Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ruge, Arnold - Rugeley - Rugemaskiner - Rugendas, Georg Philipp og Johann Lorenz og Johann Moritz - Rugeri - Ruggaas - Rughejre - Rugier - Rugman, Jonas - Ruhe, Algot Henrik Leonhard - Ruhla
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(2 Bd, 1848), »Revolutions-Novellen« (2 Bd, 1850).
Hans Erindringer »Aus fruherer Zeit« (4 Bd
1862—67) har ikke ringe historisk Værd;
ligeledes hans »Briefwechsel und Tagebuchblätter
1825—80« (2 Bd, 1886).
E. E.
Rugeley [’radз£i], By i det mellemste
England, Staffordshire, 28 km N. f. Birmingham ved
Eloden Trent og ved Grand Trunk Canal, har
en gl Latinskole, Jernstøberier, Møller,
Garverier og i Omegnen Kulminer. 4607 Indb. (1921).
G. G.
Rugemaskiner, se Høns, S. 139.
Rugendas, tysk Kunstnerfamilie fra
Augsburg. 1) Georg Philipp (1666—1742) har
især vundet Navn som Slagmaler; han skildrer
med stort Liv og sikker malerisk Rutine det
vilde, brutale Soldaterliv. Han uddannedes
først som Kobberstikker, studerede derefter i
Wien og i Italien, paavirkedes der stærkt af
Courtois’ Kunst og vendte 1695 tilbage til sin
Fødeby Augsburg, hvor han 1710 blev
Akademidirektør. Foruden Malerier, der nu ses i mange
tyske Museer (ogsaa i Mus. i Sthlm, Oslo,
Moltke’s Galeri i Kbhvn m. fl.), udførte han en Del
Sortekunstblade, gerne i stort Format og med
samme Emner som Malerierne: Jagt, Slag,
Rytterkampe. Ogsaa Raderinger (»Capricci«;
Karl XII til Hest, Prins Eugen til Hest). (Fl. af
hans Slagbilleder hviler paa Selvsyn (Augsburgs
Belejring). Paa Frederiksborg-Mus. (og
Rosenborg-Saml.) ses Maleriet »Stralsund indtages
1715«. (Litt.: Stillfried, »R.« [1879]). Tre
af hans Sønner, Georg Ph., Christian og
Jeremias Gottlob, vandt Navn, men intet
fremragende, som Stikkere. Hans Barnebarnsbarn 2)
Johann Lorenz (1775—1826), ligeledes
Direktør for Augsburgs Tegneakademi, har
udført store Blade i Sortekunst og Aquatinta
(Napoleons-Slag m. m.), ogsaa gode Tusktegninger.
J. L. R.’s Søn 3) Johann Moritz (1802—58),
uddannet paa München’s Akademi under A.
Adam og Quaglio, begyndte fra 1821 sine lange
Rejser, der særlig gjaldt Sydamerika; han
litograferede til Pragtværket »Malerische Reise in
Brasilien« (1827—35) og overlod, da han
omsider (1847) slog sig til Ro i München, mod en
Livrente den bayerske Regering sine Masser af
etnografiske og landskabelige Studier og
Skitser i Olie, Akvarel og Tegning (over 3000).
A. Hk.
Rugeri [ru’dзæri] (Ruggieri), berømt
Violinbyggerfamilie i Cremona og Brescia, af
hvis Medlemmer de betydeligste er
Francesco (omtr. 1668—1720), Giovanni
Battista og Pietro Giacomo i Beg. af 18.
Aarh.
S. L.
Ruggaas, d. s. s. Sædgaas, se Gæs, S. 513.
Rughejre, Navn for Almindelig Hejre (se
Bromus).
Rugier ell. Holmryger er Navnet paa
en Folkestamme i nær Slægt med Goterne,
sikkert opr. den samme som de norske Ryger i
Rogaland. R. boede omkr. Kristi Fødsel i
Pommern, hvorfra de sammen med Heruler og
Sachser i 4. og 5. Aarh. gjorde Vikingetog mod
Britannien. Navnkundig i den mytiske
Heltedigtning blev den rugiske Søkonge Hagena ell.
