Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rotvold - Rotvælsk - Rotwitt, Carl Edvard - Roty, Louis Oscar - Roubaix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trondhjem, er det næstældste norske
Statsasyl (se Gaustad), opført 1867—71 efter
Planer af Arkitekterne P. Holtermann og
Ebbell m. fl., aabnet 5. Jan. 1872 med opr. 170
Pladser, Halvparten for hvert Køn, senere
udvidet til 275 Pladser, 145 for Mænd (hvoraf
15 i en 1895 indrettet Landbrugskoloni) og 130
for Kvinder.
Wt. K.
Rotvælsk, rotwelsch, er det tyske Navn
paa det Tyvesprog, som taltes af »Gaunere« og
andre omstrejfende, lovløse Eksistenser; det
svarer altsaa til, hvad der i England kaldes
cant, i Frankrig argot, i Italien gergo, og til
det norske Fante- og Skøjersprog (se 7. Bd, S.
740). Ordet stammer fra rot, der i selve
Sproget betyder en Tigger, og welsch (egl.
»italiensk«) i Bet. »uforstaaelig Tale«. Dets
Hovedkilde m. H. t. Ordforraadet er Jødetysk.
I Danmark bruges Navnet R. ofte om
Natmandsfolkenes Sprog, der ogsaa kaldes
Keltringelatin, Skøjersprog eller
Prævelikvantsprog. Vort Kendskab til dette
nu uddøde Sprog hviler især paa de
Oplysninger, som Rektor N. V. Dorph fik af en Fange
i Viborg Tugthus, hvis rotvelske »Privatissima«
omtales i Blichers Novelle »Keltringliv«.
Sprogets vigtigste Kilde er Dansk, idet
Bøjningssystemet og største Delen af Ordforraadet er
af dansk (jysk) Oprindelse; men Ordene er ofte
gjorte ukendelige ved Tilføjelse af
fremmedlydende Endelser (-uses, -um o. s. v.), ell. ved
at der Vilkaarlig er givet Ordene en ny Bet.
(»Høvl« = Hund, »Skraaler« = Degn). Andre
Ord i Sproget stammer fra det tyske R. eller
fra Zigeunersproget. (Litt.: N. V. Dorph,
»Rotvelsk Leksikon« [Viberg 1824]; Samme,
»De jyske Zigeunere og en rotvelsk Ordbog«
[Kbhvn 1837]; F. Dyrlund, »Tatere og
Natmandsfolk i Danmark« [Kbhvn 1872], S. 331 ff.;
»Festskrift til Ev. Tang Kristensen« [1917], S.
70 ff.; »Danske Studier« [1923], S. 97 ff.).
V. D.
Rotwitt, Carl Edvard, dansk Politiker,
f. 2. Marts 1812 i Hillerød, d. 8. Febr 1860 i
Kbhvn, blev Student 1828, cand. jur. 1833,
Prokurator i Thisted 1836 og Højesteretsadvokat
1842. R. tog før 1848 ingen Del i det offentlige
Liv, men sympatiserede med Oppositionens
venstre Fløj og var i Eftersommeren 1848 en af
Lederne af Hippodrommøderne. 1849 valgtes
han til Folketingsmand for
Frederikssunds-Kredsen og genvalgtes her indtil sin Død. Han
sluttede sig nærmest til Bondevennernes Parti,
dog med selvstændig Holdning i mange
Enkeltspørgsmaal, og sattes af Partiet ind i en
Række betydelige Udvalg, medens han kun
sjældnere deltog i Forhandlingerne i Salen. 1853—59
var han Folketingets Formand, en Stilling, han
udfyldte med en Dygtighed og Takt, som ogsaa
vandt Modstandernes Anerkendelse. 1856
valgtes han af Folketinget til Medlem af Rigsraadet.
