Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 552 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Handel og Samfærdsel)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

maatte ligeledes for en Tid umuliggøre al
Omsætning med Udlandet, saa meget mere, som
al privat Handel blev forbudt. Først
efterhaanden er det lykkedes Sovjet-Styret at komme i
Handelsforbindelse med snart et, snart et andet
fremmed Land; Beg. skete ved Sammenkomster
mellem Repræsentanter for de Allierede og russ.
Handelsdelegationer i San Remo, Kbhvn og
London i Foraaret 1920. I Løbet af dette Aar kom
der Handelsaftaler i Stand med England,
Tyskland, Italien, Tschekkoslovakiet og de
skandinaviske Lande og oprettedes Handelsdelegationer i
disse Landes Hovedstæder. Omsætningen
dirigeredes hovedsagelig over Reval. De største
Vanskeligheder for at faa Omsætningen i Gang
har Spørgsmaalet om Handelskreditten
frembudt, men Omsætningen er i Fremgang, om end
den endnu kun andrager forholdsvis ringe
Beløb. Det absolutte Forbud mod Privathandel er
der for den indenrigske Handel givet Lempelser
i, og udenlandsk Kapital har faaet
Koncessioner paa Udnyttelsen af Skove m. v., hvorved
ogsaa Omsætningen fremmes.

Til Belysning af Handelen med Udlandet
1922—23 skal der meddeles flg. (Mill. Guldrubler):

Indførsel fra	1922	1923
Tyskland	128,1	53,8
Letland	23,8	4,0
Estland	13,7	5,8
Finland	12,1	6,1
Sverige	14,5	6,5
Norge	11,6	3,3
England	58,6	37,5
De forenede Stater	151,3	44,3
Andre Lande	44,7	17,8
I alt	458,4	179,1
Udførsel til	1922	1923
Tyskland	14,7	61,3
Letland	10,5	23,9
Estland	7,7	11,3
Finland	3,6	8,0
England	25,2	50,0
Tyrkiet	11,0	10,2
Andre Lande	8,9	41,1
I alt	81,6	205,8

Af Indførselen! var for henh. 185 og 35 Mill.
Rubler Gaver (Fødevarer m. v.) til de
nødlidende Egne, hovedsagelig fra Amerika, og
altsaa ikke Handelsvarer. I øvrigt var de vigtigste
Varer i Indførselen Tekstilvarer, Jern og
Metalvarer, kem. Varer og Kul. Af Udførselen 1923
udgjorde Kornvarer Halvdelen af Værdien (c.
100 Mill. Rubler); i øvrigt var Hovedvarerne:
Trælast, Benzin, Hør, Uld, Raasilke. I Mængde
udgjorde Korn- og Foderstofeksporten m. v. (i
1000 t):

	1913	1923	1924
Korn	10613	1993	1496
Oliekager	731	183	309
Oliefrø	324	19	192

Af Oliekager er Danmark den største Aftager,
af Korn Tyskland. Ved Sammenligning af
Tallene for Omsætningen før og efter Krigen maa
Grænseforandringerne naturligvis tages i
Betragtning.

Samfærdselen frembyder som allerede
nævnt store Vanskeligheder i R. Hovedaarerne
for Transporten af Varer og Personer er endnu
og var navnlig før Jernbanernes Tid de store
Floder med deres Net af Bifloder, og de
Kanaler, der sætter de forsk. Flodsystemer i
Forbindelse med hinanden. Flodfarten har været
det vigtigste Middel til at overvinde de enorme
indre Afstande, og til at bringe de frugtbare
Egnes Produkter ud til de Egne, der ikke kan
brødføde sig selv, men alene Flodernes
Tilfrysning, der mod N. varer c. 8, i de sydlige Egne
3 Maaneder af Aaret, lægger Transporten store
Hindringer i Vejen. I Vandvejsnettet er Volga
Hovedaaren; ved 3 Kanalsystemer staar det i
Forbindelse med Østersøen og Polarhavet. Mod
V. danner Dnjepr, Düna, Njemen og Weichsel
et Flodsystem. Længden af de sejlbare Floder,
Kanaler og Søer angives til 270000 km, hvoraf
169000 km i europ. R. Før Krigen blev disse
indre Vandveje befaret af c. 4000 Dampere og c.
25000 andre Fartøjer. R.’s øvrige Handelsflaade
bestod 1913 af 3645 Skibe med 756000 Reg. T.,
hvoraf 1068 Damp- ell. Motorskibe med 499000
Reg. T. Sovjet-R.’s Handelsflaade bestod 1924 af
295 Skibe med 290000 Reg. T. R.’s Havne blev
1923 anløbet af 22200 Skibe med 10 Mill. Reg. T.,
der afladede 18 Mill. t og indlossede 25 Mill. t.
Langt de fleste Skibe gik i Kystfart. Farten paa
Udlandet fremgaar af flg.:

	Antal	Tonnage	indført Ladning	udført Ladning
			Mill. t
Russ. Skibe	605	322000	0,7	0,7
Fremmede Skibe	1407	2245000	2	11

Langt den største Del af Farten foregaar paa
Sortehavet og Azovske Hav. — Landeveje
findes saa godt som ikke i R.; hvor saadanne har
været anlagt, har det gerne været af milit.
Hensyn. Anlæggene er kostbare og besværlige, fordi
Afstandene fra By til By oftest er saa uhyre
lange, men dernæst fordi store Strækninger af
den russ. Muld er saa at sige fri for Sten, og
her maa Vejmaterialet fremskaffes fra Bjergene
ell. andre fjerne Steder. Om Vinteren hjælper
Sne og Is paa Befordringen, men Foraar og
Efteraar er store Strækninger ganske ufarbare.
Anlægget af Jernbaner har været af
overordentlig Vigtighed for R.’s hele økonomiske
Udvikling, og indgik da ogsaa som et Hovedled i
Grev Witte’s Politik i 1890’erne og senere,
ligesom der ogsaa af milit. Hensyn er ofret enorme
Summer paa Baneanlæg. Den første Hovedlinie,
den næsten snorlige Petrograd—Moskva-Bane,
anlagdes 1851; i 1890’erne øgedes Banenettet fra
c. 30000 til c. 50000 km; 1913 var det c. 58000 i
europ. R., hertil kom i asiatisk R. 17000 km
Byggeomkostningerne for disse Baner er c. 7
Milliarder Rubler, der for en stor Del er
tilvejebragte gennem koncessionerede Selskaber,
efterhaanden er dog største Delen af
Banenettet overgaaet til Staten. Moskva er et
Knudepunkt for Linier i alle Retninger. Via Samara
(ved Volga) er det europ. Banenet knyttet til de
asiatiske Linier, en sydlig til Turkestan og den
ind. Grænse, en nordlig over Grænsestationen
Tschjeljabinsk gennem Sibirien til Vladivostok
(anlagt 1892—1904). Som en Forgrening af
denne Bane byggedes Amur-Banen. Under
Verdenskrigen byggedes Murman-Banen, der
forbinder Petrograd med Det hvide Hav og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>