Hogne (se Hilde-Sagnet). En anden Del af
R. vandrede, rimeligvis sammen med Goterne
i 2. ell. 3. Aarh., til Sortehavsegnene, hvor de
ligesom Goterne optog den arianske
Kristendom, og derpaa videre til Østerrig, hvor deres
Bopæl fik Navnet Rugiland. Talrige R. gik
sammen med deres Stalbrødre Herulerne i romersk
Sold og deltog 476 i Odoacer’s Statskup, der
gjorde Ende paa det vestromerske
Kejserdømme. R. i Rugiland plagede det tilgrænsende
rom. Landsfolk med Plyndringer og ariansk
Intolerance; derfor foretog Odoacer 487 et Tog
derop og tugtede dem, men han ansaa dog ikke
de rom. Donau-Stillinger for holdbare og førte
derfor Provinsindbyggerne med sig til Italien.
Til Hævn hjalp R. Goterne med at styrte
Odoacer, og der foregik en ny rugisk Indvandring
til Italien. Under Goternes sidste Kamp med
Østromerne opnaaede R.’s Konge Herarik 541
at blive valgt til Italiens Hersker, men han blev
myrdet allerede 5 Maaneder efter. Siden
forsvinder R. overalt; deres Hjemland indtoges af
Venderne, i Rugiland smeltede de sammen med
Tyskerne, i Italien med Italienerne. (Litt.:
L. Schmidt, »Gesch. d. deutschen Stämme«,
I [1904—10]).
G. S-e.
Rugman [rug.man], Jonas, ell., som han
hed, Jón Jónsson fra Gaarden Rúgstaðir i
Øfjorden (hvoraf Tilnavnet), f. 1636, d. 24. Juli
1679. Efter at have studeret i Skolen paa Holar,
hvorfra han relegeredes, rejste han til Kbhvn
1658, men blev tagen til Fange af sv. Kapere og
ført til Sverige; af Rigsdrosten Per Brahe, der
fattede Interesse for den unge Islænder, blev
han sendt til Visingborgs Skole, og senere til
Upsala. R. førte et Par gl. Haandskrifter med
sig. I Upsala blev han knyttet til Verelius, og
R.’s Ankomst til Upsala havde til Følge, at
Studiet af Oldtiden her fik et stærkt Opsving.
1660—61 sendtes han til Island for at indkøbe
islandske Haandskrifter, hvor han ogsaa
opkøbte en Del saadanne, der nu findes i Sthlm’s
og Upsalas Biblioteker. Han afskrev og
oversatte en Del af de gl. Skr. I øvrigt var R. ikke
nogen synderlig lærd Mand; han skrev og
udgav Monosyllaba islandica (Upsala 1676), samt
Forklaring til enkelte Udtryk i Jonsbogen
»Greinir úr þeim gömlu lögum« (Upsala 1667). (Litt.:
V. Gödel, »Fornhorsk-isländsk Litteratur i
Sverige«, I [1807]).
F. J.
Ruhe, Algot Henrik Leonhard, sv.
Forf., f. 3. Novbr 1867, blev Student 1881, tog
Tandlægeeksamen i Kbhvn og praktiserede
1891—1902 som Tandlæge i Altona, Lyon, Kbhvn og
Sthlm, samtidig med, at han skrev i
odontologiske og litterære Tidsskrifter. 1901 udgav han
sin første Bog »Bakom fasaden«, en vittig og
ironisk Skildring af Stockholmslivet, og den
ironiske Tone præger saa at sige alle hans
senere Bøger »Cyril och Irmelin« (1902), »Svaga
herrar« (s. A.), »Heliga kvinnor« (1905) o. fl.
I »Den forbjudna frukten« (1910), »De två
nationerna« (1914) giver han derimod mere
Samfundsskildringer end blasert Ironi. Han har
haft Æren af at indføre Bergson, Ludv.
Feilberg, James o. a. filosofiske Forfattere paa
Svensk.
O. Th.
Ruhla [’ru.la], Flække i den tyske Fristat
Thüringen i den nordvestlige Del af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
