Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rubico - Rubidin - Rubidium - Rubierythrinsyre - rubiginøs - Rubin - Rubin, Marcus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rubico kaldtes i Oldtiden en lille Flod, som
fra Apenninerne løber ud i det adriatiske Hav.
Man mener, at det er den nuv. Pisatello
mellem Cesena og Rimini. Den dannede i
Oldtiden »Grænsen mellem det egl. Italien og det
cisalpinske Gallien. Derfor betød Cæsar’s
Overgang over R., ved hvilken Lejlighed han skal
have sagt: »Terningen er kastet«, at han
begyndte Borgerkrigen (49 f. Kr.).
H. H. R.
Rubidin. Med dette Navn betegnes nogle
kvælstofholdige organiske Baser, som hører til
Pyridinrækken og har Formlen C11H17N.
Navnet R. bruges ogsaa for et Farvestof, der findes
i Paradisæbler o. a. St., samt for et
Tjærefarvestof, Ægterødt, Roccellin, der fremstilles af
α-Naftylaminosulfonsyre og β-Naftol. Det sidste
farver Uld og Silke ret lysægte rødt.
S. P.
Rubidium, Rb — 85,5, et Grundstof, som
hører til Alkalimetallernes Gruppe. Det er
meget udbredt, men forekommer kun i ringe
Mængde; i Alm. findes det i Naturen sammen
med Kaliumsalte, saaledes i mineralske Kilder
og i Stassfurt-Saltlagene. Disse indeholder c.
0,025 % R. Herfra kommer R. med
Kaligødningen paa Markerne, hvorfra en Mængde Planter,
bl. a. Sukkerroen, optager R. Kaliumkarbonat
(Potaske), fremstillet af Roesukkermasse vil
derfor indeholde R. Det blev opdaget af
Bunsen og Kirchhoff 1860 ved Spektralanalysens
Hjælp. Af dets Spektrallinier er isærlig to røde
mærkværdige derved, at de ligger hinsides den
Fraunhofer’ske Linie A, altsaa i det
alleryderste rødt i Spekteret; p. Gr. a. disse mærkelige
mørkerøde Spektrallinier gav Bunsen og
Kirchhoff det ny Grundstof Navnet R. (af rubidus,
mørkerød). R. skilles fra den store Mængde
Kaliumsalte, hvori det forekommer, idet man
overfører dem til Klorider og udtrækker disse
med stærk Alkohol, hvorved væsentligst
Rubidiumklorid gaar i Opløsning; dette Salt
omdannes til Platinkloriddobbeltsalt, som er
tungere opløseligt end den tilsvarende
Kaliumforbindelse og derfor kan befries for en
Indblanding af denne ved Udtrækning med varmt Vand.
Af Platinforbindelsen faas derpaa
Rubidiumklorid ved Glødning. Dette Produkt kan
derefter renses yderligere. Til Rensning af
Rubidiumforbindelser benyttes ogsaa Dannelsen af
Rubidiumjernalun, der er letopløselig i varmt,
men tungtopløselig i koldt Vand, og som
krystalliserer smukt.
Metallisk R. kan faas ved Ophedning af
Rubidiumhydroxyd i et Jernrør med
Magniumpulver. Det er sølvglinsende, smelter allerede
ved 38,5° og har ved 15° Vægtfylde 1,522. Det
ilter sig straks i Luften ell. i Ilt og giver derved
Rubidiumperoxyd,
Rubidiumoverilte, RbO2, der danner mørkebrune Krystaller,
og som ved Ophedning i Brint giver
Rubidiumhydroxyd, RbOH, Vand og fri Ilt.
Hydroxydet fremstilles ved Sønderdeling af en
vandig Opløsning af Sulfatet med den nøjagtige
Mængde Barytvand. Ved Inddampning af den
herved dannede Opløsning faas det som en
graahvid sprød Masse, som smelter under
Rødglødhede, og som let fordamper ved Ophedning
over den Bunsen’ske Lampe. Det er meget
letopløseligt i Vand og ligner i sine Egenskaber
fuldstændig Kaliumhydroxyd.
