Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Plante- og Dyreverden) - Rusland (Befolkningsforhold)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foruden Skovøerne og den typiske Stipa-Steppe
optræder Bevoksninger af forsk. Buske som
Amygdalus nana, Prunus Chamæcerasus og
spinosa, Cytisus biflorus og Caragana frutescens.
Ved sin frugtbare Jordbund, der næsten alle
Vegne er »sort Jord«, bliver Græssteppen af
stor Kulturværdi, hvorfor den opdyrkes mere
og mere, og hvor tidligere kun Nomaderne
tumlede sig, træffer man nu Byer omgivne af Hvede-
og Majsmarker. — Overgangen fra Græssteppen
til den egl. Saltsteppe dannes af den saakaldte
»Vermuth-Steppe«, hvor uoverskuelige Flader
dækkes af den graa Bynke (Artemisia). Længere
Ø. paa bliver Saltsteppen mere og mere
udpræget, og Vegetationen sammensættes væsentlig af
Saltplanter (Salicornia, Salsola, Atriplex), der
vokser selskabelig over store Arealer. Hist og
her træffes Sandklitter, hvis nøgne
Flyvesandsbanker afbryder den ensformige Steppeflade. —
Medens Krims nordlige Del har en
Steppevegetation, har Sydkysten derimod Skove af Bøg,
Eg og Fyr, der i de lavere Egne blandes med
vild Vin og Klematis samt sydlige Former som
Magnolier, Bignonier, Myrter og Mimoser.
Dyreverdenen. Paa Polarøerne og ved
Ishavskysten træffes endnu Isbjørnen.
Tundraens fornemste Dyreformer er Rensdyret,
Lemmingen og Polarræven; men de nordlige træløse
Egne besøges dog ogsaa af fl. Gnavere og
Rovdyr, hvis Hjemstavn er sydligere Egne.
Fuglelivet er rigt i Sommertiden, naar Sværme af
Svømme- og Vadefugle kommer S. fra. Og
samtidig optræder Myggesværmene, der er en
ulidelig Plage for Mennesker og Rensdyr. Som
Skovens karakteristiske Dyr maa nævnes Egern,
Jordegern (Tamias striatus), Flyveegern
(Pteromys volans), Bæver, Raadyr, Elsdyr, Los og
Bjørn. Jærven træffes baade i Skoven og paa
Tundraen, og det vilde Rensdyr traf man
tidligere langt S. paa i Skoven i Flokke paa 10—20
Stkr. Bæveren og Kronhjorten, der tidligere
var almindelige, er nu ret sjældne, og Zobelen
synes endogsaa at være udryddet V. f. Ural. Af
Dyreformer, der er fælles for Skoven og den
tilgrænsende Steppe, nævnes fl. Gnaverarter
samt Ulv, Ræv, Grævling, Ilder og Hermelin.
I Steppefaunaen er de mest karakteristiske
Dyreformer Springmusene, der er nøje
tilpassede til Livet i Steppen. Af andre
Steppegnavere nævnes Jordegernet (Spermophilus
rufescens og citillus), Steppemurmeldyret (Arctomys
bobac), Blindmusen (Spalax typhlus) samt flere
Hamster- og Markmusarter. Ved Volga og Don
forekommer en ejendommelig Insektæder,
Desmanen (Myogale moschata). Bl. Fuglene
fremhæves Trapper, Lærker (Alauda juspoletta),
mange Arter af Rovfugle og ved Floderne
talrige Svømme- og Vadefugle. (Litt.: se
»Naturforhold«).
(H. P. S.). N. H. J.
Befolkningsforhold.
Efter det Omraade, Kejserdømmet R. havde
ved sit Sammenbrud, dækkede det 22,4 Mill. km2
ell. omtr. en Syvendedel af hele Jordens
Landareal. Efter Folketællingen 1897 — den første
egl. Folketælling i R. — var der i det egl. R.
