected Works i 2 Bd er udg. af Broderen W.
M. R. 1886. Senere er fulgt fl. Udg. (Litt.:
Joseph Knight, Life of D. G. R. [1887,
med Bibliography og Fortegnelse over
Tidsskriftartikler om R.]; W. M. Rossetti, D. G.
R., His Family Letters, with Memoir
, 2 Bd
[1895]; Samme, Preraphaelite Diaries and
Letters
[1900]; A. C. Benson, D. G. R.
[English Men of Letters, 1904]; Hall Caine,
Recollections of D. G. R. [1882]; Jos. Knight,
R. [Great Writers-Serien]; Will. Sharp,
D. G. R. A Record and a Study (1882], foruden
talrige Essays, bl. a. af Swinburne, Walter
Pater, Stopford Brooke, F. W. H. Myers o. a.

2) Christina Georgina, eng.
Digterinde, foreg.’s Søster (1880—94). Allerede som
Barn skrev hun Digte, og 1847 blev et lille
Bind trykt privat til Fordeling bl. Venner.
Hendes egl. Debut skete i The Germ, hvor hun
under Pseudonymet Ellen Alleyn offentliggjorde
fl. Digte, bl. a. Dream Land, An End og A
Pause of Thought
. Modsat Broderen, hvis
Forhold til det religiøse var rent artistisk, var hun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0444.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free