- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
489

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rulle - Rulleben - Rullefilm - Rullegryn - Rullehale - Rulleharve - Rullelejer - rullende Materiel - Rullepølse - Rulleskøjter - Rullesten - Rullestensaas - Rullestensler - Rullestenssand - Rulskifte - Rulte - Rum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Post han skal indtage under de forsk. Forhold,
der kan indtræffe om Bord. Disse Fordelinger
kaldes Skibets Ruller, og Reglerne, hvorefter
de skal udarbejdes, kaldes et
Rullereglement. Det danske Rullereglement omfatter en
Normalrulle, der udarbejdes for hvert
Skib, og indeholder flg. Hovedruller:
Vagtrullen med Besætningens Fordeling i
Kvarterer, Skifter, Bakker m. m.;
Klarskibsrullen eller Skytrullen angiver Fordelingen
ved Klargøring til og under Kamp;
Aarvaagenhedsrullen, Fordeling til et
Kampberedskab af ringere Grad; Brandrullen,
Fordeling under Brand; Lukningsrullen,
Fordeling til Lukning af Skibets vandtætte Døre,
Luger og Lemme, naar Forholdene, som under
Taage, Kollisionsfare m. v., kræver det;
Lækrullen, Fordeling i Tilfælde af Læk til
Stopning af Lækken, til Lænsningsmidlerne m. m.;
Øvelsesdivisionsrulle, Fordeling i
Grupper til Foretagelse af Øvelser med
Haandvaaben; Fordeling til
Landgangskompagniet, der dannes med militære
Foretagender i Land for Øje. Fordelingen omfatter
tillige Bemandingen af de til Landsætningen
nødvendige Fartøjer m. m.; Fartøjsrullen,
Fordelingen til samtlige Fartøjers Betjening;
Bjergningsrullen, Fordeling af hele
Besætningen til Skibets Fartøjer for det Tilfælde,
Skibet maa forlades; Manøvrerullen,
Fordeling til forefaldende Manøvrer som Ankring,
Letning, Ud- og Indsætning af Fartøjer, ud af og
ind i Havn m. fl.; Paraderingsrullen,
Fordeling til Salutkanoner, Honnørafdelinger,
Chefsfartøjsbesætning, Musik m. m., til
Udførelse af Honnør og Parade for de dertil
Berettigede; Rengøringsrullen, Fordeling til
Skibets Rengøring.

Der er den størst mulige Forbindelse mellem
Rullerne, saa den ene dannes af den anden,
hvorved den enkelte Mand kommer til at
udføre det samme ell. nærbeslægtede Bestillinger
i de forsk. Ruller og saa vidt muligt under de
samme Befalingsmænd. Ved Indførelsen i
Rullen, der finder Sted efter Mandens
Kvalifikationer, tildeles der ham en
Fordelingsseddel, der er en Udskrift for hans Vedk. af
samtlige Ruller. Rullerne er endvidere
opslaaede i Mandskabets Opholdsrum, og for at
fremme Forstaaelsen mønstres der, særlig i Beg. af
Togtet, ofte efter Rullerne og efter
Klarskibsrullen hver Dag. Denne Mønstring benyttes
tillige til at kontrolere, om alle Mand er om Bord.
C. B-h.

Rulleben (talus), se Fod.

Rullefilm, gennemsigtigt Baand af Celloidin
e. l., forsynet med en lysfølsom Hinde, hvorpaa
der kan fotograferes. R. leveres i Handelen
oprullet sammen med en dækkende Strimmel sort
Papir paa Spoler, der kan indsættes og udtages
af Fotografiapparatet ved Dagslys.
C. E. A.

Rullegryn, Betegnelse for fine
Boghvedegryn.

Rullehale, se Kapucinerabe.

Rulleharve, se Harve.

Rullelejer, Lejer, i hvilke man for at
formindske Friktionen har indlagt Ruller ell.
Valser, enten cylindriske ell. (for Sporlejers Vedk.)
koniske, mellem Akslen og Lejet. R. kan
optage større Tryk end de nu saa alm.
Kuglelejer, men giver ogsaa større Friktion; de
anvendes derfor ikke med Fordel ved større
Omdrejningstal. Se tillige Broer, S. 53.
D. H. B.

rullende Materiel, se
Jernbanedriftsmateriel.

Rullepølse er tilberedt af et Kalve-, Lamme-
ell. Okseslag, der, efter paa den indvendige
Side at være bestrøet med Salt og forskellige
Krydderier, er sammenrullet og derpaa syet
sammen. Ofte lægges lidt Flæsk ell. lidt skært
Kød inden i R. Efter at have ligget i Saltlage
en Uges Tid, koges R., og den skal derpaa ligge
under Pres en Dags Tid.
R. H.

Rulleskøjter, Skøjter, indrettede til at løbe
med paa Land paa en jævn Flade, f. Eks. paa
Asfalt, og derfor, i St f. det alm. glatte
Skøjtejern, forsynet med smaa Metalruller ell. -hjul,
4 paa hver Skøjte.
Fr. K.

Rullesten kaldes de afrundede, mere eller
mindre ellipsoideformede Sten, man saa hyppig
træffer ved Strand- ell. Søbredder. R. dannes
af Strandstenene ved, at disse af Bølgeslaget
sættes i Bevægelse, hvorved de indbyrdes slider
alle fremspringende Partier af hverandre og
tillige glattes af Sandkornene. R. kan paa lgn.
Maade dannes i Vandløb med hurtig rindende
Vand, men nærmer sig da oftest mere til
Kugleformen. Deres Størrelse er meget forsk.
R. kan bestaa ikke alene af Eruptivbjergarter,
Flint, Kalksten o. s. v., men ogsaa af
Kunstprodukter som Mursten ell. Glas. Undertiden
er R. opdyngede i saa store Mængder i
Havstokke, at de kan faa praktisk Bet. som
Vejforbedringsmateriale.
J. P. R.

Rullestensaas, se Aas.

Rullestensler, d. s. s. Moræneler (se
Kvartærformation).

Rullestenssand, d. s. s. Morænesand
(se Kvartærformation).

Rulskifte, se Mursten.

Rulte, d. s. s. Knortegaas, se Gæs, S. 513.

Rum, rumlig. Om Omverdenens Ting
gælder, at de har rumlige Egenskaber:
Udstrækning (Længde, Bredde, Højde, Areal,
Rumfang) og Form dels som Helhed, dels for
visse Formelementers Vedkommende:
Kanter, Flader, Hulrum. De befinder sig i
»Rummet« i bestemte Stillinger og har
indbyrdes rumlige Relationer: omfatter
hinanden, berører hinanden, ligger i bestemte
Afstande fra og har bestemte Retninger til
hinanden. De kan indgaa i rumlige Anordninger,
f. Eks. ligge paa en ret Linie, paa en Cirkel,
i Trekant. Endvidere kan de bevæge sig i R.
i bestemte Baner og med bestemte Hastigheder,
rotere, udvide sig, skifte Form m. m.

De forsk. rumlige Bestemmelser faar en vis
Uafhængighed af Tingene derved, at ganske
ensartede rumlige Bestemmelser kan gælde for
de mest forskelligartede Ting. Selve R. bør
betragtes som en Slags abstrakt Dannelse paa
Grundlag af de mulige rumlige Bestemmelser
vedrørende Tingene. Paa Grundlag af og i
Vekselvirkning med Dagliglivets R. og
Rumerfaringer er ved visse, til Dels uvilkaarlige og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0515.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free