Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Røgforbrænding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mindre Luft, og for at undgaa det store
Varmetab, der finder St., naar der gaar for megen
Luft gennem Risten, bør derfor Lufttilførselen
stadig reguleres: Dette kan ske ved Indstilling
af Spjældet, der maa være mest aabent straks
efter en Indfyring og derefter gradvis lukkes,
indtil det, naar en ny Indfyring skal finde St.,
kun er ganske lidt aabent; under selve
Indfyringen bør Spjældet være næsten lukket for at
undgaa den stærke Luftstrøm, som ell. gennem
den aabne Fyrdør vilde stryge hen over
Kullaget og afkøle dette og Kedelen. Man kan
ogsaa stadig benytte samme Spjældstilling og dog
opnaa en temmelig god Forbrænding, idet man
ved at fyre ofte og kun lidt ad Gangen holder
Fyrets Tilstand omtr. konstant. Under
Indfyringen bør dog Spjældet omtr. lukkes, men dette
kan man opnaa paa en nem og sikker Maade,
idet Spjældet sættes i Forbindelse med
Fyrdøren saaledes, at det næsten lukkes, naar
Fyrdøren aabnes, og atter aabnes, naar denne
lukkes. (At opnaa en fuldstændig Forbrænding ved
at arbejde med en alt for rigelig Lufttilførsel er
vel muligt — i alt Fald vil Røgen derved blive
saa stærkt fortyndet, at Forbrændingen
tilsyneladende bliver røgfri — men dette er forbundet
med alt for store Varmetab til at være
økonomisk).
Af det foreg. vil det fremgaa, at en røgfri
Forbrænding kan opnaas ved Dygtighed og
Paapasselighed fra Fyrbøderens S.; i
Virkeligheden opnaas den bedst paa denne Maade,
navnlig da den Dampmængde, som Kedelen skal
afgive, altsaa den Kulmængde, der skal
forbrændes, ofte varierer. Da imidlertid
Fyrbøderens Arbejde derved bliver mere anstrengende,
og da ikke alle Fyrbødere er lige dygtige, har
man paa forsk. Maade søgt baade at lette
Arbejdet og at opnaa en økonomisk Forbrænding
uafhængig af Fyrbøderens Dygtighed og
Paapasselighed, og hertil sigter de saakaldte
»røgfortærende Apparater«, som findes i en stor
Mængde Konstruktioner.
Idet der ses bort fra Fyring med flydende og
luftformigt Brændsel (se Ildsted,
Gasfyring), hvorved en røgfri Forbrænding let
opnaas, kan man henføre de røgfortærende
Apparater til to store Hovedklasser: 1) Apparater,
der regulerer Lufttilførselen efter
Forbrændingens Behov, medens Fyringen foregaar med
Mellemrum, oftest paa sædvanlig Maade ved
Haandkraft, og 2) Apparater, ved hvilke
Brændselstilførselen foregaar uafbrudt — ofte ved
mekanisk Kraft — medens Lufttilførselen holdes
konstant i længere Tidsrum og kan ændres,
naar Fordringerne til Ildstedets
Varmeudvikling ændres, f. Eks. naar der ved en Kedel
kræves mere ell. mindre Damp. P. Gr. a.
Konstruktionernes store Talrighed skal her kun
omtales nogle faa, mere typiske Eksempler.
Til den første Klasse hører
Spjældregulatorerne, hvis Opgave det er at sørge for,
at Lufttilførselen — som ovf. omtalt — bliver
størst straks efter en Indfyring og derefter
gradvis aftager, efterhaanden som det friske
Kullag brænder igennem, indtil den naar sit
Minimum, naar en ny Indfyring skal finde Sted.
Straks efter at en saadan har fundet Sted,
aabner Fyrbøderen Spjældet ved Hjælp af et
Haandtag, og Spjældet søger derefter ved sin
Vægt, — eventuelt anbringes en Tillægsvægt —
at lukke sig igen, men forhindres deri af
Spjældregulatoren. Denne bestaar af et
Bremseapparat, f. Eks. en med Olie fyldt lukket
Cylinder, i hvilken et Stempel kan bevæge sig. Naar
Spjældet aabnes, føres Stempelet hen imod
Cylinderens ene Ende, idet Olien gennem Ventilen
i Stempelet ell. ved et Omløb uden synderlig
Modstand bevæger sig hen imod den anden
Ende af Cylinderen. Medens derefter Spjældet
søger at lukke sig, altsaa at drive Stempelet
tilbage, møder dette Modstand af Olien, saa at
Bevægelsen kun kan foregaa med meget ringe
Hastighed, og den Modstand, som Olien gør,
kan man indstille saaledes, at den Tid, der
benyttes til Spjældets Lukning, altsaa Tiden
mellem to Indfyringer, retter sig efter de til
Varmeudviklingen stillede Krav. Lufttilførselen
sker ved nogle Apparater alene gennem Risten;
ved andre derimod deles Luftstrømmen, saa at
een Del Luft gaar gennem Risten, dog ikke nok
til at frembringe en fuldstændig Forbrænding,
en anden Del ledes gennem Kanaler i Fyrbroen
og møder de over Risten udviklede Gasarter
over denne. Herved opnaas, at disse Gasarter
blandes godt med Luft, og da denne ved at
passere under Risten og gennem den hede
Fyrbro er bleven opvarmet, tilvejebringes gode
Betingelser for en fuldstændig Forbrænding, der i
dette Tilfælde med særlig Ret kan kaldes R. ell.
Røgfortæring, fordi man med Forsæt over
Risten har udviklet Røg. Lufttilførselen gennem
Fyrbroen kan reguleres ved særlige Klapper i
denne (Kowitzke’s Fyring). Forvarmning af
Luften, der kan ske paa forsk. Maader
(Kanaler i Murværket, langs Kedelens Forside), har i
det hele en heldig Indflydelse paa
Forbrændingens Godhed. Undertiden anvendes en Blæser
til Indførsel af Luften — kold ell. forvarmet —
og Luftmængden kan da afpasses efter Fyrets
Tilstand som ovf. nævnt.
Som henhørende til den anden Klasse af
Apparater kan nævnes Ten-Brink og Donneley’s
Fyr (se Dampkedel) samt Trappe- og
Etageristerne (se Ildsted). Disse er alle særlig
beregnet paa Fyring med Smaakul ell. andet
stærkt sønderdelt Brændsel (Sayspaaner,
Garvebark), der af sig selv kan synke fra en Tragt
hed i Ildstedet gennem en Spalte, hvis Vidde
kan indstilles efter Behov. Mere sammensat er
de saakaldte »mekaniske Fyrapparater«, der
automatisk besørger Indfyringen og ofte tillige
løsner Slakkerne og holder Risten klar. Af disse
gives der atter en stor Mængde Konstruktioner,
der alle har det tilfælles, at Brændselet —
oftest Smaakul — fyldes i en Tragt, hvorfra det
glider ned til de egl. Indfyringsapparater; inden
det naar disse, passerer Brændselet ofte et Par
Valser, der dels yderligere sønderdeler det, dels
tjener til Regulering af Tilførselen. Ved nogle
Apparater kastes Kullene ind paa Risten af
hurtig omløbende vandrette Skiver, paa hvilke
Kullene falder ned fra Valserne og slynges ind
i Ildstedet (Henderson). Ved andre kastes
Kullene ind af en Art Skovle, der svinger om en
vandret Akse; naar Skovlen har udført et Kast,
føres den tilbage igen, og under denne
Bevægelse spændes en Fjeder, hvorefter Skovlen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
