Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rumænien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ringe Længde, ɔ: 2869 km. Arealet er 294967
km2 med (1922) 16,5 Mill. Indb. Det mest
fremtrædende Træk i R.’s Terrain er Karpatherne,
der adskiller Transsylvaniens Bakkeland mod
V. fra Slettelandet mod Ø. Mod V. gaar R.’s
Grænser saaledes, at en Del af det ung. Lavland
kommer ind under R., saaledes Crish (Körös)
Omraadet V. f. Bihar og det lidt bredere
Omraade Banat V. f. Temesoar. Fra disse rige,
kornproducerende Omraader hæver Landet sig
jævnt til Bjergene, der omgiver
Transsylvanien. Mest betydelig af disse vestlige
Udløbere er Bihar Massivet, egl. et Stykke af
Karpatherne, der er blevet isoleret ved
Transsylvaniens Sænkning. I det indre af Massivet er
der udstrakte, til Dels skovklædte Plateauer,
medens Bjergene falder stejlt ned mod Maros;
det højeste Punkt naar 1888 m. Selve
Transsylvanien gør som Regel et ujævnt, men
ensformigt Indtryk; afrundede flade Højder
veksler med Dale, der undertiden breder sig ud til
Sletter. Ved den østlige Rand ligger
Hargitta Bjergene, der sammen med andre
vulkanske Toppe er opstaaet ved Karpathernes
Sænkning i Tertiærtiden. Disse vulkanske
Dannelser giver Anledning til Dannelsen af forsk.
Bækkener, f. Eks. Gyergyö Csik, Haromszeg.
Transsylvanien begrænses mod Ø. af
Karpatherne. Disses nordligste Stykke i R. er de fra NV.
til SØ. gaaende siebenbürgske Karpather, der
har en Længde af 250 km fra Dorna-Vatra i
Bistritza-Dalen indtil Buzeu-Dalen. V. f. denne
Dal indtil »Jernporten« ligger de c. 330 km
lange transsylvanske Alper, hvis Forløb er noget
mere uregelmæssig, og hvis sydlige Forland er
Valakiet. De vigtigste Toppe er Czalheu (2466
m), Omu (2508 m), Papusa (2425 m), samt
Buteanu (2514 m) og Negoi (2542 m), hvilke sidste
ligger i en af R.’s vildeste Bjergegne Ø. f. Alutas
Gennembrudsdal. De vigtigste Passer er
Tölgyes, Oitoz, Tömöser, Røde Taarns Pas samt
Vulcan-Passet. Kernen af Karpatherne dannes
alle Vegne af mægtige krystallinske Massiver,
til hvilke der mod Ø. slutter sig en Zone af
Skifre fra Kridt- og Eocenformationerne. Medens
denne Zone endnu har en bjergagtig Natur, er
det flg. Bælte, der bestaar af yngre tertiære
Dannelser, at karakterisere som et lavt
Bakkeland Ligesom det tilsvarende Bakketerrain i
det sydlige Polen indeholder dette Salt og
Petroleum. Mod Ø. og S. gaar det over i det egl.
rumænske Lavland. Skønt Overfladeformen i
dette stedse er sletteagtig og flad, er
Jordbunden dog af forsk. Art mod N., i Moldau og
Bukovina samt i Bessarabien og Valakiet.
Førstnævnte Sted udgør Sletten en Del af det store
sydrussiske Steppeplateau og bliver som Følge
deraf mere og mere udpræget, jo længere man
kommer mod Ø.; ligesom der dækkes de ældre
Dannelser af det mægtige Løsslag, hvis Overflade
sænker sig fra 400 m mod N. til 50 m mod S.
