Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Kunst)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Caravaque (der længe virkede i R.), senere Mme
Vigée-Lebrun o. a. fik R. drevne og rutinerede
fremmede Portrætkunstnere m. v.,
Billedhuggeren Falconet virkede 1766—78 i R. og udførte
i Petrograd sit Hovedværk, den flotte og
fortræffelige Rytterstatue af Peter d. Store. Roslin
gjorde paa sine Turnéer ogsaa én Afstikker til
R. En toneangivende Kunstdommer som
Diderot opholdt sig en Tid som Kejserindens Gæst.
Under Indflydelse af disse o. m. a. fremmede
opstod da efterhaanden en indfødt Kunst, flinke
Malere, som man dog lidt vel rask har givet
højst smigrende Epitheta: Levitzky (1735—1822),
»R.’s Gainsborough« (der bl. a. maler en livfuld
Portrætcyklus af Smolny-Klosterets unge
Stiftsfrøkener), senere O. Kiprensky, »R.’s v. Dyck«
o. s. v. En ledende Skikkelse i R.’s Kunst var
en Tid Rotari’s Elev Rokotov, der virkede som
Katharina II’s Hofmaler. En Lærling af ham
var den gode Portræt-Karakteristiker
Borovikovsky (bl. a. Portræt af Katharina II).
Lossenko (som flere andre af de førende stammende
fra Ukraine) hører med »I Atelieret«, P.
Sokotov med »Merkur og Argus« til de betydeligere.
Længe raadede bl. Flertallet af Malerne den
Mengs-David’ske Klassicisme. I Brylov
(»Pompejis sidste Dage«, et teatralsk Billede, ogsaa
opstaaet under Teaterindtryk i Italien,
vækkende mægtig Opsigt Europa over, udstillet i
Petrograd 1834 og formelig dyrket her) brydes
Klassicisme og Romantik. En Elev af ham var
Bruni, hvis Kunstpræg antydes af hans Tilnavn:
R.’s »Hipp. Flandrin«. I A. Ivanov (1806—58)
har R. en ejendommelig Kunstner, der
arbejdede med minutiøs Omhu. Hans store Livsværk
»Johannes Døber og Kristi Komme«
(Rumiantzov-Mus. i Moskva), som han stadig arbejdede
med i Rom omkr. 1833—55, blev en Tragedie. Da
det omsider udstilledes, slog det ikke igennem;
stort tænkt (det russ. Folks religiøse Ideal i en
Sum), gennemreflekteret, i malerisk Form et
Krydsningsprodukt af russ. Akademikunst og
tysk-rom. Nazarenerkunst, gennemarbejdet til
de mindste Enkeltheder virkede det trods mange
Skønheder ikke med Helheds Kraft og var svagt
i Kolorit; de c. 600 Farvestudier til Billedet
(nu spredt i Rumiantzov-, Tretjakov-Mus. i
Moskva, det russ. i Petrograd) med deres
Sandhedskærlighed og Skarpblik og en
Farvefriskhed, der kan virke helt moderne
impressionistisk, regnes nu til russ. Kunsts allerbedste
Ting, og hans Skitser i Bly og Sortkridt til Jesu
Liv (efter Dav. Strauss’ Bog, der optog ham saa
stærkt) viser ofte en sublim Kunst, der peger
mod ny Veje. Ovenn. Kiprensky var som
Portrætmaler en stor Malerbegavelse i Petrograd,
Tropinin en tilsvarende Skikkelse fra Moskva,
Venezianov malede jævne Bondelivsskildringer,
Grev F. Tolstoi hyggelige Interiører. — Med
1830’erne begyndte — under Paavirkning fra
Litteraturen: Gogol o. a. — et Genremaleri paa
russisk Grund, Satirikeren Fedotov staar her
som en Hovedskikkelse (russ. Samfundsliv i
Fyrrerne). Og det sociale Tendensmaleri, der
har frodig Næring i de herskende
Samfundsforhold, skyder efterhaanden op. I 1860’erne
gaar Bølgerne højt i Moskvas Kunstverden.
