Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland (Kunst) - Rusland (Teater) - Rusland (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fast knyttet hertil og med et Atelier, hvorfra
en Del Elever udgik; i Smaaplastikken
(Porcelæn) udførte Franskmanden Rachette
nydelige Ting. Hjemlige Billedhuggere i 18. Aarh.
var bl. a. Chubin, Stchedrin, Kozlovsky
(Suvorov-Monument 1801 i Petrograd); Grev Tolstoi
arbejdede i klassisk Stil, særlig med Flaxman
som Forbillede (»Psyche«); Canova’s og
Thorvaldsen’s Elev Martos var betydelig i
Gravmonumenter (Fyrstinde Gagarin, Bronze 1803).
Baron Clodt (-Jürgensburg) udførte Monumentet
over Krilov, men berømmedes særlig for sin
livfulde, flot og stort anlagte Dyrskulptur
(Hestetæmmere, Petrograd). Mikieschin’s
Russia-Monument i Novgorod fra 1860’erne o. m. a.
var endnu uden stærkt russ. Særpræg.
Antocholsky, der nød Verdensry, udførte i
Tilknytning til europ. Overlevering mange
fremragende, skønne og karakterfulde Værker (et helt
Museum af hans Arbejder i Petrograds
Kunstakademi). Senere blev Trubetzkoi (uddannet i
Italien), der udførte mange Smaagrupper af
udmærket Bevægelse, i flot, malerisk Stil
(desuden det store tungtvirkende Alexander
III-Monument i Petrograd), den i Udlandet mest
fejrede Billedhugger Ginsburg (f. 1859), har
dygtigt modeleret Portrætter (og Statuetter) af
kendte Landsmænd (ogsaa smukke
Drengegrupper). Malerne Stelletsky, Somov, Vrubel m. fl.
har ogsaa dyrket Skulptur, ofte i fantasifuld
Mystik, præget af russ. Aand (Vrubel’s
Søkonge, Havfrue m. v.). Billedhuggerinden A. T.
Golubkina arbejder i de forskelligste Stoffer og
i Tilknytning til antik og
Renaissanceoverlevering. Konenkov er en ejendommelig
Træ-Skulptør (polykrome Fig.). (Litt.: W. Souslov,
Monum. de l’anc. architechture russe
[Petrograd 1895—98]; Diaguilev, La peinture russe
au XVIIIme siècle; Novickij, »Russ. Kunsts
Hist.« [Moskva 1899 ff.]; A. Eliasburg, »Russ.
Kunst« [München 1915]; R. Newmarch,
The Russian arts [London 1916]; L. Réau,
Russ. Art ancien [Paris 1917]; A. Benois, The
Russian school of painting [London 1919]; det
store Grabar’ske Værk om russisk Kunst,
paabegyndt 1909, ikke afsluttet; L. Réau, L’art
russe à nos jours [I—II, Paris 1920, 1922]; L.
Réau et Mauclair, Russie. Art moderne
[1917]; Thomasen, »Russernes Malerkunst«
[Kbhvn 1919]; Eliasberg, »Russ. Baukunst«
[München 1922]).
A. Hk.
Teater.
Før Verdenskrigen bestod de russ. Teatre
hovedsagelig af tre Slags: Statsunderstøttede
Scener, Privatteatre og Fremskridtscener. De
første opførte gl. og ny Klassikere fra
Euripides til Henrik Ibsen, Privatscenerne levede
højt paa fr. Boulevardlystspil, medens den
tredje Art fremstillede Stykker af
psykologisk-analystisk Indhold, ofte i udpræget
ekspressionistisk Udstyr.
