Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 619 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rutabaga - Rutaceæ - Rute - Rutebœuf - Ruthardt, Adolf - Ruth - Ruthardt, Karl Borromäus Andreas - Ruthener - Ruthenium

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

veksler fra 400—700 Dctr. pr ha.
Gennemsnitshøsten er for Øerne c. 550, for Jylland c. 450
Dctr. pr ha. Tørstofindholdet, hvoraf
Foderværdien er betinget, er c. 12 % (88 % Vand).
Danske Analyser har her gennemsnitlig vist
flg. Indhold:

Æggehvidestoffer	0,02	%
Sukker	5,64	—
Raacellestof	1,56	—
Andre organiske Stoffer	3,43	—
Askebestanddele	0,95	—
I alt	12,20	%

En Afgrøde paa 600 Dctr Roer og 100 Dctr
Blade pr ha bortfører fra Jorden omtr. flg.
Mængder af de vigtigste Plantenæringsstoffer:

	Kvælstof	Fosforsyre	Kali
Roerne	125	70	200
Bladene	35	20	30
Ialt	160	80	230

R. har i den nyeste Tid vundet
overordentlig stor Udbredelse i Danmark, delvis paa de
andre Rodfrugtarters Bekostning. 1888
dyrkedes kun 2200 ha med R. mod 18500 med
Runkelroer. 1901 var Arealerne henh. 27200
og 48600 ha, 1912 henh. 102600 og 83800 ha, og
1924 208000 og 86000 ha. R. er nu langt den
vigtigste Rodfrugtart for det danske Landbrug.
Grunden til dens stærke Fremgang er navnlig
dels, at den giver forholdsvis store og sikre
Afgrøder, dels at den er lidet følsom for mindre
gunstige Jordbundsforhold og for Frost,
hvorhos den er noget billigere at dyrke pr ha end
Runkelroen.
K. H-n.

Rutaceæ, Familie af tokimbladede og
frikronede Planter af Ordenen Terebinthales,
mest Træer ell. Buske med spredte, sjælden
modsatte, delte ell. sammensatte Blade, der
ligesom andre Dele er rige paa Kirtler med
æterisk Olie; disse viser sig ved
gennemfaldende Lys som klare Punkter over hele
Bladfladen ell. langs Randene. Blomsterne sidder i
Stande af forsk. Art og er oftest regelmæssige,
tvekønnede og undersædige. De har 4 eller 5
Bæger- og Kronblade, dobbelt saa mange
Støvdragere, af hvilke nogle er Staminodier;
mellem Støvdragerne og den af oftest 4—5
Frugtblade sammensatte Frugtknude findes en
Honning udskillende Skive ell. Ring. Bestøvningen
sker mest ved Insekters Hjælp, hvilket
begunstiges ved forsk. Forhold i Blomsternes
Bygning. Frugtknuden er enten dybt delt (furet)
og har grundstillede Grifler, som er mere ell.
mindre sammenvoksede; Frugtbladene kan
endog være helt fri. Eller den er kun lidet furet
og udstyret med en endestillet og udelt
Griffel. I det første Tilfælde deler Frugten sig i
4—5 ell. færre læderagtige Delfrugter eller
bliver en Art Kapsel, i alt Fald med faa Frø; i
andet er den en Stenfrugt ell. et mangefrøet
Bær; dette sidste finder Sted hos Gruppen
Aurantieæ, der bl. a. omfatter Slægten Citrus.
Frøene har ell. mangler Frøhvide. R. tæller
over 800 Arter, der alle lever i varme Lande.
Arter af Citrus o. a. er vigtige Frugttræer,
medens Indholdet af bitre Stoffer (i Barken)
og den æteriske Olie betinger Anvendelsen af
visse Arter som Lægeplanter. Veddet af
mange er haardt og smukt, godt egnet til
Drejerarbejde.
A. M.

