Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rydin, Herman Ludvig - Rüdinger, Fritz Albert Christian - Rydninger - Rydqvist, Johan Erik - Rye (By i det sydlige England) - Rye (Byer i Danmark)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
grundigste og mest udtømmende Arbejde, som findes
om dette Emne. Gennemgaaende var R. imod en
Overførelse af Parlamentarismen til de
skandinaviske Landes Regeringssystem.
Unionsforholdene mellem Norge og Sverige behandlede R. i
forsk. Skrifter, eksempelvis: »Foreningen mellan
Sverige och Norge från historisk och
statsrättslig synspunkt betraktad« (1863); han hævdede
heri den norske Konges absolutte Veto ell. Ret
til effektiv Sanktionsvægring i
Grundlovsspørgsmaal. I Skriftet »Anteckningar om den norska
vensterns unionspolitik och dennas statsrättsliga
karaktär under åren 1891—1902« (Upsala 1902)
optraadte han med Skarphed mod det norske
Venstres Taktik og Politik i
Unionsspørgsmaalet.
(A. S.). G. C.
Rüdinger [’ry.deŋər], Fritz Albert
Christian, dansk Violoncellist, f. 20. Apr.
1838 i Kbhvn, d. 7. April 1925 smst., modtog
tidlig Musikundervisning af sin Fader, en bekendt
Musiklærer (indvandret Tysker), fik senere F.
Rauch som Lærer i Violoncel og tjente sine
Sporer som Orkesterspiller i Lumbye’s Orkester.
1864 fik han Ansættelse i det kgl. Kapel, drog
1866 til Dresden for at studere under Fr.
Grützmacher og avancerede 1877 til Solo violoncellist
i det kgl. Kapel. 1898 tog han sin Afsked.
Særlig Bet. har R. som Lærer, dels privat, dels ved
Musikkonservatoriet; saa godt som alle mere
fremtrædende danske Violoncellister i vor Tid
er hans Elever. Som pædagogiske Hjælpemidler
udgav han et Hæfte fortræffelige tekn. Studier
og Mazas’ Violinetuder i Transskription for
Violoncel. R. har ogsaa med Held dyrket
Malerkunsten (Landskabs- og Dyremaler) og jævnlig
udstillet paa Charlottenborg.
A. H.
Rydninger. Foran en Forsvarsstilling er det
nødvendigt at have fri Oversigt og frit Skudfelt,
for at Forsvareren kan faa det rette Udbytte af
sin Ildvirkning. Ved Valg af Stilling i Terrainet
bør der derfor tages Hensyn til, at denne
Fordring saa vidt mulig er opfyldt, men der vil
dog ofte saavel i det nærmere som det fjernere
Forterrain findes adskillige Terraingenstande,
navnlig Indhegninger, Beplantninger, Bygninger,
som det vil være ønskeligt at rydde, idet de
ellers vil kunne komme Fjenden til Nytte som
Dækning ell. Skjul under hans Fremrykning
imod Stillingen. R., der kræver megen Tid og
Arbejdskraft, tillagdes tidligere stor Bet. Under
Nutidens Krigsførelse, hvor Stillingerne faar
stor Udstrækning i Dybden, vil man dog næppe
foretage R. i større Udstrækning, idet de
tilstedeværende Terraingenstande er de bedste
Hjælpemidler til at skjule og maskere Stillingen
og derved muliggør, at Færdslen i denne kan
forblive uset for Fjenden, ligesom de ogsaa
letter Anbringelsen af flankerende Skyts.
Sch. P.
Rydqvist [’ry.dkvist], Johan Erik, sv.
Kritiker og Sprogforsker, f. 20. Oktbr. 1800 i
Göteborg, d. i Sthlm 17. Decbr 1877, blev
Student 1820, cand. jur. 1826, ansat ved det kgl.
Bibliotek i Sthlm 1827—65, da han tog sin Afsked
som Bibliotekar, Dr. honoris 1860. Allerede som
ung Student optraadte R. som Forfatter, mest
med Oversættelser; men han gik snart over til
kritisk Virksomhed og nedlagde Resultaterne af
sin Viden i Skriftet »Framfarne dagars vittra
idrotter i jemförelse med samtidens« (1828, »Sv.
