Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ruysdael, Salomon van og Jacob Isaacksz van - Ruysselede - Ruyter - Ruzomberok - Ruzkij, Nikolai - Ryakolit - Rybatschij ell. Fisker Halvøen - Rübel, E. A. - Rübelbronze - Ryberg, Niels - Ryberg Hansen, Peter Oluf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Marinebilleder (bl. a. i Louvre, Amsterdam,
Haag og Berlin). Men gennem denne jævne og
stilfærdige Gengivelse, der aldrig virker ved
synderlig brillerende malerisk Behandling ell.
ved særlig glimrende Farveeffekt (R.’s kraftige,
dybe Farver er tilmed ofte stærkt
eftermørknede), lyser den fineste poetiske Opfattelse, den
inderligste og dybeste Naturbetagelse. Den
nordiske Naturs Tungsind har i ham sin første
og største Fortolker. Endnu stærkere, mere
fortættet, virker dette Tungsind i de Billeder,
hvor han søger sine Motiver i Skovenes
ensomme Dybder, ell. i de Kompositioner, han
med Aarene digterisk friere skabte ud af sine
rige Naturindtryk. Herhen hører de talrige
Malerier med Vandfald, som han malede under
Paavirkning af Everdingen og for om muligt
ved at imødekomme Tidens Smag for den Art
Motiver at vinde lidt af dens Gunst. Det var
forgæves: disse mørke Egeskovsbilleder eller
Vandfaldsmotiver med dystre Granskove,
forfaldne Hytter og Ruiner under en knugende
tung Skyhimmel vandt aldrig Publikums Yndest:
R., der 1659 var overflyttet til Amsterdam,
endte sit Liv fattig og syg i sin Fødebys
Fattighus. — Af R.’s Hovedværker skal foruden de
alt anførte fremhæves: blandt de hyppig
forekommende Billeder med Vandfald de i Dresden,
Braunschweig og London; for øvrigt findes de
næsten i de fleste Samlinger, ogsaa i Kbhvn: i
Kunstmus. (som ejer 8 Billeder, »Egeskov«,
erhvervet 1918), hos Moltke, endvidere »Jagten« i
Dresden, smst. »Klosteret« og den berømte
»Jødekirkegaard«, i Petrograd 4 fremragende
Billeder, bl. a. »Sumpen«, et lgn. Motiv er
behandlet i »Egeskoven« i Berlin, Skovbilleder
desuden i Amsterdam, Wien og London o. m. a.
St.; i Kbhvn saaledes det lille fine »Egetræer
ved Kæret« (Kunstmus.), i Nivaagaard-Saml. ses
det smukke Ungdomsarbejde »Sandskrænt«, i
Gaunø-Saml. et fremragende »Skovbillede«, paa
Holsteinborg to smaa Marinebilleder. — Af de
ti Raderinger, han udførte, nævnes: »De tre
Egetræer«, »Den lille Bro« og »Skoven med de
to Bønder« som de betydeligste.
(A. R.). A. Hk.
Ruysselede [’rö^ys£e.də], By i Belgien, Prov.
Vestflandern, 20 km SØ. for Brügge, har en
Landbrugsskole, tilvirker Cikorie, Olie og
Strømper og har (1920) 6322 Indb.
G. G.
Ruyter [’rö^ytər], se Ruijter.
Ruzomberok [’uzåmbæråk] (tysk
Rosenberg), By i Tschekkoslovakiet, 42 km NNØ. f.
Banská Bystrica (Neusohl), har (1921) 14230
Indb. Fabrikation af Bomuldsvarer, Papir og
Tændstikker.
O. K.
Ruzkij [’ruskij], Nikolai, russ. General
(1854—1918), havde allerede 1896 naaet
Generals Rang. Han gjorde sig ikke særlig
bemærket i den jap. Krig (1904—05), men stod i
Krigsminister Sukhomlinov meget nær. Ved
Verdenskrigens Udbrud fik han 3. Armé, som
angreb i Galizien og kastede Østerrigerne
tilbage til San-Dnjester, hvilket forskaffede R.
stor Popularitet. Oktbr 1914 blev han
Øverstbefalende paa Nordvestfronten og senere paa
Nordfronten. Trods Svagelighed beholdt han
dog Kommandoen, og det var i hans
Hovedkvarter, at Tsar Nikolai abdicerede Marts 1917.