Kramskoi (s. d.) slaar (1863) op med
Kunstakademiet af Misnøje med dets forbenede
Smagsretning. Tolv unge Malere følger ham.
Der dannedes i Beg. af Halvfjerdserne (med
Mæcenen Tretjakov som Hjælper) et Selskab
for Vandreudstillinger, der i den flg.
Snes Aar faar stor Magt over russ. Kunst.
Dette Selskab, et Kunstner-Artel, et Slags
økonomisk-kommunistisk Broderskab, stærkt
optaget af sociale og politiske Frihedsideer, havde
paa sit slavofile Program: usminket Gengivelse
af Virkeligheden i russ. Land og Folk (ud til
Folket for at studere Massernes Psykologi), men
pædagogisk indstillet, og Selvhævdelse over for
fremmed Kunsts artistiske Paavirkning. Denne
ny Kunst blev da et socialt Tendensmaleri, ofte
doktrinært forsømmende de maleriske Værdier.
Til de ledende Kræfter hørte den betydelige
Perov (»Guvernantens Ankomst« etc.),
Brødrene Makowsky, men særlig E. Repin, en
fremragende robust Kraft, dybt national, men europ.
(særlig tysk) skolet. Andre: Schwartz, Surikov, der
med stor Kraft og grov Teknik maler
Historiebilleder (»Bojarinden Morossova føres til
Fængslet«), Vereschagin, Gay etc. N. Gay (1831—94)
dyrkede melodramatisk og med raa Folketyper
det religiøse Maleri; den berømte Vasnetsov
(der snart blev en officielt anerkendt Maler)
søgte at genoplive den (byzantinske Stil
(Dekorationer i Vladimir-Kirken i Kijev, 1885—95),
Nesterov blev den fine Skildrer af russ.
Munkeliv og tillige betydelig Landskabsmaler. Alexeiev,
»R.’s Canaletto«, virkede i Aarh.’s Beg. som
form og elegant Maler af Byprospekter. —
Betydelige Navne i Landskabskunsten er
fra ældre Tid Stschedrin (Chtchedrin) og
Lebedev (1812—37), Vassiliev, endvidere
Bogoljubov (Søstykker) og Schischkin (Ghichkin)
(1831—1900), der med malerisk Styrke og
Stemning skildrede sit Hjemlands Natur. Ligesaa
Kuindjii og den fremragende Saurasov. Den
virtuosmæssige Aivasovsky blev en europ. Berømt
hed (ogsaa Mariner). Krigsbilledet har spillet
en ret betydelig Rolle i russ. Kunst, og der er
udført talrige Slagbilleder i Horace Vernet’s
Manér til Slotte og offentlige Bygninger;
Tyskeren P. Hess’ Virksomhed i R. i denne
Retning satte sig dybe Spor; Sauerweid arbejdede
ganske i den Vernet’ske Stil; en Elev af ham
var den frugtbare Kotzebue; ovenn. Bogoljubov
har særlig udmærket sig ved Søkrigsbilleder;
endelig gjorde Vereschagin’s Krigsscener Furore
Verden over, mindre ved deres indre kunstneriske
Værd, ofte ringe nok, end ved deres kraftige
Tendens og skarpe Pointer. Medens russiske
Kunstnere paa deres Udenlandsrejser tidligere
især søgte Tyskland som Uddannelsessted
(Düsseldorf, München), valgte de fra Aarh.’s Slutn.
fornemmelig Paris.
Med Tidsskriftet »Mir Jskusstva«
(»Kunstverdenen«), stiftet 1899 ved Kunstentusiasten
Diaguilev og Malerne Benois og Grabar som førende
Penne, dannedes en ny Kunstnerforening, der
senere gik over i »Det russiske Kunstnerforbund«.
I Modsætning til Vandreudstillerne var
Programmet nu: L’art pour l’art. Man var stærkt
interesseret i grafisk Kunst, Kunstindustri og al
dekorativ Kunst, det dekorative særlig i
Teatret, Russernes Kælebarn, Operaers og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
