Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Befolkningsforhold) - Rusland (Statsforfatning og -forvaltning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udskillelsen af de selvstændige Stater: Randstaterne
og Polen er desuden en Række betydelige Byer
overgaaet til de nye Lande og Bybefolkningens
Antal i R. i Forhold til Landbefolkningen bragt
yderligere ned. Af større Byer i det europ. R.
skal anføres foruden Petrograd og Moskva
Rostof (177000), Tula (130000), Astrakan (130000),
Briansk, Penza, Perm, Nishnij-Novgorod,
Simbirsk (hver c. 80000). I Ukraine er de største
Byer Kijev (366000), Odessa (432000) og
Ekaterinoslav (168000); paa Krim Simferopol og
Sebastopol (hver c. 7500O.); i Kaukasuslandene Baku
(200000). Ang. Byer i Sibirien m. v. henvises til
Art. herom.
J. D.
Statsforfatning og -forvaltning.
Historisk Indledning.
Da R. 1914 traadte ind i Verdenskrigen, var
dets Forfatningsforhold meget uklare, og det
var allerede til at forudse, at deres fremtidige
Udvikling i høj Grad vilde afhænge af
Krigens Udfald. Det gamle tsaristiske Enevælde
var undergravet, dets mange Svagheder laa
klart for Dagens Lys, og efter R.’s Nederlag
over for Japan var den af de nihilistiske Kredse
saa længe forberedte Misfornøjelse i Landets
intelligente Kredse blevet saa alm., at Tsaren
maatte skride til liberale Indrømmelser. Ved
Forfatningen af 6. Maj 1906 indførtes en
lovgivende Forsamling, bestaaende af Rigsraadet
som Førstekammer og en folkevalgt Rigsduma,
og de alm. Statsborgerrettigheder og
borgerlige Friheder: Ejendomsrettens
Ukrænkelighed, Beskyttelse for den personlige Frihed,
Trosfrihed, Presse-, Forenings- og
Forsamlingsfrihed proklameredes. Den nærmere
Bestemmelse af de sidstnævnte Friheder skulde
imidlertid ske ved Lov, og der blev ikke gjort
noget alvorligt Skridt i den Retning; det fra
1876 gældende Forbud mod Trykning af
lillerussiske Bøger holdtes saaledes Stadig ved
Magt, skønt det lillerussiske Sprog taltes af
over 24 Mill. Mennesker. Den — tilmed i
Almindelighed indirekte Valgret, der tilstodes
Befolkningen til den folkevalgte Forsamling,
Rigsdumaen, var fra først af meget
indskrænket, men da Dumaens Flertal alligevel viste
sig oppositionelt, blev Forsamlingen gentagne
Gange opløst og Valgretten yderligere
indskrænket ved kejserlige Forordninger, hvad
der særlig gik ud over Bønderne og
Arbejderne, samt over Polakkerne, Kaukasuslandene
og de asiatiske Landskaber. Samtidigt med, at
altsaia Storruslands Herredømme hævdedes
over for alle ikke-russiske Folkeslag —
deriblandt ogsaa over for Finland — hævdede
den svage uduelige Tsar vedblivende sin
Stilling som Selvherskeren, der frit havde givet
Forfatningen og derfor ogsaa frit maatte
kunne ændre den. Hele Forfatningsværket hvilede
derfor paa usikker Grund, hvortil kom, at
mange af den gamle Enevældes Skavanker bestod
uændrede. Den talrige Embedsstands
Vilkaarlighed og Bestikkelighed, det hemmelige
politiske Politis frygtelige Magt til
(administrative Fængslinger og Forvisninger,
Bondestandens Uvidenhed, Undertrykkelsen af Jøderne
og Anderledestroende, den nationale
Utaalsomhed o. s. v. — var Tilstande, der maa haves i
Minde som Baggrund for de senere
Begivenheder.
Disse tog Fart ved Martsrevolutionen 1917.
Tsar Nikolaj blev tvunget til af give Afkald
paa Kronen for sig og Tronfølgeren til Fordel
for Tsarens Broder Storfyrst Michail, der
atter overdrog Statsmagten til en af Rigsdumaen
dannet »Provisorisk Regering«. Denne skred
straks til Indkaldelse af en konstituerende
Nationalforsamling og til Udarbejdelse af en
Valglov for denne, hvorefter Valgene skulde finde
Sted paa Grundlag af alm. og lige Valgret for
Mænd og Kvinder ved direkte og hemmeligt
Valg og Anvendelse af Forholdstalsvalgmaaden.
Men kun 8 Maaneder varede dette
demokratiske Regimente i R., og kun to Gange fik den
russiske Befolkning Lov til at udtale sig paa
Grundlag af alm. og lige Valgret: ved de
første Valg af By- og Kommuneraadene og ved
Valget til Nationalforsamlingen, og begge
Gange kom Kommunisterne i stort Mindretal. Det
var derfor ikke ved Hjælp af Flertal i
Folket, men i Kraft af Bismarck’s Maxime: ved
Blod og Jern, ved Hjælp af Maskingeværer
og blodige Masakrer, at et ringe Mindretal i
Folket, Bolschevikerne, bemægtigede sig
Magten i R.
Ligesom der allerede under Revolutionen
1905 havde dannet sig Arbejderraad i
Petrograd og Moskva, saaledes dannede der sig
ogsaa straks i Marts 1917 et Arbejderraad —
»Sovjet« — i Petrograd, kun, at det nu
udvidedes til et Arbejder- og Soldaterraad, idet
ogsaa de i Hovedstaden samlede store Styrker
af menige Soldater indsatte deres Deputerede
i Raadet. Derved blev dette straks forlenet med
en faktisk betydelig Magt lige over for den
svage provisoriske Regering, men endnu var
Bolschevikerne, ell. som de nu oftest kaldes,
Kommunisterne, saavel inden for
Petrogradraadet som inden for de i Moskva og i de
andre Byer og ved Fronten dannede Raad
i forsvindende Mindretal lige over for de mere
maadeholdne Socialister, »Menschevikerne«, og
de »revolutionære Socialister«. I Juni 1917
indkaldte Petrogradraadet den 1. alrussiske
Raadskongres til Møde i Petrograd, og ogsaa her
havde endnu de mere maadeholdne Socialister
det langt overvejende Flertal (680 mod 100
Bolscheviker); selv største Parten af
Bolschevikerne var endnu uklare over deres Maal. Det
lykkedes imidlertid Lenin, der allerede 17.
Apr. 1917, Dagen efter sin Hjemkomst til R.,
klart havde stillet et kommunistisk Diktatur
efter Paris-Kommunens Forbillede 1871 som
Maalet, og Trotzki efterhaanden at faa
Magten inden for Bolschevikerne og ved Hjælp
af Petrograds og Kronstadts Soldater,
Matroser og Arbejdere i Novbr 1917 sejrrigt at
gennemføre en Opstand i Petrograds Gader,
hvorved den provisoriske Regering fejedes af
Vejen. Netop i de Dage samledes den 2.
alrussiske Raadskongres i Petrograd, og der var
nu ikke andet for de maadeholdne Medlemmer
af denne at gøre end under Protest at forlade
Kongressen og overlade de sejrrige
Bolscheviker Valpladsen. Endnu var dog
Indkaldelsen af Nationalforsamlingen ikke helt opgivet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
