Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Russell, George William Erskine - Russell, Henry Norris - Russell, John Scott - Russell, Thomas Wallace - Russell, William Howard - Russellia - Russel'ske Legemer - Russer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samt Memoireværkerne Collections and
recollections (1898, mange Opl.) og Fifteen chapters of
autobiography (1914).
(E. E.). H. J-n.
Russell [’rasə£], Henry Norris, amer.
Astronom, f. 28. Oktbr 1877 i Oyster Bay, N. Y.,
studerede Astronomi i Princeton, N. J., ved
Harvard Observatoriet og i Cambridge
(England), blev 1903 research assistant ved Carnegie
Institution, ansattes 1905 som instructor i
Astronomi, 1908 Assistent, 1911 Prof. ved Univ. i
Princeton og 1912 Direktør for Observatoriet
smst. Fra 1921 er R. research associate ved
Mount Wilson Observatory. R.’s Arbejde har
hovedsagelig været rettet paa Studier over
Stellar Evolution, hidrørende fra
Forandringer med Tiden i Temperatur, Tæthed,
Lysstyrke, Spektrum og andre Karakteristika
ved Stjernerne, og sine Resultater har han
publiceret dels i Contributions from Mount Wilson
Observatory, dels i Fagtidsskrifter. R. har
paavist, at Stjerneudviklingen foregaar, som Lockyer
havde fremstillet den uden at finde Tilslutning.
Den er dobbelt for hver Stjerne, først har man
en opstigende Skala, og i dette Stadium er
Stjernerne udelukkende »Kæmper« med liden
Tæthed og omtr. konstant Lysstyrke, derpaa er der
en nedstigende Skala med aftagende Lysstyrke
og voksende Tæthed, og da er Stjernerne
»Dværge«. Denne Teori er meget enkel, og den
kommer ikke i Konflikt med de hidtil kendte
fysikalske Love. Et Resultat af disse Studier er,
at R. har kunnet beregne den sandsynlige
Diameter af Stjernerne, og de i den sidste Tid
udførte Maalinger bekræfter R.’s Beregninger. I
den sidste Tid har R. studeret Ionisationen i
Solens Atmosfære. Han har ogsaa ad fotografisk
Vej bestemt Maanens Position, og de hidtil
opnaaede Resultater viser, at man ad denne
Vej vil faa bestemt Maanens Bane nøjagtigere
end ved visuelle Observationer. For sine
fundamentale Arbejder fik R. 1921 det eng.
Astronomiske Selskabs Guldmedaille.
J. Fr. S.
Russell [’rasə£], John Scott, eng. Ingeniør,
f. i Parkhead ved Glasgow 8. Maj 1808, d. 8.
Juni 1882 i Ventnor paa Wight. R. er navnlig
bekendt som baade teoretisk og praktisk
Skibsbygger. Allerede medens han 1837 var Leder af
et Skibsværft i Greenock, forelagde han Royal
Society i Edinburgh sin første Afh. (fra den
teoretiske Skibsbygningskunsts og Bølgeteoriens
Omraade), og denne efterfulgtes efterhaanden af
flere. 1844 nedsatte han sig i London, blev
Medlem af og en Tid Vicepræsident for Institution
of Civil Engineers, havde stor Andel i, at
Verdensudstillingen 1851 kom i Stand, og stiftede
Institution of Naval Architects. 1854—58 byggede
han det bekendte Skib Great Eastern, men da
det viste sig aldeles ikke at svare til
Forventningerne, led han et betydeligt Tab og maatte
opgive Driften af sit Værft. Efter den Tid
virkede han kun som consulting engineer og døde
forholdsvis fattig.
A. O-d.
Russell [’rasə£], Thomas Wallace, eng.