Først i dette Aarh. fik russ. Skuespilkunst
Indflydelse paa Verdensscenerne igennem
Digtere som Tolstoj (»Mørkets Magt«, »Det
levende Lig«), Gorki (»Smaaborgere«,
»Natherberget«), Tschéchof (»Maagen«, »Onkel Wanja«,
»De tre Søstre«), Andrejef (»Menneskelivet«) m.
fl. Paa Grundlag af disse egenartede, primitive
Skuespil, der snart er vege, lyriske, snart rige
paa stærke Effekter, oprettede Instruktøren
K S. Stanislawski 1898 i Moskva
»Kunstnerteatret«, som det lykkedes ham at føre frem
til en europæisk Mønsterscene. Gennem
maanedlange Prøver koncentreredes al
Opmærksomheden om Fremstillingen af Figurernes og
Handlingens indre psykologiske Sandhed Alle
traditionelle Virkemidler banlystes, Maalet var
den fuldkomne Naturlighed. Max Reinhardt
videreførte »Kunstnerteatret«s Tone i Tyskland
(f. Eks. i Opførelsen af »Natherberget« og »Det
levende Lig«), førend Russernes Ry gennem
Gæstespil bredte sig over Europa. 1922 gav en
Del af Ensemblet nogle Forestillinger paa
Dagmarteatret i Kbhvn og vandt ogsaa hos os
Hædersbetegnelsen »De indre Oplevelsers
Teater«. Selskabets bærende Kræfter, W. J.
Katschalof og Digteren Tschéchof’s Enke, Fru
O. L. Knipper-T. samt Fru Germanova, var
meget intense og yderst stilfærdige i deres
kunstneriske Virkemidler. Forestillingerne —
f. Eks. »De tre Søstre« — bar Præg af den
mest indtrængende Forstaaelse af
Sammenspillets Bet. Ogsaa inden for andre Omraader af
Scenekunsten udgik til andre Lande en
Fornyelse fra Rusland, saaledes for Dansens Vedk.
gennem Balletmester Fokin og Hustru, der Maj
1918 optraadte paa det kgl. Teater i Kbhvn,
hvor han Oktbr 1925 ogsaa virkede som
Instruktør. Endvidere har Ensemblet »Den blaa
Fugl« anvist Kabaretkunsten ny Veje og skabt
sceniske Billeder af virkelig kunstnerisk Værdi,
særlig af tragisk Art.
Efter Tsardømmets Fald blev de
statsunderstøttede Teatre overtagne af Sovjetregeringen,
der nu anvender dem under Former, som
harmonerer med de af Revolutionen skabte
Erfaringer. Sansen for den kunstneriske
Fremstilling forsvandt med Bourgeoisiet; det gælder
nu om at paavirke Mængden ved Skuespil, som
er bygget over revolutionære ell. agitatoriske
Emner og som fremstilles paa en saadan
Maade, at Situation og Replik fremkalder
Publikums Medvirken. Princippet anvendes ogsaa
paa Friluftsscener, hvorfra det ved politiske
Skuespil lykkes at bringe Mængden i stærk
Ophidselse. Lederne mener, at dette er et nyttigt
Led af den saakaldte »Proletarkultur«
Bevægelse.
R. N.
Historie.
Den ældste Tid. De tidligste
Efterretninger om Beboerne af det nuv. R. skyldes
Herodot. Det sydlige R. var paa hans Tid (5.
Aarh. f. Kr.) beboet af iranske Folk, hvoraf
Skytherne var det vigtigste. Af de nordligere
boende Folk har nogle været finske, andre
slaviske. Ved ny Indvandringer af iranske Folk
N. om det kaspiske Hav fortrænges Skytherne
af Sarmaterne, disse igen af Alanerne, Senere
trænger tyrk. Folk ind ad samme Vej. Mod
N. og NØ. sad finske Stammer. De russ. Slaver,
der efterhaanden bredte sig over Egnene fra
Ladoga-Søen i N. til Stepperegionen i S.,
dannede Grupper, som kun forenedes ved Sprogets
Baand, og selv den enkelte Gruppe var ikke
organiseret som Stat, men samledes kun i
Krigen under en fælles Fører. Den nordlige Del af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