Rubidiumsaltene svarer ganske til Kaliumsaltene og
er isomorfe med disse. Rubidiumbromid, RbBr,
og Rubidiumjodid, Rb Y, fremstilles teknisk og
har en ringe Anvendelse som Lægemiddel.
(O. C.). M. M-r.
Rubierythrinsyre [-’tri’n-], C26H28O14, et
Glykosid, der forekommer i Kraprod, og som
ved Indvirkning af fortyndede Syrer spaltes i
Glykose og Alizarin, der opr. blev fremstillet heraf.
rubiginøs, se Lungebetændelse.
Rubin, se Korund. Kunstige R. af
samme Sammensætning og Udseende som de
naturlige, kun ofte større og mere fejlfri, fremstilles
ved i en Ilt-Brintflamme at ophede en Stift af
ildfast Ler og mod denne inde i Flammen blæse
en Blanding af fintpulveriseret Aluminiumoxyd
og Kromioxyd. Man faar derved en smeltet
Draabe af indtil 10 g Vægt. Ved Afkøling
krystalliserer Draaben til en eneste Krystal.
Metoden er udarbejdet af Verneuil (1904). En stor
Mængde R. laves fabriksmæssigt ved denne
Metode.
M. M-r.
Rubin, Marcus, dansk Nationaløkonom,
Historiker og Embedsmand, f. i Kbhvn 5. Marts
1854, d. smst. 6. Marts 1923. Efter at være
blevet Student 1871, statsvidenskabelig Kandidat
1874 og efter s. A. at have opnaaet et
»særdeles hæderligt« Accessit for Besvarelsen af
Universitetets statsvidenskabelige Prisopgave (om
de danske Sparekasser), ansattes R. 1875 som
Sekretær ved et Udvalg under Kbhvn’s
Magistrat og fik samtidig det Hverv at forberede
en kbhvn’sk kommunal Statistik; derefter
forestod R. Kbhvn’s Statistik 1875—95, i hvilken
Virksomhed han udførte et stort og
grundlæggende Arbejde; han reorganiserede og nyskabte
dernæst Statens Statistik i de Aar, han varetog
Statens statistiske Bureaus Ledelse 1895—1902;
Arbejdet her forlod han for som
Generaldirektør for Skattevæsenet 1902—13 at forestaa
Statens samlede Skattevæsen og være den ledende
administrative Kraft i det store Reformarbejde
paa saavel den direkte som indirekte
Beskatnings Omraade, som kendetegner dette
Tidsrum. 1913 forlod R. atter Statens Tjeneste og
gik over til Stillingen som Direktør i
Nationalbanken, vistnok fordi han var træt af den store
Embedsvirksomhed, hvor en Revision af
Skattelovene igen stod for Døren, og fordi han
tænkte sig Direktørposten her som en
Retrætestilling. Men saa kom Verdenskrigen og de baade
under og efter denne saare vanskelige
økonomiske Forhold, som paalagde Nationalbanken ny
og besværlige Opgaver og et stort Ansvar, og
som han var med til at bære, saa langt hans
Kræfter strakte. — Men disse hans Livsstillinger,
Milepælene i hans offentlige Liv, saa
betydningsfulde de end er, giver kun et
ufuldstændigt Billede af hans Bet. for det danske
Samfund. Han var desuden en fremragende Forf.
paa det statistiske, økonomiske og hist.
Omraade. Hans Datter, Fru Dr. Lis Jacobsen har
i »Nationaløkonomisk Tidsskrift« (1924)
offentliggjort en Fortegnelse over R.’s Skrifter,
Afhandlinger og Artikler 1872—1921, hvoraf klart
fremgaar R.’s store Indsats i vort offentlige Liv,
og hvor vidtspændende hans Interesser var. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
