Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rubens, Peter Paul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Billeder. Vældig er den mægtige dram. Patos,
den flammende Lidenskab, det fortissimo i
Bevægelsen, som hans Kompositioner ejer.
Overvældende den lyse, straalende Pragt i hans
Kolorit, det Orkesterbrus af alle stærke og
muntre Farver, der slaar i Møde fra hans
Malerier. Blendende endelig den overlegne, friske,
ildfulde Behandling; kan man tale om, at en
Pensel jubler af Sted, maa det være R.’s. Er
der saaledes givet R., hvad R. tilkommer, er
det kun billigt at erkende, at alt dette
hvirvlende Liv ret ofte — og særlig ved de religiøse
Billeder — larmer den finere, dybere,
sjælfuldere Stemning ihjel. R.’s livfulde, højspændte,
dram. og patetiske Menneskeskildring gaar
sjælden i Dybden.
En væsentlig Del af R.’s Produktion
behandler kirkelige Emner. Hovedværker her
er »Kristi Kors oprejses« (i Domkirken i
Antwerpen), der, malet (1610) kort efter hans
Hjemkomst fra Italien, sammen med det smst.
værende »Korsnedtagelsen« (1612) hører til de
effektfuldeste af hans Kirkebilleder. Blandt det
ofte gentagne »Kongernes Tilbedelse«
fremhæves Billederne i Louvre, Madrid og Bryssel og
det ypperlige i Antwerpens Mus. (1624—26, fra
St Mikael’s Abbedi), bl. de forsk.
Pietà-Fremstillinger dem i Wien og i Antwerpen (Christ
à la paille). Af den mægtige Billedserie paa 39
Malerier, han i 1620’erne udførte for
Jesuitterkirken i Antwerpen, er ved dennes Brand 1718
kun reddede: »Frans Xaverius opvækkende
Døde«, »Ignatius Loyola uddrivende Djævelen«
samt »Maria’s Himmelfart«, den skønneste
Redaktion af det af R. oftere behandlede Emne
(samtlige i Wien). Andre religiøse Hovedværker
er: »Den hellige Bavo’s Omvendelse«
(Katedralen, Gent) og det farvestraalende
»Ildefonsoalter« (Wien). Nævnes maa ogsaa de betagende
Skildringer (1614—18) af »Dommedag« og »De
fortabte Engles Nedstyrtelse i Helvede«, en
Malstrøm af hvirvlende, sammenfiltrede
Legemer (begge i München). Fremragende
»bibelhistoriske« Billeder er »Loth’s Flugt« (Louvre),
»Barnemordet i Bethlehem« med dets rystende
Scener af rasende Vildskab, »Samson og
Dalila« og »Susanna« (alle 3 i München), endvidere
»Salomon’s Dom« (i Kbhvn), der dog næppe er
ganske egenhændigt (jfr Karl Madsen i
»Tilskueren«, 1896).
Paa intet Omraade kommer R.’s Evner mere
glimrende til deres Ret, end hvor han maler
mytologiske og allegoriske Billeder. Al den
friske Sanseglæde, alt det ubundne Driftsliv, den
mægtige Appetit paa Livsnydelse, som synger
gennem Blodet i hans Mænd og Kvinder, slaar
sig løs uden hemmende Baand og Skranker i
Mytologiens fri og hedenske Arkadien.
Uforlignelige og af det uimodstaaeligste Humør er
R.’s Billeder med den gamle Fyldevom Silen
med hans kaade Følge af Satyrer og Mænader
(bl. a. i München og Berlin) eller Satyrerne paa
Togt efter Nymfer (Kassel); ogsaa i de Scener,
hvor det gaar mere stilfærdigt til, er der dog
altid en vis erotisk Duft, saaledes i »Meleager
og Atalanta« (München), »Andromeda’s
Befrielse« (Berlin) og det farvegyldne »Paris’ Dom«
(Madrid), »Ixion og Juno« (1920, indlemmet i
Louvre-Saml.) o. m. a. Nær beslægtede med
disse Billeder er de berømte »Elskovshaver«,
hvor Kavalerer og deres Damer driver deres
erotiske Leg (»Elskovshaven« i Madrid,
»Slotsparken« i Wien), medens han i
»Bondekermessen« (Louvre) har givet en djærv Scene af den
lavere Landalmues mindre slebne Lystighed.
