Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rød Kobbermalm - Rødkonk - Rødkridt - Rødkul - Rødkælk - Rødkærsbro - Rødler - rødliggende - Rødlinger - Rødløg - Rødmarv - Rødmus - Rødnikkel - Rødning - Rødnæb (se Læbefisk) - Rødnæb (Svampe) - Rødrygget Tornskade - Rødsand - Rødsildre - Rødskalle - Rødskimmel - rødskjær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kobbermalme, i Reglen i de nærmest
Jordoverfladen liggende Dele af Lejerne; smukke
Krystaller træffes bl. a. i Cornwall og i Chessy nær
Lyon (her ofte omdannede til Malakit); særlig
rigelig findes R. i adskillige Kobbergruber i
Chile, Peru og Bolivia. (N. V. U.) O. B. B.
Rødkonk (Neptunea antiqua L.) er Navnet
paa en ved sin Størrelse og Hyppighed velkendt
prosobranch Havsnegl. Skallen, der paa
danske Stykker kan blive over 13 cm lang, har et
regelmæssigt, kegleformet Spir og en kort
Skaltud; Vindingernes i det hele jævne Overflade
viser fine, men tydelige Længde- og Tværstriber.
Skallens Kalkmasse er tyk og af en rødligbrun
Farve; Laaget er ret svært, hornagtigt og af
næsten ægformet Omrids.
R., der ligesom den alm. Konk lever af Rov,
er i Kattegat og Skagerak paa dybere Vand
(16—140 m) en af de almindeligste Snegle; den
træffes fremdeles ved Storbritannien’s Kyster,
medens den længere mod N., f. Eks. ved Norge’s
Vestkyst, erstattes af en meget nærstaaende
Form (N. despecta L.), der udmærker sig ved
tydelige Længdekøle paa Vindingernes
Overflade.
(R. H. S.) C. M. S.
Rødkridt, se Jernglans.
Rødkul, se Kul.
Rødkælk, se Rødhals.
Rødkærsbro, Stationsby i Midtjylland, 12 km
SSØ. f. Viborg (Vindum Sogn, Middelsom
Herred, Viborg Amt). Byen, hvoraf en mindre Del
ligger i Elsborg Sogn, havde 1921 115 Gaarde og
Huse med 603 Indb. (1916: 517, 1906: 288). Den
er Station paa Statsbanen Langaa—Viborg og
Endepunkt for Privatbanen Silkeborg—R. Der
er Telegrafstation, Postekspedition,
Markedsplads, Elektricitetsværk, Vandværk, Skole,
Læge, Dyrlæge, Kro og Afholdshjem; endvidere
Andelsmejeri, Savværk m. m. foruden handlende
og Haandværkere.
M. S.
Rødler kaldes hyppig den øverste Del af
Moræneleret, hvori der ved Indvirkning af Luften
og det nedsivende, kulsyreholdige Vand har
fundet en Forvitring St., hvorved bl. a. Kalken er
udvasket, og Jernforbindelser er bleven iltede,
saa at Lerets Farve nu er mere ell. mindre
rødlig.
J. P. R.
rødliggende kaldes den nederste Afdeling af
den permiske Formation i Tyskland. Den
dannes af røde Sandstene, Konglomerater og
Lerlag, ofte gennembrudte af Eruptivbjergarter.
Faunaen og Floraen er meget fattige og vidner
om, at det er Ferskvandsdannelser. Se iøvrigt
Permisk Formation.
J. P. R.
Rødlinger, Rubeŏla, ogsaa kaldet »Røde
Hunde«;, er en Infektionssygdom, der har en Del
Lighed med Mæslinger og derfor ogsaa jævnlig
forveksles dermed, af enkelte Forf. endog er
bleven antagen for kun at være en Afart deraf.