Akad. handl.«, 1829), og han redigerede
1828—32 det litterære Ugeskrift »Heimdal«, der
stiftedes for at virke for upartisk
Litteraturkritik; det afløstes af »Svenske
litteraturföreningens tidskrift«, hvor R. var Medarbejder.
Foruden punktlig at opfylde sine Embedspligter
udarbejdede R. Skrifter af æstetisk, kritisk ell.
polemisk Karakter, »Djurgården förr och nu«
(1833), »Nordens äldsta skådespel« (1836), »De
civila ämbetsmännen i Sverige« (1838), »Tidens
oro och tidens kraft« (1840) o. m. fl. Men fra
1840 tvang Sygdom ham til Stilleliv; han opgav
da al kritisk Virksomhed for at vie Resten af sit
Liv til Sprogforskning, og 1850 paabegyndte han
Udgivelsen af sit grundige Værk: »Svenska
språkets lager«, Bd 1—5 udgaves i Tidsrummet
1850—74, og efter hans Død udgaves endnu et 6. Bd.
Dette Værk er en Mellemting mellem
Grammatik og Sproghistorie, i hvilken særlig det 14.,
15. og 19. Aarh.’s Svenske er Genstand for
Behandling, medens Oldsproget og 16.—18. Aarh.’s
Sprog kun undersøges spredtvis. Skønt hans
Behandling af Orddannelsen er fragmentarisk, og
hans Behandling af Lydlæren er ligefrem
utilfredsstillende, vil Værket dog bestandig være et
Hovedværk til sv. Sprogforskning, fordi R.’s
Viden var langt foran Samtidens Forskning.
Hjemlige Forarbejder fandtes ikke, hans Metode var
Grimm’s udvidet ved Tilegnelse af Rask og
Bopp’s Forskninger, men tillige i høj Grad
selvstændig; Materialet maatte for en stor Del
hentes i Haandskrifterne. — R.’s mindre,
sproglige Arbejder, »Den historiska språkforskning«
(1849), »Ljus och irrsken i språkets värld«
(1865) og »Svenska akademiens ordbok, historiskt
och kritisk betraktad« (1870), har lige saa lidt
som hans polemiske Modskrift mod
Stockholms-Retskrivningsmødet (1869) »Ljudlagar och
Skriflagar« (1870, tillige optaget i hans Hovedværks
IV) nogen egl. Bet. (Litt.: T. Wiséns
»Minnesteckning« [i »Sv. Akad. handl.«, 1879]; K.
Maurer’s Nekrolog [i Germania, 1878]; N.
Linder, »J. E. R.« [1878]).
O. Th.
Rye [ra’i], By i det sydlige England, Sussex,
45 km SV. for Dover. Havet gik engang helt op
til R.; men Havnen, Rye Harbour, ligger 3 km.
sydligere ved Rothers Udløb i Kanalen. R. har
en Kirke i normannisk Stil og en gl Borg, der nu
benyttes som Politistation. R. driver Fiskeri og
Skibsbyggeri, har store Markeder med Faar (fra
Romney Marsh) og (1921) 10845 Indb.
G. G.
Rye, 1) Stationsby i Midtjylland (Dover Sogn,
Hjelmslev Herred, Aarhus Amt), i en meget
naturskøn Egn ved Gudenaaens Udløb i Birksø, c.
12 km NV. for Skanderborg og c. 15 km SØ. for
Silkeborg. Byen, som er et yndet
Sommeropholdssted, havde 1921 168 Gaarde og Huse med
1035 Indb. (1911: 897, 1901: 596). I R. er der
Filialkirke, Skole, Tekn. Skole, Højskole,
Husholdningsskole, Sanatorium for Kvinder,
Plejehjem, Læge og Dyrlæge; forsk. industrielle
Anlæg som Imprægneringsanstalt, Pottemageri,
Savmølle, Træskofabrik, Mølle og Bageri.
Endvidere Hotel, Afholdsrestaurant, Gæstgiveri og
Pensionater, Filial af Andelsbanken samt Spare-
og Laanekasse. Byen har Markedsplads,
Telegrafstation, Postekspedition og er Station paa
Statsbanen Skanderborg—Silkeborg. 2) (Gl Rye),
Sogn og Sogneby VNV. for Skanderborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
