Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rovde - Rovdrift - Rovdyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rovde, Herred, Søre-Sunnmøre
Sorenskriveri, Aalesund Politidistrikt, Møre Fylke, (1921)
666 Indb., Areal 51,3 km2. Herredet svarer til R.
Sogn af Sande Præstegjæld og ligger paa begge
Sider af Rovdefjord. Det begrænses af
Herrederne Søvde, Sande, Herøy, Ulstein og Volda.
Det bestaar af den sydvestlige Snip af
Hareidlandet med den udenforliggende Ekø (2,5 km2),
af den sydlige Del af Gurskø samt af Fastlandet
omkr. R. Kirke. Herredet er opfyldt af høje
Fjelde, af hvilke mærkes Rovdehornet. Det
stærkest bebyggede Parti er Stranden omkring
Rovde Kirke. I den lille Del af Herredet, som
ligger paa Hareidlandet, hæver Grøthornet sig
til en Højde af 721 m. Paa Gurskø mærkes
Fjeldene Vashornet 487 m og Laupen 565 m.
Jordbunden er i de beboede og dyrkede Strøg af
Herredet sædvanlig god og frugtbar. Herredet har gode
Græsgange, men meget lidt Skov. Af Arealet er
3,95 km2 Ager og Eng, 0,8 km2 Skov, 1,17 km2
Ferskvand; Resten Snaufjeld og Myr. Agerbrug
og Kvægavl og Fiskeri er Hovednæringsveje.
Af industrielle Anlæg mærkes to
Kalkværker og et mekanisk Værksted. Vejene er faa,
kun paa Gurskø findes en Hovedvej, som fører
over Lekanger og videre Ø. over Hareidlandet.
Antagen Formue (1921) var 1,6 Mill. Kr og
Indtægt 506385 Kr.
M. H.
Rovdrift kaldes i Landbruget en Udnyttelse
af Jorden, uden ved Gødskning at give den
Erstatning for de Næringsstoffer, enhver Plante,
som borttages fra Marken, bortfører i større
eller mindre Grad. R. har kun den nærmeste Tid
for Øje, den søger med den mindst mulige
Udgift at pine saa meget som mulig ud af Jorden
uden at bekymre sig om Fremtiden, og den er
saaledes en Modsætning til Erstatningsdrift, der
ved Gødskning før eller efter Afgrødernes
Borttagelse tilfører Jorden de borttagne
Næringsstoffer og derved vedligeholder eller forøger
Jordens Frugtbarhed, medens R. stadigt
formindsker den.
H. H.-l.
Rovdyr (Carnivora) (hertil farvetrykt
Tavle), en stor, meget slægt- og artrig Orden
inden for pattedyrene; skønt R. er meget
forskellige i Ydre, er Ordenen dog skarpt
afgrænset, idet navnlig Tænderne er meget
karakteristiske, let kendelige og afgiver
fortrinlige, konstante Inddelingsgrunde for
Familierne. Meget nær til R. slutter Sælerne
sig, og disse maa opfattes som R., der helt
har tilpasset sig til Liv i Vandet og derved er
blevet underkastede saa store Forandringer i
hele deres Legemsbygning, at de dog naturligst
maa udskilles som en særlig Orden (Pinnipedia);
som Modsætning kaldes Land-R., altsaa de egl.
R., Fissipedia. R.’s Tænder, der er tilpassede til
at dræbe og fortære alle Slags Hvirveldyr,
udviser ved denne særlige Brug stor Ensartethed
og lader sig let aflede af en fælles Grundtype,
saaledes som den fremtræder hos den ret
primitive Hundefamilie (Canidæ). Fortænderne er
smaa og tætstillede, stedse 6 i Tallet baade i
Over- og Undermund (blot Havodderen har kun
4 Fortænder i Underkæben); som Regel er de
mellemste (forreste) de mindste; hos en Del R.
sidder i Undermunden 2 Fortænder i en Række
bag de andre. Disse smaa Fortænder bruges til
at afgnave Ben o. l.; størst er de hos Hyæner og
Bjørne, mindst hos Kattene. Hjørnetænderne,
der altid er til Stede, er meget store, baade
lange, kraftige og spidse, oftest lidt krummede;
naar Munden lukkes, griber Undermundens
Hjørnetænder ind foran Overmundens; de
bruges til Gribning og Sønderflensning af Byttet.