94,2 Mill. Indb., i russ. Polen 9,5 Mill., i de russ.
asiatiske Besiddelser (med Protektoraterne
Buchara og Chiva) fandtes 25,9 Mill., hvoraf
9,2 Mill. i Kaukasus-Landene og 5,7 Mill. i
Sibirien. Til det russiske Rige hørte herefter
i alt c. 130 Mill. Mennesker, stadig Finland med
dets c. 2,5 Mill. fraregnet. 1915 anslaas
Folketallene for europ. R. med Polen til 144,0, for
Kaukasus til 13,2, for Sibirien til 10,4 og for
Centralasien til 11,2, i alt 178 Mill. Indb. Den
gennemsnitlige aarlige Befolknings tilvækst var
i europ. R. 1,4 % i Tiaaret 1881—90, 1,2 %
1891—1900. Dette er sammenlignet med de øvrige
europ. Lande en ret betydelig Stigning.
Fødselsoverskudet ɔ: Overskudet af Fødte fremfor
Døde, var 1881—90 1,4 %, 1891—1900 1,5 % (i
Danmark 1,25 %). Som i Øst- og Sydøsteuropa
overhovedet fremkommer Fødselsoverskudet ved
en meget høj Dødelighed og saa meget stærkere
Fødselshyppighed. Fødselshyppigheden er for
Perioden 1896—1900 opgivet til 4,9 %, for
1901—04 til 4,74, Dødeligheden til henh. 3,3 og 3,0 %
ell. højere end i noget andet europ. Land;
særlig er Børnedødeligheden overmaade stor. For
de senere Aar synes ingen Statistik at foreligge
vedrørende Til- og Afgang i Befolkningen.
Kejserdømmet R.’s Befolkning udgjorde en
broget Blanding af forskelligartede
Nationaliteter. Hovedelementet var egl.
Russere: Storrussere, Lillerussere og Hviderussere.
De dannede Mellemruslands helt dominerende
Hovedstamme. Mod V. mødes de af den store
polske Strøm. Mod N. og NV. træder de finske
Elementer frem: Kareler, Tschuder etc. I en
Række af Stammer breder Finnerne sig
endvidere fra N. ad det østlige R. ned mod S.:
Syrjænerne med deres Rensdyrsflokke i
Archangelsk og i Vologda, de talrige Mordviner (i
Guv. Pensa, Tambov, Kasan etc.),
Tscheremisserne omkr. Volga, Jæger- og Fiskerfolket
Permierne i Guv. Perm o. fl. Nede mod SV.
træffer man Rumænere, Bulgarer (Bessarabien,
Cherson) og Serbere (Jekaterinoslav). Mod V.,
især i Vilna og Kovno, lever de rom.-kat.
Litauer. Beslægtede med dem er Letterne i
Østersøprovinserne. Her, hvor der bl. a. ogsaa
lever en Del Ester (Estland), har Tyskerne fra
gl Tid fast Stade, men Tyskerne er i øvrigt fra
lange Tider tilbage stedfæstede kolonivis i Guv.
Saratov, Samara etc. I Bessarabien strejfer
Zigeunere om i Mangetusindvis, Tatarerne
findes især mod Ø. og S. (Kasan, Krim),
Meschtscherjækerne i Pensa og Tambov. Baschkirerne
lever op imod Ural dels et stedbundet, dels et
Nomadeliv. Fuldblods Tatarnomader er
Kirgiserne og Kalmykkerne i Astrachan. Endelig
maa ikke glemmes et i social Henseende
overmaade vigtigt, i R. stadig stærkt omstridt og
ilde medhandlet Folkefærd: Jøderne. Disse
udgør mange Steder store Brøkdele af de enkelte
Kredses Befolkning. Ved Randstaternes og
Polens Oprettelse som selvstændige Stater er en
stor Del af de ikke-russiske Elementer nu
udskilt fra det russ. Rige.
Den efter Krigen og Revolutionen i 1918
nydannede russ. Stat: »De socialistiske
Sovjetrepublikkers Forbund« bestaar iflg.
Overenskomst af 20. Decbr 1922 af flg. Republikker:
Den russ. socialistiske føderative
Sovjetrepublik, Den ukrainske s. S., Den hviderussiske s. S.
og Den transkaukasiske s. fød. S.; denne sidste
omfatter Georgien, Azerbejdjan og Armenien.
1924 har Forbundet optaget de turkestanske
Republikker og forsk. hidtil autonome
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
