Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rubladfamilien - Rubladordenen - Rublomst - Rubner, Max - Rubning - Rubricelle - Rubrik - Rubrum - Rubus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frøhvide; Kimroden vender nedad (opad hos
Læbeblomstrede). Bestøvningen foregaar som
oftest ved Hjælp af Insekter. Det hyppige
Forhold, at de i Beg. røde Kroner efterhaanden
(efter Bestøvningen) farves blaa, tydes som en
Art Vejledning for Insekterne. Svælgskællene,
der ofte er af en anden Farve end den øvrige
Del af Kronen, tjener dels til Beskyttelse for
Støvet (mod Regn), dels til Støtte for
Insekternes Snabel og i andre Øjemed. Fra en Skive
om Frugtknudens Grund afsondres Honning.
Proterandri og Heterostyli forekommer. R.
lever i tempererede og tropiske Egne paa begge
Jordens Halvkugler; Middelhavsomraadet
danner et Centrum for en Mængde Arters
Udbredning. Godt 1500 Arter, der har ringe
økonomisk Bet.
A. M.
Rubladordenen (Boraginales), Orden af
tokimbladede og helkronede Planter, mest
Urter. Karakteristisk er, at Blomsterstanden er
en Svikkel. Blomsterne er regelmæssige,
undersædige og 5-tallige i alle Kredse, dog med
to Frugtblade. Se i øvrigt
Honningurtfamilien og Rubladfamilien.
A. M.
Rublomst (norsk), se
Gæslingeblomst.
Rubner [’ropnər], Max, tysk Hygiejniker,
f. i Berlin 2. Juni 1854. R. er Elev af
Ludwig og Voit, promoveredes 1878,
habiliterede sig i Fysiologi 1883 og kaldtes til
Marburg, hvor han 1885 blev ekstraordinær
Professor, ordinær 1887. Han udnævntes 1891
til Professor i Hygiejne i Berlin og blev
samtidig Direktør for det hygiejniske Institut der,
og Prof. ved Kejser Wilhelm’s Akademi: Kort
efter indvalgtes han i Gesundheitsamt. Som
Ernæringsfysiolog er R. berømt, navnlig fordi han
opdagede, at Isodynamiloven ogsaa gjaldt i den
levende Natur. De enkelte Næringsstoffer (Fedt,
Æggehvide og Kulhydrater) viste sig nemlig
under visse Betingelser at kunne erstatte
hinanden i det Forhold, i hvilket de kan udvikle
Varme (Ȇber die Vertretungswerte der
organischen Nahrungsstoffe«; »Die Quelle der
tierischen Wärme« [1894]; »Kalorimetrische
Untersuchungen« [1885]; »Biologische Gesetze« [1887];
»Die Gesetze des Energieverbrauches bei der
Ernährung« [1902]). Disse Undersøgelser
sammenfattede han i det populære Værk »Unsere
Nahrungsmittel und die Ernährungskunde«
(1904) og i »Volksernährungsfragen« (1908).
Andre af hans Undersøgelser drejede sig om
Bakteriernes kem. Virksomhed og deres
Stofskifteprodukter (Svovlbrinte- og Merkaptandannelse,
Mælkesyregæringen), om Klædedragtens
Hygiejne, Desinfektion (Formaldehyd) og
Sygehushygiejne. Han redigerede 3. Udg. af Nowaks’
»Lehrbuch der Hygiene«, der nu antog hans
Navn, og var Medudgiver af »Archiv für
Hygiene« og »Hygienische Rundschau«.
J. S. J.
Rubning, rubbe, se Pelsvarer.
Rubricelle (lat.), den kat. Bønnebog ved
Messen, benævnet saaledes, fordi den har saa
mange røde Typer.
A. Th. J.
Rubrik (af lat. rubrica [af rubrum, rød],
»Rødkridt, rød Farvejord«), opr. den i Reglen med
rødt skrevne Titel paa en Lov ell. andet
Dokument; Overskriften paa et Afsnit af en Bog, i
videre Bet. selve dette Afsnit; derfor nu d. s. s.
