Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Hærvæsen og Søværn) - Rusland (Mønt, Maal og Vægt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fordeling; dels finder der stadig Ændringer Sted,
dels gives der kun sparsomme og
ufuldstændige Oplysninger til Udlandet. Ifølge
Oplysninger, der stammer fra uofficiel Kilde, og derfor
kun kan gives med et vist Forbehold, udgør
Hærstyrken i alt 17 Korps med 52
Fodfolksdivisioner (34 normale, 15 territoriale og 3
nationale i Transkaukasien), 10 Rytterdivisioner
og 10 selvstændige Rytterbrigader.
Sammensætningen af de forsk. Enheder er
iflg. officiel russ. Opgivelse følgende:
Et Fodfolkskorps bestaar af: 2
Fodfolksdivisioner, 2 Batterier svært Artilleri og 1
Artilleripark, 2 Kompagnier Ingeniører og 1
Ingeniørpark, 1 Forbindelseskompagni. — En
Fodfolksdi vision bestaar af: 3
Fodfolksregimenter, 1 Rytterregiment à 4 Eskadroner, 1
Afdeling let Artilleri paa 3 Batterier, 1
Haubitsafdeling paa 2 Batterier, 1 Artilleripark, 1
Ingeniørkompagni, 1 Forbindelseskompagni, 1
Detachement Automobiler. — Et
Fodfolksregiment bestaar af: 3 Batailloner à 3 Kompagnier,
1 Deling Rytteri, 3 Maskingeværdelinger à 4
Grupper, 1 Forbindelsesdetachement.
Et Rytterkorps bestaar af: 2
Rytterdivisioner, 1 Forbindelseseskadron. — En
Rytterdivision bestaar af: 3 Rytterbrigader à 2
Regimenter à 5 Eskadroner, 1 Afdeling ridende
Artilleri paa 3 Batterier og 1
Ammunitions-kolonne, 1 Eskadron Ingeniører, 1
Forbindelseseskadron.
Desuden findes forsk. Institutioner og
Myndigheder, som: Teknisk Korps,
Generalinspektører o. l.
Til Uddannelse af Befalingsmændene findes
saavel Vaabenskoler som højere Skoler og
militære Akademier.
Den øverste Hærledelse repræsenteres af
Krigsministeren, et øverste Krigsraad og,
underlagt dette, en kommanderende General,
Generalstab og Armécheferne. Landet er delt
i 11 Militærdistrikter.
Befæstningsvæsen. Det stærkt
udviklede Fæstningssystem, som R. havde skabt
før 1914 i Polen og Østersølandene til Sikring
af sin Vestgrænse, og som under Verdenskrigen
spillede en betydelig Rolle, gik tabt sammen
med de nysnævnte tidligere russ. Provinser, og
der savnes Oplysning om, i hvilken Grad R.
efter Krigen har sikret sin Vestgrænse ved ny
Befæstningsanlæg. Flaadestationer er fremdeles
Kronstadt, Sebastopol, Vladivostok og
Nikolajevsk.
O. F.
Søværn. R. gik ind i Verdenskrigen med
en Østersøflaade bestaaende af 4 Slagskibe
à 23400 t, 2 à 17700 t, 2 à 13—14000 t, 6
Panserkrydsere paa tilsammen 65200 t, 6 beskyttede
Krydsere paa 36400 t, en Del Kanonbaade, 78
Jagere, 15 Torpedobaade, 12 Undervandsbaade
samt Mine-, Værksteds-, Transport-,
Hospitalsskibe m. m. Sortehavsftaaden bestod af 7
Slagskibe paa fra 9—13000 t, 4 beskyttede Krydsere
à c. 7000 t, 2 ældre Krydsere, 20 Jagere, 17
Torpedobaade og 9 Undervandsbaade. I Sibirien
havdes bl. a. 11 Undervandsbaade. Da Flaaden
ikke deltog i noget egl. Søslag, var Tabene i
Krigen kun smaa, men Revolutionen og
Indførelsen af Sovjetregeringen bragte Flaaden
ganske i Forfald. Mandskaberne fjernede alle
de Overordnede og lod Materialet ruste op ell.