Følgelig har Vandløbene, der alle har dannet
sig brede, frugtbare Dale i Løssplateauet,
Retning fra N. til S. Foruden Grænsefloden Dnjestr
er de to vigtigste Floder Donaus Bifloder Sereth
og Pruth; desuden nævnes Sereths Tilløb
Berlad, Trotus og Bistritza. Den valakiske Slette
bestaar dels af et Bælte, der er dannet af
Detritus, der er hidført fra Bjergene, dels
nærmest Donau af et lavere Alluvialland, hvorfor
Donaus Nordbred i Modsætning til den sydlige
er flad og sumpet. Kun paa faa Steder træder
N. fra højt og tørt Land hen til Strømmen, og
disse Steder har fra gl Tid været vigtige
Overgangssteder og betegnes ved Byer som
Turn-Severin, Calafatu, Turnu-Margurele, Zimnicea,
Giurgiu, Braila og Galatz. Man skelner derfor i
Lavlandet mellem den tørre og nøgne Slette
(Câmp), hvor kun Landsbyerne bryder
Ensformigheden, og Bakkelandets nederste Parti
(Podgoria), som med sine Skove, Haver og
Vinmarker virker mere oplivende. De vigtigste Tilløb,
Donau i Valakiet modtager N. fra, er Jiulu,
Oltu ell. Aluta, Argesu samt Jalomitza. R.’s tredje
Omraade, Dobrudsha ell. Landet mellem
Sortehavet og Donaus nedre Løb, bestaar dels af det
lave, af Søer og Sumpe opfyldte Deltaland omkr.
Donaus tre Mundinger, Kilia, Sulina og St
George, dels af et indtil 426 m højt Bjergland,
der staar isoleret saavel over for Balkan som
over for Karpatherne. Geologisk talt er dette
Bjergland meget gl., idet den Foldning, der har
fundet Sted af palæozoiske Skifere med ældre
Eruptiver samt Triasdannelser, er ophørt
allerede i Juratiden, idet de foldede Lag overlejres
af yngre mesozoiske Lag med vandret Lejring.
Mod NV., hvor Dobrudsha er højest, har den
virkelig Præg af et Bjergland med Hobe af
skovklædte, kegleformede Toppe; længere S.
paa er Landet et Kalkplateau, der dækkes af et
meget udbredt Løssdække; Omraadet er meget
tørt; det gennemskæres foruden af fl. tørre
Floddale mellem Cernavoda og Constanza af en
Indsænkning, der er saa dyb, at den længe antoges
for et gl. Donau-Leje. I denne Sænkning, der
nu gennemskæres af Jernbanen til Havnen
Constanza, ligger Medjidie-Sumpene, og Sumpe og
Laguner ledsager hele Havkysten, der for R.’s
Vedk. har en Længde af 235 km, samt Vestsiden,
hvor Donau ved Øerne Balta om Foraaret
oversvømmer Egnen i 10 km’s Bredde. Donau, der
gennem sine Tilløb afvander hele R. med
Undtagelse af Østskraaningen af Dobrudsha, har
paa rumænsk Omraade en Længde paa over
800 km. Efter af Floden har forladt Jernporten,
der bestaar af en dobbelt Række Barrikader af
nøgne Fjelde, strømmer dens Vande langsomt
mod Ø. i et bredt Leje, der hyppig opfyldes af
pilebevoksede Øer, men ikke indsnævres af
Klipper. Dybden, der kan gaa indtil 10 m, er
dog fl. St. mindre, hvorfor man af Hensyn til
Sejladsen har maattet foretage
Reguleringsarbejder.
Klimaet er kontinentalt og stærkt ekstremt.
Dette gælder i særlig Grad Transsylvanien; dette
Omraades store Højde o. H. og de høje
Randbjerge bevirker, at Klimaet trods den sydlige
Beliggenhed bliver ret raat; mildest er de store
Dale i den midterste Del af Landet. Cluj
(Klausenburg) (370 m o. H.) har ÷ 5,4° for Jan. og
18,6 for Juli; de tilsvarende Temp. for Sibiu er
÷ 4,3° og 19,4°. Nedbøren er ret ligelig fordelt,
tørrest er de vestlige Egne, der ligger i
Regnskygge bag Randbjergene. Den meste Regn
falder i Transsylvanien om Forsommeren, og den
tørre Periode i Eftersommer og Efteraar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