Afsnit, Klasse, Afdeling. Rubricere, forsyne
noget med Overskrifter, ordne efter Kapitler,
Klasser etc.
Betegnelsen stammer fra den ældste
Bogtrykperiode, hvor Kapiteloverskrifter og
Fremhævelser i Teksten ligesom i de haandskrevne
Bøger tegnedes ell. tryktes med rød Farve.
E. S-r.
Rubrum (lat.), »det røde«, kort
Indholdsangivelse som Paaskrift (ved Aktstykker etc.);
den i Spidsen af et Dokument, en Ansøgning
etc. stillede Betegnelse af Sagen (smlg.
Rubrik).
Rubus L. (Klynger), Slægt af Rosenfam.
(Klynger-Gruppen), fleraarige Urter ell. Buske,
ofte krybende eller klatrende og hyppigst rigt
besatte med Barktorne. Bladene, som hos nogle
Arter forbliver grønne Vinteren over, er enten
hele, mere ell. mindre delte ell. sammensatte
(oftest koblede). Blomsterne sidder enkeltvis, i
Top ell. Halvskærm, og har hvide, røde ell.
sjælden gule Kronblade. Den af talrige saftige
Stenfrugter sammensatte Flerfoldsfrugt er ved
Modenhed gul, rød eller helt sort. Talrige Arter,
især i den nordlig tempererede Zone og det
tropiske Amerikas Bjergegne. Da
Artbegrænsningen er meget vanskelig, og Opfattelsen af
Arter og Underarter er meget forsk. hos de forsk.
Forf., kan Tallet ikke let angives. For Danmarks
og Norges Vedkommende nævnes her kun de
vigtigste Arter. Følgende 3 er urteagtige; de har
tillige flad Blomsterbund. R. chamæmorus L.
(Multebær, norsk Moltebær) har 8—20
cm høje, oprette Skud og nyredannede,
femlappede Blade, enlige og særkønnede Blomster,
hvis Kronblade er hvide, og brandgule Frugter.
Multebær er tvebo og blomstrer i Maj—Juni. Den
er en Circumpolarplante, der holder sig til
fugtige Lokaliteter, Tørvemoser o. l. I Danmark er
den meget sjælden (Store og Lille Vildmose, ved
Gurre og enkelte a. St.), medens den er hyppig
i Norge. Frugterne, der har en noget vandet
sødlig Smag, spises alm. og anvendes mod
Skørbug. R. saxatilis L. (Fruebær, norsk
Teiebær) har nedliggende golde, men oprette
fruktificerende Skud og 3-koblede Blade med rude-
ell. ægdannede, groft savtakkede Smaablade;
svagt tornet. Blomsterne sidder 3—5 sammen i
Halvskærm og har hvide Kroner. Frugterne er
rode. Fruebær vokser hist og her i Skove i
Danmark og er alm. i Norge i Krat; den blomstrer
i Juni—Juli. Ogsaa af denne Art spises
Frugterne, R. arcticus L. (Aakerbær) findes i det
nordligste Norge som i hele det subarktiske
Omraade. Den har ingen Torne; Bladene er
3-koblede, Blomsterne store og smukt røde og
Frugterne rødbrune; de skal være overordentlig
velsmagende. Aakerbær vokser paa fugtige
Steder i Krat og blomstrer i Forsommeren. —
Buskagtige og med kegleformet Blomsterbund
er følgende Arter. R. idæus L. (Hindbær,
norsk Bringebær) med oprette, indtil 2 m
høje, trinde og blaaduggede Aarsskud, der er
glatte ell. dunhaarede og beklædte med kun
svage Torne. De paa Undersiden sølvgraat
filtede Blade er paa Aarsskuddene uligefinnede
med 5 Smaablade, paa de blomstrende Skud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