R. trak sig tilbage straks efter Revolutionen;
han blev skudt af Bolschevikerne 1918.
E. C.
Ryakolit, se Feldspat.
Rybatschij ell. Fisker Halvøen, paa
Finsk Kalasaarento, en 1400 km2 stor
Halvø, der fra den vestlige Del af
Murmankysten skyder sig ud Ø. for Varanger Bugten,
og som mod S. begrænses af den store Muotka
Fjord. Fra 1918 gaar Grænsen mellem Finland
og Rusland over den vestlige Del af
Fiskerhalvøen.
N. H. J.
Rübel [’ry.bəl], E. A., schweizisk Botaniker,
f. 1876 i Zürich. R. studerede først Kemi og
tog heri 1901 Doktorgraden. Senere har han
drevet bot. Studier, spc. plantegeografiske og
økologiske. Saavel fra sit Hjemland som
andetsteds fra har han hentet Stof til en Række
Afh., hvoraf kan fremhæves:
»Pflanzengeographische Monographie des Bernina-gebiets«
(Englers Jahrb., 1912). I den af Korschelt m.
fl. udgivne »Handwörterbuch der
Naturwissenschaften« har R. behandlet den økologiske
Plantegeografi i en udførlig og instruktiv
Oversigt (1913). R. har ofret meget betydelige
Midler paa Oprettelsen af »Geobotanisches
Institut Rubel« i Zürich. Det indeholder
Samlinger, Bibliotek m. v. til Støtte for
plantegeografisk Forskning, og der udgives Meddelelser
derfra.
A. M.
Rübelbronze er Muntzmetal, hvori en Del af
Kobberet er erstattet med Fe, Mn, Al og Ni.
Dens kem. Modstandsdygtighed i Forbindelse
med Seighed i høje Temp. gør den egnet til
Brug i overhedet Damp.
E. Su.
Ryberg, Niels, dansk Købmand, f. i
Rybjærg By i Salling 14. Septbr 1725, d. i Kbhvn
29. Aug. 1804. Som ung flygtede han fra sin
Stavn for at undgaa Militærtjeneste og kom i
Handelslære hos en Onkel i Aalborg. Han
bosatte sig i Kbhvn 1750 og tog 1753
Grossererborgerskab. Forretningen, i hvilken han til forsk.
Tider havde forsk. Kompagnoner, blev meget
betydelig; bl. a. drev han stor
Assuranceforretning. 1759—63 førte han den isl. Handel for
Kongens Regning og gjorde et betydeligt
Arbejde for at udvikle Fiskeriet under Island.
Han var endvidere Medlem af Direktionen for
det asiatiske og det vestindiske Kompagni. R.
var særdeles ivrig for filantropiske
Foretagender og var Medlem af Direktionen for
Opfostringshuset paa Christianshavn og af den af
Struensee nedsatte Kommission til Omordning
af Kbhvn’s Fattigvæsen. Paa sine Godser
Øbjærggaard paa Sjælland og Frederiksgave
paa Fyn indførte han betydningsfulde
Reformer, udskiftede Jorderne og bistod de
selvejende Bønder, byggede Møller, Skoler, Hospitaler
o. s. v.
(E. M.). J. Th.
Ryberg Hansen, Peter Oluf, dansk
Religionshistoriker, f. 20. Febr 1860 i Kbhvn, d.
smst. 29. Apr. 1911. Efter 1883 at have taget
teologisk Embedseksamen begyndte han straks
at manuducere teologiske Studenter, og af
denne Virksomhed ernærede han sig lige til sin
Død uden nogensinde at have nogen
Embedsstilling; først 1907 blev han Bibliotekar ved
Industriforeningens Bibliotek. 1886 foretog han en
længere Studierejse til Udlandet, og han kom
tidligt ind paa at beskæftige sig med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