Rute [’rut_æ], By i det sydlige Spanien, Prov.
Cordoba, ligger ved den vestlige Fod af Sierra
de Priego, 73 km SSØ. f. Cordoba. (1920) 11320
Indb. R. har frugtbare Omgivelser, hvor der
tillige drives Marmorbrud og findes Rester af
en vestgotisk Fæstning.
C. A.

Rutebœuf [ryt’böf]. fransk Digter, levede i
13. Aarh. (omtr. 1230—80). Han var et originalt
og frisk Talent med udpræget Pariser-Esprit.
Sin Samtid, som han hyppig var paa Kant
med, har han bedømt med klog og overlegen
Spot. I bidende Satirer, der viser stor
versifikatorisk Lethed, har han behandlet
Spørgsmaal som Baronernes Stilling til Korstogene,
Kirkens Forhold til Staten, Munkenes
Pengegridskhed o. s. v. Desuden har han skrevet
vittige fabliaux og en Ræveroman,
opbyggelige Digte, to Helgenliv og et Mirakelspil om
den hellige Théophile (Sidestykke til
Faust-Sagnet). R.’s Værker er udgivne af A.
Jubinal (3. Bd, Paris 1874—75) og
Kressner (Wolfenbüttel 1885). (Litt.: L. Clédat,
Rutebœuf [Paris 1891]).
Kr. N.

Ruthardt [’ruthart], Adolf, tysk Musiker
og Musikforfatter, f. 9. Febr 1849 i Stuttgart,
levede en Aarrække i Genève og var derefter
fra 1886—1914 Lærer i Klaverspil ved
Konservatoriet i Leipzig. Ved Siden af sin Lærer-
og Komponistvirksomhed (særlig
Kammermusik) er R. optraadt som Musikforfatter (»Das
Klavier, ein geschichtlicher Abriss«,
»Chormeisterbüchlein«, Nyudgave af Eschmann’s
»Wegweiser durch die Klavierlitteratur«) og
som Udgiver af ældre Klavermusik.
W. B.

Ruth, d. s. s. Rut.

Ruthardt [’ruthart], Karl Borromäus
Andreas, tysk Maler og Raderer fra 17.
Aarh. R., der vides at have virket i
Antwerpen, Regensburg og vistnok fra 1672 i Italien
(Venedig) og c. 1670 er blevet Munk og nu
udførte religiøse Malerier, naaede Berømmelse
som Dyr- og Jagtmaler. Hans Dyrbilleder ses
i adskillige offentlige Samlinger, saaledes i
Dresdens Gal. (»Kamp mellem Bjørne og
Hunde« og 3 andre Billeder).
A. Hk.

Ruthener [-’te’-], en i nyere Tid i Østerrig
opkommet Benævnelse paa Lillerusserne
(Ukrainerne) i Østgalizien og tilstødende Egne af
Ungarn, for at undgaa Navnet Russer. Smlg.
Rusland, »Befolkning og Sprog«.
Vilh. Th.

Ruthenium [-’te’-], Ru = 101,7, et
Grundstof, der hører til Platinmetallerne, findes i
Platinmalme, i Osmiumiridium og i Laurit eller
Rutbeniumsulfid. Det blev opdaget 1845 af
Claus. R. har en staalgraa Farve, er haardt og
meget tungsmelteligt; det har Vægtfylden 12,26.
I pulverformig Tilstand ilter det sig ved
Glødning i Luften. Det er uopløseligt i de alm.
Syrer, men opløses i Kongevand, om end med
Vanskelighed. Smeltes R. med Kaliumhydroxyd
og Salpeter, dannes Kaliumruthenat,
rutheniumsurt Kali, K₂RuO₄. Den fri
Rutbeniumsyre kendes ikke. Kaliumsaltet
krystalliserer i sorte, grønligglinsende Prismer,
som indeholder 1 Molecule Vand, og opløses i
Vand med møk, orangerød Farye; denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>