Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rumænien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bygningstømmer til Konstantinopel, Lilleasien og Ægypten.
Af det 7,4 Mill. ha store Skovareal tilhører 3,7
Mill. Staten. Bukovina er skovrigest med 43,2
%, derefter Maramures med 41,2 % og
Transsylvanien med 38,9 %; lavest staar Bessarabien
med 5,6 %. I Karpatherne findes umaadelige
Bøgeskove, og særlig i Bukovina og Bihar er
der store Naaleskove.
Bjergværksdriften har sikkert en
stor Fremtid for sig i R. Skønt det geol.
Kendskab til Landet endnu staar langt tilbage,
kendes allerede betydelige Mineralskatte, der dog
for en stor Del ligger urørte. Flere Steder
findes Spor af fordums Virksomhed, idet en stor
og ordnet Metaludvinding dreves allerede i
Oldtiden af Romerne og i mindre Grad i 14. Aarh.
af tyske Bjergfolk, der udførte Guld til det
dengang rige Ragusa. Kun Kogsalt og Petroleum
er nutildags rige Indtægtskilder. Saltminerne
drives udelukkende og Petroleumskilderne
delvis af Staten. De vigtigste Saltværker findes ved
Slanic, Doftana, Târgu-Ocnei og Ocnei-Mori. 1921
udvandtes 232800 t. I Transsylvanien er
desuden i de senere Aar opdaget store
Forekomster af Naturgas talrige Steder i tertiære Lag.
To Ledninger (Turda og Dicso) er allerede
anlagt og giver 500000 m3 pr Dag.
Petroleumsforekomsterne i Judetet Prahova, d. v. s. i det
subkarpathiske Bakkeland N. f. Ploësti er langt de
betydeligste. Herfra er der bygget Rørledninger
til Bukarest og Constanza. Den samlede
aarlige Produktion er c. 1,5 Mill. t. Med
Transsylvanien og Banat har R. faaet haardt
savnede Kul- og Jernforekomster. Ligeledes er R.
blevet et af de vigtigste Guldlande i Europa,
idet der i Bihar Massivet findes betydelige
Forekomster, særlig omkring Brăd-Săcăramb, efter
Ural det vigtigste Centrum for Guldudvinding i
Europa. Totalproduktionen af Guld er c. 1400
kg aarlig og af Sølv 2100 kg, hvilket sidste Tal
dog vil blive adskilligt større ved forbedrede
Udvindingsmaader. Endelig maa nævnes R.’s
mange mineralske Sundhedsbrønde, ved hvilke
der i de senere Aar er opstaaet talrige
Badesteder og Hoteller. — Fraset Husflidsindustrien,
der paa Landet tilfredsstiller næsten hele
Behovet, er den industrielle Virksomhed
endnu i sin Beg., og kun paa enkelte
Omraader er der ved Regeringens Støtte indrettet
fabrikmæssig Drift. Dette gælder Tobak- og
Sukkerfabrikkerne, Ølbryggerierne samt enkelte
Fabrikker for Klædevarer, Papir, Fajance og
Tændstikker. Iflg. L. af 1887 gives store
Rettigheder til den, der grundlægger en Fabrik med
en vis Minimumskapital og sysselsætter mindst
25 Arbejdere; der indrømmes saaledes
Skattefrihed i 15 Aar, toldfri Indførsel af Maskiner
og Raavarer samt Lettelse i Jernbanetarifferne.