ødelagde det paa anden Maade, eller det blev
solgt som gammelt Jern.
Efter 1922 spores dog atter Fremgang.
Største Delen af det Mandskab, der deltog i
Revolutionen, er fjernet, Officerer fra Tsartiden er
genindsat, Skoler til Uddannelse af Personel
oprettet, det endnu brugelige Materiel sat i
krigsberedt Stand, og Nybygninger paabegyndt.
Der bygges dog endnu kun mindre Skibe,
Krydsere, Jagere, Mineskibe og Undervandsbaade.
Nybygningerne i 1924 omfattede 2 Krydsere, 4
Undervandsbaade og 1 Transportskib. Sovjet
gaar dog saa vidt i sine Planer, at dens
Repræsentant paa Konferencen i Rom Febr 1924,
hvori de Stater deltog, som ikke havde været
repræsenteret paa Nedrustningskonferencen i
Washington, forlangte Tilladelse til at have en
Kampflaade paa 400000 t, ell. paa 290000, mod
at Østersøen blev lukket for andre Magters
Krigsskibe med Undtagelse af Østersølandenes;
medens Konferencen anslog 144000 t for
passende, henset til at de største. Sømagter
England og Nordamerika kun maa have 500000 t og
Frankrig 175000 t.
Der gives ikke officielle Oplysninger om den
nuv. russ. Flaade. Efter fremmede Kilder skal
den i det væsentlige bestaa af: I Østersøen
i Krigsberedskab 1 Slagskib af de ovenomtalte
paa 23400 t, 1 Slagkrydser paa 16900 t, 1 let
Krydser paa 6800 t, 2 Kanonbaade, 17 Jagere,
11 Undervandsbaade samt Hjælpeskibe af forsk.
Art. I Reserve med indskrænket Besætning haves:
1 Slagskib paa 23400 t, Mineudlægnings- og
Minestrygningsfartøjer, 1 Flotille mindre Jagere
samt mindre Fartøjer af forsk. Art. Luftflaaden
bestaar af 55 Aeroplaner, hvoraf 28 er
Flyvebaade, en Del af Luftflaaden er dog i Forfald.
I Sortehavet er krigsberedt: 22 Jagere, 3
Undervandsbaade samt Minemateriel og
Hjælpeskibe. I Reserve haves: 5 ældre Slagskibe, der
dog alle har faaet Maskinerne ødelagt, 1
Krydser, 3 Jagere, 1 Undervandsbaad, 6
Undervandsbaadsjagere samt et stort Minemateriel.
I Hvidehavet holdes 4 Jagere samt
Minemateriel og en Del mindre Fartøjer; i det kaspiske
Hav og paa Volga 14 mindre Jagere, 2
Patruljebaade samt 4 Undervandsbaade i Reserve; i
Vladivostok 12 gamle Jagere og paa Amurfloden
6 Kanonbaade. Endelig ligger den saakaldte
»General Wrangels Flaade«, der hørte til
Sortehavsflaaden, interneret i den fransk-afrikanske
Krigshavn Bizerta. Den bestaar af 1 Slagskib
paa 22600 t. 1 mindre Slagskib, 1 Krydser, 9
Jagere, 4 Undervandsbaade samt Hjælpeskibe.
C. B-h.
Mønt, Maal og Vægt.
Mønt. Der prægedes tidligere 9/10 fine 1)
af Guld: 15- (ny Imperialer), 7 1/2- (ny
Halvimperialer) og 5-Rubelstykker: 2) af Sølv: 1
Rubel, 50 Kopeker (Poltina), 25 Kopeker
(Tjetvertak); endvidere 5/10 fine: 20, 15, 10 og 5 Kopeker
samt af Kobber 5, 3, 1, 1/2 og 1/4 Kopeker. 1
Rubel Guld svarede til 0,77419355 g fint Guld =
1 Kr. 92 Ø. Skillemønt var kun lovligt
Betalingsmiddel indtil Beløb af 3 Rubler.
Under Sovjetregeringen er der i Febr og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