Politiker, f. 1841, opr. Ejer af et Afholdshotel i
Dublin, valgtes 1886 til Medlem af Underhuset
og genvalgtes med en kort Afbrydelse indtil
1916. Han var 1895—1900 Understatssekretær
for den stedlige Forvaltning og gennemførte
som saadan den irske Landbolov 1896, men
brød med det konservative Parti, fordi han var
misfornøjet med dets irske Politik: han ønskede
vidtgaaende Landboreformer og Afholdslov. 1907
blev han af det liberale Ministerium udnævnt til
Vicepræsident i Styrelsen for det irske
Landbrugsvæsen.
E. E.
Russell [’rasə£], William Howard, eng.
Krigskorrespondent (1821—1907), begyndte sin
journalistiske Løbehane som Referent ved Times,
men forlod Journalistikken for at studere Jura
og blev Advokat. Han opgav imidlertid igen
denne Stilling for at gaa til Krim som Times’
Korrespondent under Krim-Krigen. Hans livlige
Korrespondancer gjorde stor Opsigt, da han
afslørede de eng. Troppers Lidelser under
Vinterfelttoget. Senere deltog han som Korrespondent
i alle de store Krige. Saaledes gik han 1857 til
Indien, hvor han var Øjenvidne til de vigtigste
Begivenheder under Oprøret. 1861 gik han til
Nordamerika; men da hans Korrespondancer
var ufordelagtige for Nordstaterne, vakte de en
saadan Forbitrelse, at han allerede Aaret efter
maatte vende tilbage. 1866 fulgte han det østerr.
Hovedkvarter paa Felttoget imod Preussen, og
1870—71 fulgte han den tyske Kronprins’ Stab
paa Felttoget i Frankrig. Han er den egl.
Grundlægger af den moderne Krigskorrespondance;
sine Korrespondancer har han samlet i flg.
Arbejder: British Expedition to the Crimea (1857),
My Diary in India (1860), My Diary North and
South (1862), My Diary during the last Great
War (1873). Desuden har han skrevet Romanen
The Adventures of Dr. Brady (1868).
(T. L.). I. O.
Russellia Jacq., Slægt af Maskeblomstrede
(Løvemund-Gruppen), Buske med kantede
Grene, modsatte ell. kransstillede Blade og
skarlagenrøde Blomster i Top; deres Krone har et
langt Rør og en 2-læbet—5-lappet Krave. 6
Arter, de fleste i Mexiko. R. coccinea (L.) Wettst.
(= R. sarmentosa Jacq.) og R. juncea Zucc.
dyrkes som Prydplanter.
A. M.
R. dyrkes i halvvarmt Hus og formeres ved
Frø ell. Stiklinger.
(L. H.). P. F.
Russel’ske Legemer er ejendommelige,
mikroskopiske, kugleformede Dannelser, der
lejrede frit ell. indesluttede i Celler forekommer
i Svulster og kronisk betændt Væv. De farves
intensivt med visse Anilinfarvestoffer
(»fuchsinofile Legemer«).
Johs. F.
Russer, i de gl russ. Krøniker Ruś, hos
Grækerne Rhôs, hos Araberne Rûs, møder os
første Gang i 9. Aarh. som Navn paa en
Stamme, der efter de russ. Krøniker boede »paa den
anden Side Havet« og derfra under Anførsel af
Rurik og hans Brødre kom over og gjorde sig
til Herrer i Novgorod og Egnene der omkring,
noget senere i Kijev. Det er altsaa opr. det i
hele Østen brugelige Navn paa Nordboerne (lidt
senere kaldte Varæger i Rusland,
Varangoi hos Grækerne, d. s. s. Væringer i
Norden) ell. egl. en enkelt Stamme af dem og
udgaar sandsynligvis fra en afkortet Form
(Rods-) af den gl Benævnelse paa det lige over
for den finske Bugt liggende svenske Landskab,
der nu hedder Roslagen, ell. dettes Beboere. I
sin opr. Bet. lever Navnet endnu i den finske
Benævnelse paa Sverige, Ruotsi. Denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