At R. imidlertid er en selvstændig Sygdom, kan
bl. a. ses deraf, at den samme Patient kan faa
begge Sygdomme undertiden med ganske kort
Mellemrum. R. optræder epidemisk, undertiden
i Tilslutning til ell. samtidig med
Mæslingepidemier. Sygdommen begynder ligesom Mæslinger
med katarralske Symptomer (Snue, Hoste,
Øjenkatarr); derefter indfinder sig Feber, der
sjælden overstiger 39° i synderlig Grad og allerede
efter en Dags Forløb er svunden. Den flg. Dag
viser Udslettet sig; det bestaar af røde Pletter,
der ligesom ved Mæslinger begynder i Ansigtet
og derfra breder sig ned over hele Kroppen,
men som allerede begynder at blege af nogle
faa Dage senere og derefter hurtig forsvinder
uden kendelig Afskalning. Ofte er der under
Sygdommen lidt Rødme i Svælget og
fremtrædende hævede Kirtler udvendig paa Halsen.
Sygdommen er i det hele let; ofte er ikke en
Gang Sengeleje nødvendigt, og den angriber
ligesom de andre »Børnesygdomme« vistnok
yderst sjældent det samme Individ mere end een
Gang. Patienterne holdes inde nogle Dage,
behøver ingen særlig Ben., og Afspærring af
Hensyn til Smitte er overflødig.
(A. F.) H. I. B.
Rødløg, se Løg.
Rødmarv er en ofte forekommende
rødlig-brunlig Farvning af de indre Aarringe i en
Bøgestamme, som gør dennes Ved uskikket til
forsk. Brug; R. kan skyldes Angreb af Svamp,
men er oftere fremkaldt af formuldede Stoffer,
som siver ned i Stammen fra et højere siddende
gl. Grensaar.
C. V. P.
Rødmus, se Markmus.
Rødnikkel, d. s. s. Arsennikkel.
Rødning, se Hamp.
Rødnæb, se Læbefisk.
Rødnæb (Gnomonia erythróstoma [Pers.]), en
for søde Kirsebærtræer meget farlig Svamp; R.
hører til Sphæriaceæ, har Sporehuse med rød,
næbformet udtrukken Munding; Sporerne er
farveløse, torummede. Den frembringer blege
Pletter paa Bladene, i hvilke der udvikles
Pyknider; de angrebne, sammenkrøllede brunvisne
Blade bliver siddende paa Træerne Vinteren
over; paa dem udvikles Sporehusene, der
modnes og spreder Sporerne ved Løvspringstid;
Bærrene kan ogsaa angribes og bliver da
forkrøblede og uspiselige. R. kan fremkalde meget
farlige Epidemier i stærkt kirsebærdyrkende Egne;
den bekæmpes med Held ved omhyggelig
Indsamling af de visne Blade, som huser Svampen
ved Vintertid. (Litt.: Rostrup,
»Plantepatologi« S. 477).
(F. K. R.) C. F.
Rødrygget Tornskade (Lonius collyrio), se
Tornskader.
Rødsand strækker sig ud fra Laaland’s
Sydkyst fra Hyllekrog til Gjedser Odde, kun skilt
fra Odden ved Kroghage Dyb. Det har en
Bredde mellem 1 og 2 km og bestaar af let
flytteligt Sand, der netop er overflydt ved
daglig Vandstand, med Undtagelse af nogle
Smaaholme, som altid er tørre, men hyppig skifter
Form og Beliggenhed. R. falder paa Sydsiden
brat af til 4 m, men derefter jævnt udefter til
10 m. Inden for denne Dybde findes dog en
Mængde Puller med lægt Vand. Over R. fører
til Farvandet S. f. Nysted, foruden fl. Baadeløb,
et afmærket Løb, der hedder Østre-Mærker og
har en Dybde af 2,8 m. Til Benyttelse for
Dampfærgerne mellem Gjedser og Warnemünde er
der over R.’s østlige Ende, S. f. Gjedser Havn,
gravet en 65 m bred Rende med 6 m Vand; den
hedder R. Rende og udmunder i Kroghage Dyb,
og er afmærket for Dag- og Natsejlads.
G. F. H.
Rødsildre, se Saxifraga.
Rødskalle, d. s. s. Rudskalle, se Skalle.
Rødskimmel, se Lød.
rødskjær, se raaskjær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