— Kampens stærkeste Lidenskab var R. Mester
for at skildre som ingen anden: i
»Amazoneslaget« luer det vildeste Raseri, i »Løvekampen«
(begge i München) giver han Vilddyrenes
uimodstaaelige Angrebsvælde. Thi han var jo
ikke blot stor som Menneskeskildrer. Dyrene —
særlig Heste og vilde Dyr — har han skildret,
som ingen anden professionel Dyrmaler har
evnet. Maler han Blomster, er han bedre end
nogen anden, og som Landskabsmaler nyskaber
han den flamske Landskabskunst ved sine
pragtfulde storladne Billeder af sit Hjemlands Natur
(Billeder i London, München, Petrograd). —
Af R.’s allegoriske Billeder skal nævnes den
store Billedcyklus paa 21 Malerier (1621—25),
med Scener af Maria af Medici’s Liv, bestemt
for Luxembourg-Slottet, nu i Louvre. Han
gjorde selv Forarbejderne til Billederne under sit
Ophold i Paris 1621, afleverede blev de 1625.
Det er hovedsagelig Elevarbejde, R.’s egne
aandfulde Skitser graat i graat er i München og
Petrograd. Andre allegoriske Billeder udførte
han for det sp. Hof (Troens Triumf), for Karl
I af England (Jakob I’s Triumf) og til den store
Festdekoration (1635) ved den ny Regent,
Kardinalinfant Ferdinand’s Indtog i Antwerpen;
endelig fremhæves den storladne Allegori paa
Krigen (Pitti, Firenze).
Tilbage staar at omtale R.’s Portrætmalerier.
Om en saa udpræget subjektiv Kunstner som
R. var det at vente, at han ikke paa dette
Omraade vilde yde sit ypperste. Alligevel er
der tilstrækkelig mange fremragende
Portrætter til, at R. ogsaa her kan flette Laurbær i sin
Krans. Først og fremmest Portrætterne fra
hans nærmeste Kreds. Billederne af hans første
Hustru, Isabella Brandt (Petrograd), som han
ægtede 1609, og med hvem han levede det
lykkeligste Familieliv til hendes Død (1626), og da
særlig det hjertevindende Maleri, der viser det
unge Ægtepar siddende sammen i
Kaprifolielysthuset (München), endvidere det fornemme
Billede af Sønnerne (Liechtenstein, Wien). Men
først og fremmest Straaler i hans Portrætgaleri
Helene Fourment’s lyse lokkede Hoved. R. førte
hende som 16-aarig Pige hjem som Brud 1630,
og hun blev hans Kunsts Muse. Utallige Gange
har han malet hende, som ung Brud, som
Moder, paa Spadsereture i Parken ved
Landslottet Steen (ved Mecheln), hvor R. slog sig
ned 1635, endelig i det Billede, hvor han har
forherliget hendes unge Legeme; nøgen staar
hun, kun med en Kaabe løst om sig (»Het
Pelsken«, Wien). — Som andre fremragende
Portrætydelser maa nævnes Stadskriveren Gevaerts
(Antwerpen), Doktor van Thulden og en ukendt
Lærd (München) og det mesterlige Billede af
Abbed Yrsselius (fra St Mikael’s Abbedi i
Antwerpen, hvor R.’s Moder og Broder laa
begravet; Kunstmus. i Kbhvn; jfr K. Madsen i
»Samleren«, I, 1925) saavel som det saftige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