— Handelen med Udlandet har siden 1878 i
været i stærk Vækst og underkastet vigtige
Forskydninger. Men medens Handelen før over
Galati og Braila gennem Sortehavet gik til
Frankrig og England, har den nu med
Anvendelsen af Jernbanerne og Donau-Skibsfarten
vendt sig mere til Tyskland og Donau-Landene;
i de senere Aar er R.’s Forbindelse med
Middelhavslandene vokset, og f. T. er Ægypten og
Tyrkiet de vigtigste Aftagere af Petroleum og
Træ. Der indføres først og fremmest
Tekstilvarer, hvoraf der nu kommer lige saa meget
fra Italien som fra Tyskland, medens for nogle
Aartier siden intet som helst indførtes, samt
Metal og Metalvarer, Kolonialvarer og Sukker,
Lædervarer, Mineraler, Glasvarer, Papir og
Trævarer. Udførslen bestaar overvejende af
Korn, som udgør 4/5 af den samlede Udførsels
Værdi; Petroleum repræsenterer 1/4 af
Kornstoffernes Tonnage; desuden udføres Frugt,
Grønsager, levende Kvæg, Træ og Salt. 1922 indførtes
for 11799 Mill. Lei og udførtes for 12162 Mill. Lei.
Handelen fremmes ved et Jernvejsnet, der 1923
var paa 12247 km foruden 1026 km smalsporet
Bane; Staten ejede s. A. 7530 km og
administrerede 4751 km. R. fik sin første Jernbane
1860, og alle Baner er nu under Statens
Ledelse. Den vigtigste Linie i det gamle R.’s
Trafiksystem gaar parallelt med Karpatherne fra
Orsova over Bukarest og Buzeu til Cernauti.
Karpatherne overskæres paa 3 Steder af
Jernbaner, nemlig gennem Olt Dalen over Røde
Taarn Passet til Sibiu, over Bran Passet til
Brassov og endelig fra Moldau over Gymes
Passet. Fra Transsylvanien gaar to Linier mod V.:
gennem Maros Dalen til Arad og fra Cluj til
Oradea Mare. Den vigtigste Linie, der bringer
R. i Forbindelse med Havet, gaar fra Bukarest
til Constanza. Bl. R.’s naturlige Vandveje
indtager Donau absolut Førstepladsen. Selve
Deltaet, op til Galati, er under den internationale
Donau-Kommissions Administration (se
Donau), som med stor Bekostning har uddybet
Sulina-Mundingen. Flodtrafikken gaar op til
Turnu Severin, medens de 125 km fra denne
By til Bazias kun er lidet befærdet.
Hovedparten af Ladningerne fra Flodtrafikken gaar
direkte til Sulina for at omlades, medens
Resten omlades i Braila. 1922 indgik i rumænske
Havne 27600 Skibe paa i alt 10 Mill. t, deraf
var 25350 Flodskibe paa i alt 5,5 Mill. t. R.’s
Handelsflaade var s. A. 680 Skibe paa 640000 t,
hvoraf 103 Dampbaade. I de senere Aar har
Constanzas Havn, paa hvilken der er kostet
mægtige Summer, faaet større og større
Udførsel af Korn og Petroleum. Bl. de øvrige
Flodveje er Maros sejlbar i Transsylvanien paa
100 km; Dnjestr besejles af Dampere indtil
Yampol Faldene N. f. Soroca, og, hvis disse
kanaliseredes, vilde Dnjestr blive en første
Klasses Vandvej. Pruth anvendes særlig til
Transport af Tømmer fra Karpatherne og Sereth til
Korntransport fra Moldau. — Møntenhed
er i R. en Leu, der har Værdi som 1 frc. og
deles i 100 Bani. Der præges Guldmønter til
Værdi 20, 10 og 5 Lei og Nikkelmønter i 5,
10 og 20 Lei-Stykker. I Maal og Vægt indførtes
1876 det metriske System.
R. er et konstitutionelt Monarki. Iflg.
Forfatningen af 28. Marts 1923 er den udøvende
Magt hos Kongen, den lovgivende hos Kongen
i Forbindelse med et Senat og et
Deputeretkammer. Senatet bestaar af 170 Medlemmer,
hvoraf 82 er fra det gl. R., 45 fra
Transsylvanien, 24 fra Bessarabien og 19 fra Bukovina;
bl. Medlemmerne er 19 Biskopper og 4
Repræsentanter for Universiteterne. Livsvarige
Medlemmer af Senatet er tidligere Statsministre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
