Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ruslæder - Rûsnâme - Rusniaker - Ruspoli, Eugenio - Russ, Robert - Russalka - Russe - Russekobbe - Russell (gl. eng. Adelsslægt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ruslæder, se Læder.
Rûsnâme (pers., ɔ: Dagbog) bruges i Persisk
og Tyrkisk foruden i denne Bet. tillige for at
betegne Kalender; i Persien tillige som Navn for
den officielle Tidende.
J. Ø.
Rusniaker, d. s. s. Lillerussere ell. Ruthener
i det sydøstlige Polen og tilgrænsende Egne af
Karpatherne.
N. H. J.
Ruspoli, Eugenio, Fyrste, ital.
Afrikarejsende (1866—93), foretog 1891 en Ekspedition
til Galla-Landene og naaede paa en anden
Ekspedition, 1892—93, fra Berbera-Egnene hen til
i Nærheden af Stefanie-Søen, hvor han døde.
(O. I.). C. A.
Russ [ros], Robert, østerr. Maler, f. 7. Juni
1847 i Wien. Han har faaet sin Uddannelse paa
Wiens Akademi (A. Zimmermann) og har vundet
Navn ved sine effektfulde Landskabsbilleder fra
Steiermark, Tyrol, Wiens Omegn etc. I Wiens
Museum ses bl. a. »Burghof«, i Prags
Rudolphinum »Efter Skybrud« og »Mølle i Sydtyrol«.
A. Hk.
Russalka [ru’sa£ka], i russ. Folketro
elverfolkslignende kvindelige Væsener i Floder og
Søer. De tænkes som skønne Vandnymfer med
grønt Haar. Særlig i Pinsetiden er deres Magt
stor. Under Sang og Dans kaster de unge Piger
Kranse i Vandet til dem. (Litt.: W. Ralston,
The songs of the Russian people [1872], S.
139—148).
(A. O.). H. El.
Russe, se Ruse.
Russekobbe, se Sæler.
Russell [rasə£], gl. eng. Adelsslægt, som fra
Henrik VIII’s Tid har haft store Godser og øvet
politisk Indflydelse, og som i 17.—19. Aarh. altid
har hyldet Whig-Partiets Grundsætninger. Det
var 1) Sir John R. (1486—1555), som bragte
Slægten i Vejret; han var en af Henrik VIII’s
Yndlinge, brugtes i flere vigtige Sendelser og
lønnedes rundhaandet med inddragne
Klostergodser; optoges 1538 i Geheimeraadet og blev
1547 Seglbevarer, samt Medlem af
Regentskabsraadet for Edvard VI og 1550 Jarl af Bedford;
holdt sig ogsaa i Dronning Maria’s Gunst og
sendtes 1554 til Spanien for at træffe Aftale om
hendes Ægteskab med Filip II.
2) William R., f. 29. Septbr 1639, d. 21. Juli
1683, blev allerede 1661 valgt til Underhuset og
var siden 1673 Leder for Oppositionen
(»Fædrelandspartiet«). Han optoges Apr. 1679 i
Geheimeraadet, men udtraadte igen i Jan. 1680 og
kæmpede ivrig for at faa Kongens Broder (Jakob
II) udelukket fra Tronfølgen som Katolik. Han
blev beskyldt for Deltagelse i en
Sammensværgelse imod Kongen selv, dødsdømt, skønt
utvivlsomt uskyldig, og henrettet, uagtet baade
Hertugen af Monmouth (Kong Karl’s uægte Søn) og
Ludvig XIV søgte at redde hans Liv. Han havde
1669 ægtet Rachel Wriothesley (f. 1636, d. 29.
Septbr 1727), Datter af Jarlen af Southampton
og Enke efter Lord Vaughan. Hans tragiske
Skæbne er dram. behandlet af A. Munch (»Lord
W. R.« [1857]), og hans inderlige Forhold til
Hustruen er skildret af Guizot (»L’amour dans
la mariage« [1855], oversat »Ægteskabelig
Kærlighed« [1859]). Efter ny Undersøgelse blev
Dommen 1689 kendt ugyldig, og hans Fader,
William R., Jarl af Bedford (1614—1700), blev 1694
ophøjet til Hertug. (Litt.: Jarl R. (se ndf.) har
skrevet »William R.’s Levned«.)
3) Edward R. (1653—1727), foreg.’s Fætter,
var 1688 en af Hovedmændene for Revolutionen
imod Jakob II og blev til Løn Skatmester for
Flaaden, samt Admiral, men søgte alligevel at
knytte hemmelig Forstaaelse med den fordrevne
Konge. 1692 vandt han en stor Sejr ved La
Hogue over den fr. Flaade, blev 1694 første
Admiralitetslord og sikrede Englands
Søherredømme saavel i Middelhavet som i Kanalen.
1697 blev han Jarl af Orford, men afskedigedes
1699 for sin utilbørlige Forvaltning. 1709—10 og
1714—17 havde han dog igen sin forrige Stilling.
4) John R. (1710—71), siden 1732 Hertug af
Bedford, en Sønnesøn af William R., optraadte
tidlig som Modstander af R. Walpole og havde
siden 1744 næsten uafbrudt en af de højeste
Embedsstillinger, skønt han i Virkeligheden ikke
var nogen fremragende Mand: første
Admiralitetslord 1744—48, Lordløjtnant i Irland 1756—61,
Præsident i Geheimeraadet 1763—65. 1762
sendtes han til Paris som Fredsunderhandler og
afsluttede n. A. Freden her. Hans Brevveksling
udgaves 1842—46 i 3 Bd.
5) John R., siden 1861 Jarl R., f. 18. Aug.
1792, d. 28. Maj 1878, foreg.’s Sønnesønssøn.
Efter sin Uddannelse ved Edinburgh Univ. valgtes
han 1813 til Underhuset og sad her med en kort
Afbrydelse i 48
Aar, siden 1841
som
Repræsentant for
Londons City.
Hans første
Tale holdtes
1841 for
Norges
Selvstændighed, men
vakte ingen
Opmærksomhed.
Senere
kæmpede han med
Iver og
Dygtighed for
Dissenternes og
Katolikkernes
politiske
Ligestilling, og siden
1819 stillede han gentagne Forslag om at ophæve
de »raadne Flækker«. 1828 vandt han sin første
Sejr, da Test-Akten ophævedes, og da
Whig’erne Novbr 1830 kom til Roret efter 23 Aars
Udelukkelse, fik han vel kun en underordnet
Post i Regeringen som Krigskasserer (først Juni
1831 med Sæde i Kabinettet), men samtidig det
vigtige Hverv at udarbejde og indbringe
Valgreformen, samt føre dens Forsvar i Underhuset.
Det maa ogsaa nærmest tilskrives hans Energi
og Udholdenhed, at denne Sag førtes igennem.
Ligeledes deltog han i Forsvaret for den irske
Kirkelov, blev Apr. 1835 Indenrigs- og Aug. 1839
Koloniminister; i den første Stilling
gennemførte han en Række vigtige Reformlove
(Fattigloven, Bykommunalloven, borgerligt Ægteskab).
Efter Ministeriets Afgang Aug. 1841 var han det
liberale Partis Fører under Kampen for
Frihandelen og blev Juli 1846 Førsteminister, samt
 |
| J. Russell. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