Han var 1855 blevet Amtmand over
Frederiksborg Amt og traadte her i nærmere personlig
Forbindelse med Kongen og Grevinde Danner,
hvilket vistnok væsentlig bidrog til, at
Opmærksomheden henledtes paa ham som mulig
Afløser af Hall, da denne og hans Ministerium i
Efteraaret 1859 var komne i Konflikt med
Hoffet. R. modtog det ham tilbudte Hverv og
dannede 2. Decbr 1859 sit Kabinet i Forstaaelse
med Bondevennepartiet paa Rigsdagen, men
uden deri at optage nogen af dette Partis
Førere. Selv overtog R. Justitsministeriet og
(midlertidig) Ministeriet for Holsten. Det af R.
dannede Ministerium fik straks i udpræget Grad
den nationalliberale Opinion imod sig og
betegnedes af den ledende Presse som afhængig,
dels af Bondevennerne, dels af Grevinde
Danner og Kammerherre Berling. Selv Ministeriets
heftigste Modstandere undtog dog delvis R. fra
deres Fordømmelsesdom og anerkendte hans
Dygtighed og hæderlige Karakter. Hverken han
ell. nogen af de øvrige Ministre fik dog
Lejlighed til at gennemføre betydeligere indre
Reformer ell. en fra deres Forgængeres forskellig
Politik over for Hertugdømmerne, thi kun lidt
over to Maaneder efter Ministeriets Tiltræden
opløstes det som Følge af R.’s pludselige Død.
N. N.
Roty [rå’ti], Louis Oscar, fr. Medaillør,
f. 12. Juni 1846 i Paris, d. 23. Marts 1911 smst.
Han var Elev af Dumont og Ponscarme, vandt
1875 Rom-Prisen. R. var en fremragende
Kunstner; sammen med Chaplain, Ponscarme o. a.
har han bragt nyt Liv over fr. Medaille- og
Plaketkunst; hans Stil er udpræget malerisk,
Omskriften er anbragt med fin Forstaaelse. Til
hans kendteste Værker hører den fr. Sølvmønt
med den skønne Saaerske, Æresmedaillen til
Pasteur’s 70-aarige Fødselsdag, til Chevreul’s
Hundredeaarsfødselsdag, Medaillen i Anledning
af den algierske Østbanes Aabning, Plaketter
for hans Forældre, for Paris’ kirurgiske Klinik,
In labore quies, den skønne Daabsmønt (Moder
med Barn) i Anledning af Kunstnerens Søns
Daab (1892), Plaketten »Faarehyrdinde« o. m.
I Hamburgs Kunsthalle findes en stor Samling
af R.’s Værker. Flere af de ovennævnte og en
Snes andre af R.’s Arbejder ses i Ny Carlsbergs
Glyptotek i Kbhvn. (Litt.: F. Mazerolle.
R. biogr. et catologue [Paris 1898]).
A. Hk.
Roubaix [ru’bæ], By i det nordøstlige
Frankrig, Dept Nord, 11 km NØ. f. Lille og i en lgn.
Afstand fra den belg. Grænse, 113000 Indb. R.
er Knudepunkt paa Nordbanen og ligger ved
R.-Kanalen, der forbinder Escaut (Schelde)
med Deule (27 km) og V. f. R. gaar gennem
en 2,3 km lang Tunnel. R. er for største Delen
en By fra den nyere Tid og har en gotisk
Kirkebygning, et Raadhus, et Teater og et offentligt
Anlæg. R. er en af Frankrigs betydeligere
Industribyer og skylder Udviklingen af den
moderne Fabrikindustri sin stærke Vækst. 1806
havde R. 8700 Indb. Det er navnlig i
Tilvirkning af Klæde, at R. indtager en fremskudt
Plads. Til dette anvendes Uld, Bomuld og
Silke, oftest sammenblandede. I anden Række
kommer Sjaler, Fløjl, Møbelstoffer, Tæpper,
Baand, Kniplinger, Tvist og virkede Varer. Af
andre Industrigrene drives Tilvirkning af
Støbegods (Jern og Kobber), Vævestole og
Maskiner, Kautsjuk og Sæbe. Samtidig med
Industrien er Handelen tiltagen. Størst er
Omsætning med Raaprodukter til Fabrikkerne:
Faareuld, Garn, Væveriartikler og Stenkul. R.
besidder en Række Institutioner til
Fremhjælpning af materielle og aandelige Interesser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
