Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ruse - Ruse (Bulgarien) - Ruse, H. - Ruseaal - Rusebøjler - Rusellæ - Rushden - Rusinol, Santiago - Ruskin, John
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
R. fortøjes enten til Pæle, der rammes i
Bunden, ell. til indstoppede Sten. Denne
sidstnævnte Fortøjningsmaade bruges fornemmelig,
naar R. udsættes paa dybt Vand »fritstaaende«.
Paa Overkanten af Raden anvendes Korkflaad,
paa Underkanten Vægte af Sten ell. Bly.
Dimensionerne af R. ligesom ogsaa forskellige
Detailler ved deres Konstruktion varierer
meget efter den Brug, der gøres af dem.
Anvendt ud for aabne Kyster, f. Eks. til Fangst af
Aal, maa R. og deres Fortøjning være af
betydelig Størrelse og Styrke, medens de til
Fangst i mere lukkede Farvande, f. Eks. af
Rejer, er langt mindre og lettere. Ogsaa
Maskevidden varierer selvfølgelig meget, fra 12 til 16
Knuder (halve Masker) pr Alen i en Torskeruse
til 65 à 75 i en Rejeruse. — I Danmark
finder R. størst Anvendelse ved Aalerusefiskeriet.
De erstattes imidlertid nu i stor
Udstrækning af Aalebundgarn (se Bundgarn). Disse
er af betydelig Størrelse, giver større Udbytte
og er hurtigere at røgte end de lange
Ruserækker.
F. D.
Ruse (Russe, Rustschuk, Ruščuk).
1) Dept. i det nordlige Bulgarien. 4923 km² med
304654 Indb., 62 pr. km². 2) Dept.’s Hovedstad
R. er den vigtigste bulgarske By ved den her
1300 m brede Donau og ligger lige over for den
rum. By Giurgevo. (1920) 41574 Indb., der
udgøres af en Blanding af Bulgarer, Tyrker,
Rumæner, Jøder, Armenier og Grækere. R. spiller
en Rolle som Handelsby og staar ved Jernbaner
i Forbindelse med Varna og Bukarest. Allerede
Romerne havde en Militærstation, Prisca, i
Nærheden af R.; men selve R. blev først af
Vigtighed, da Tyrkerne i 16. Aarh. havde
omskabt den til en stærk Fæstning, der navnlig
1810, 1854 og 1877—78 var et Stridens Æble
mellem Tyrkere og Russere. Ifølge Berliner
Traktaten nedlagdes R. som Fæstning.
(H. P. S.). N. H. J.
Ruse, H., se Rysensteen, H. R.
Ruseaal kaldes Aal, der fanges i Ruser.
Rusebøjler kaldes en Vare, som Skoven
jævnlig leverer af Grangrene, Bjergfyr- eller
Erestammer, Skud af Pil, Hassel o. fl. Buske;
R. bruges oftest med Barken paa; de maa ikke
være tykkere, end at det kan bøjes i en Cirkel,
men tillige saa tykke, at de er stærke nok til
at taale de Stød og Træk, som en Fiskeruse
er udsat for.
C. V. P.
Ruséllæ, en gl. By i Etrurien, Ø. f. Lacus
Prilius og godt 10 km fra det tyrrhenske Hav.
Den blev erobret af Romerne 294 f. Kr.
Betydelige Rester af dens svære Mure og andre
Ruiner findes ved det nuv. Bagni di
Roselle i Nærheden af Grosseto.
H. H. R.
Rushden [’ra∫dən]. By i England,
Northamptonshire, 50 km SØ. f. Leicester, med (1921)
13505 Indb. R. har en gotisk Kirke med mange
gl Gravmæler, men er en moderne Industriby
(Skotøj).
G. G.
Rusiñol, [rusi’njål], Santiago, sp. Forf.
og Maler, f. i Barcelona 1861. Han har haft
megen Forbindelse med den berømte Maler
Zuloaga, har gennemrejst Spanien paa Kryds
og Tværs med ham, og nogle af R.’s Bøger
indeholder Illustrationer fra Zuloaga’s Haand.
R. har været en meget produktiv Forf.; Vers
har han ikke skrevet, men et stort Antal
Prosafortællinger, Dramaer, Rejseskildringer og
kunstkritiske Afh., Vidnesbyrd om et fint Talent,
paavirket af Ibsen, Maeterlinck o. a. nyere
Forfattere; som oftest har han benyttet det
catalanske Sprog, undertiden dog ogsaa det
castilianske Rigssprog. El poble gris er at nævne
som en af hans smukkeste og
stemningsfuldeste Bøger. Som Maler har R. specielt dyrket
Landskabet og har paa dette Omraade især
udført et Antal overordentlig tiltalende
Havebilleder, uden Staffage, men med yndefulde
Virkninger af Lys og Skygge.
E. G.
Ruskin [’raskin], John, eng. Forf., f. 8.
Febr. 1819 i London, d. 20. Jan. 1900 i
Brantwood (ved Coniston). R. var af skotsk Slægt,
opdroges strengt religiøst og levede et ensomt
Barneliv,
optaget af
Fordybelse i Naturen.
Det nøje
Samliv med
Forældrene (Fætter
og Kusine,
Faderen en rig
Vinhandler),
fra 1833 paa
Landstedet
Herne Hill.
(Dulwich) i en
naturskøn Egn,
og de mange
Rejser med
dem modnede
ham tidlig.
Rejserne 1833
til Alperne og
1835 til
Nordfrankrig virkede som en Aabenbaring paa ham,
og begejstret hengav han sig nu til Studiet af
Natur og Kunst (gotisk Arkitektur) og netop i
nær Tilknytning hertil: Studiet af Botanik,
Geologi, Mineralogi. Knap voksen optraadte han i
Litteraturen med Tidsskriftsartikler. Han skrev
Mængder af Digte og forfattede i Flæng Artikler
om Geologi, Botanik, Arkitektur og skønlitterære
Emner; tegnede og malede ogsaa. Efter
Studietiden ved Christchurch College i Oxford skrev
han 1842 sit epokegørende Modern Painters, hvis
5 Bd (indtil 1860; ny Opl.) revolutionerede eng.
Kunstopfattelse. I glimrende, aandfuld, stærkt
springende Stil gav han her sit paa moralske
Værdier byggede Kunstsyn, ensidigt, paradoksalt,
tankevækkende; han viste sine Landsmænd
Maleren Turner’s udødelige Værd (fra Barnsben
var R. oplært i Kærlighed til denne Maler af
Faderen, der efterhaanden købte en Mængde
Billeder af Turner og forærede Sønnen flere;
selv købte R. for sine første Sparepenge
Turner’s Harlech Castle), gav Programmet for de
senere Prærafaelitter (for hvem han ogsaa ved
et særligt Skrift 1851 og yderligere i Pressen var
en glimrende og sejrrig Stridsmand, se
Prærafaelitter); han viste den etiske
Udholdenheds Værd for Kunsten gennem den
nøjagtige Gengivelse af Enkelthederne, han
krævede Kunsten i Haandværket, først og sidst
 |
| J. Ruskin. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