Kindtændernes Antal er hos nulevende R. højst
4/4 Præmolarer og 2/5 Molarer; kun den uddøde
miocene Amphicyon havde 3/5 Molarer. I
Overkæben er 4. Præmolar altid den største og
kraftigste og benævnes Rovtanden; dens
ydre Del er skarp og savtakket, dens indre Del
udbredt til en lavere knudret Flade (Hælen);
den sidder omtr. ved Mundvigen, og dens skarpe
Yderkant virker som en Saks mod den ligeledes
store, skarpe og savtakkede Rovtand i
Underkæben cg er saaledes særlig tjenlig ved
Sønderdelingen af Byttets Muskulatur. De 3
foransiddende mindre Præmolarer er ligeledes smalle og
savtakkede; de forreste er stedse mindst.
Overkæbens Molarer, der altsaa sidder bag
Rovtanden, er brede og flade, oftest knudrede og
benævnes Knudetænderne; de tjener til
Knusning af Føden. Af Underkæbens 7 Kindtænder
ligner de 4 forreste Overkæbens Savtænder, og
de griber ind foran Overmundens tilsvarende
Savtænder; Underkæbens store Rovtand maa
herved dannes af den forreste Molar, der i Form
minder om Overkæbens Rovtand, blot er her
Tandens bageste Del mere knudret og lav; de
2 bageste Molarer er da Underkæbens fladere
og bredere Knudetænder. Fra denne skildrede
Hundetype kan da de andre R.-Familiers
Tandsæt afledes; Tandtallet reduceres mere ell.
mindre, og Reduktionen sker da forfra ell. bagfra
med Rovtanden som uforandret Midtpunkt. De
udprægede, mest blodtørstige, kortkæbede R.,
som f. Eks. Kattene, har kun 2/2 Savtænder, 1/2
Rovtand og 1/0 ganske lille Knudetand, hvilket vil
sige, at den skarpe, savtakkede, til Kødædning
mest egnede Del helt faar Overtaget; hos de
overvejeride planteædende, langkæbede Bjørne
findes 3/4 smaa Savtænder, 1/1 Rovtand og 2/2 brede
og meget store Knudetænder, altsaa et Tandsæt
mere egnet til Tykning af Føden. Mellem disse 2
Yderpunkter grupperer de øvrige R. sig; 1/0
Knudetand findes hos Katte og Hyæner, 1/1 hos
Maarer, 2/1 hos Desmerdyr og Halvbjørne og 2/2
Knudetænder hos Bjørne og Hunde. R.’s
Kæbeled er udprægede Hængselled, saaledes at
Tænderne virker mod hinanden, uden nogen Art
Sidebevægelse. Underkæbens Rov- og Savtænder
griber, naar Munden lukkes, ind inden for
Overkæbens. R. omfatter mellemstore og smaa
Former, lige fra den lille Hermelin til Isbjørnen,
egl. Kæmpeformer mangler. I ydre Legemsform
er de meget forsk. efter deres Levevis, snart
byggede til Løb (Hunde), snart til Klatring
(Katte), Gravning (Grævlinger), Svømmen (Oddere)
o. s. v. Som Regel er det meget muskuløse,
smidige og behændige Dyr; Forlemmerne kan virke
med Haandfladerne mod hinanden, Nøglebenene
er derfor svagt udviklede ell. mangler helt. R.’s
Fødder er Poter, af hvilke Forbenene stedse
mangler 1. Taa; Bagfoden har aldrig under 4
Tæer, oftest dog 5. Kløerne er som Regel
krumme og spidse, Kloleddet heftet med stærke
Sener, der f. Eks. hos Kattene løfter Kløerne i
Vejret, saaledes at de undgaar Slid. En Del er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
