Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Røntgenbehandling - Røntgendiagnostik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for vidt forsk. Sygdomme med Held, og saa til
andre Tider kan tilsyneladende fuldstændig
ensartede Lidelser forholde sig meget forskelligt
over for den, d. v. s. være ell. ikke være
røntgensensible, noget som ikke kan afgøres
paa Forhaand, og som rimeligvis har sin
Forklaring ikke i selve Sygdommen, men i
Organismens Evne til at reagere.
Af de dybereliggende Lidelser
kommer i første Linie Kirtelsygdomme,
fordi Kirtelvæv i sig selv er meget
røntgensensibelt. Navnlig Kirteltuberkulosen har i mange
Aar været et sikkert Felt, men Behandlingen
kombineres nu ofte med universel
Lysbehandling, der ved sin stimulerende Virkning paa
hele Organismen er af stor Bet. Andre
Kirtelsygdomme, simple Betændelser i disse og
ondartede Svulster i dem hører ogsaa under R. —
Hertil slutter sig den Basedowske
Sygdom i Skjoldbruskkirtlen, hvoraf c. 60 %
helbredes ved R. og saaledes undgaar Operation, og
Akromegalien, en Lidelse i
Hypofysekirtlen (beliggende lige under og i Forbindelse
med Hjernen), der viser sig ved Hovedpine og
abnorm Vækst af de perifere Legemsdele (Næse,
Hage, Hænder og Fødder).
Kønskirtlerne er som nævnt meget røntgensensible, hvad
man benytter sig af over for uregelmæssige og
for stærke Menstruationsblødninger navnlig i
Klimakteriet (Overgangsaarene), saaledes at
Menstruationen herved kan standses helt, og det
langvarige Besvær afkortes betydeligt. —
Blodet og navnlig de bloddannende Organer
(Benmarven) samt Milten behandles for
Sygdomme, der viser sig ved henh. Forøgelse af de
røde og de hvide Blodlegemer samt sygelige
Forandringer af disse; dog er det ofte her kun
en forbigaaende Bedring, der opnaas.
— Knogle- og Ledtuberkulose samt
Tuberkulose i andre Organer (Bughinde, Lunger, Hud
o. s. v.) behandles af mange — navnlig i
Tyskland — med R., men her spiller dog den
universelle Lysbehandling den afgørende Rolle. —
Det største og vel nok det vigtigste Felt for R.
er de ondartede Svulster, Kræften, hvor
man ofte i Forbindelse med Radiumbehandling
kan opnaa relativt gode Resultater, d. v. s.
Resultater der m. H. t. Helbredsprocent ligger
over de operative. Som omtalt udførligere
under Radiumbehandling er det dog stadig
Kombinationen af Straalebehandling med kir.
Indgreb, der synes at love bedst. — De egl.
Kræftformer (Cancer), der er mest taknemlige for
R., er foruden Hudkræft, Livmoderkræft, nogle
Former af Mundhulekræft, — medens andre af
disse er ganske upaavirkelige —. Tonsilkræft,
Kræftsvulster udgaaende fra Æggestokkene og
fra Skjoldbruskkirtlen, samt Knoglekræft, hvad
enten den er primær ell. sekundær. Hermed er
dog ingenlunde sagt, at alle disse Kræftformer
kan helbredes, men dette gælder kun en større
ell. mindre Procentdel af dem, medens Resten
enten bedres en Tid ell. er upaavirkede.
Bedringen kan ofte vare i fl. Aar, hvor Patienten kan
synes at være fuldstændig helbredet, men
Tilbagefaldet (Recidivet), som saa kommer, er som
Regel mindre paavirkeligt for R. end den
primære Lidelse. — De Lokalisationer af Kræft,
over for hvilke man ogsaa anvender R., men
hvor Resultatet er mindre gunstigt end ved de
nævnte, er hele Fordøjelseskanalen, Bughinden
og Bughulens Organer (fraset Ovarierne),
Lungerne, Struben og Nervesystemet. Bl. disse ser
man dog undertiden Helbredelse, f. Eks. ved
Strubekræft, Spiserørskræft, Endetarmskræft og
Hjernesvulster. Foruden af de egl. Kræftsvulster
(Cancer) finder R. Sted af de saakaldte
Sarkomer, ogsaa ondartede Svulster, udgaaende
fra Støttevævet (se under Kræft), og man har
her Svulstformer, der er overordentlig følsomme
over for R., idet de svinder fuldstændig efter en
enkelt Bestraaling. Dette gælder særligt de
saakaldte Lymfosarkomer, der udgaar fra
Kirtelvæv, og et i Tandkødet voksende Sarkom
(epulis). Ogsaa nogle af Knoglesarkomerne (de
myelogene) er taknemmelige for R., medens andre
er ganske upaavirkelige.
Man ser saaledes, at R. har meget
vidtspændende Opgaver, hvoraf en Del er løst, og hvor
R. er den absolut suveræne Terapi, medens
andre er paa Forsøgsstadiet og muligvis glider
over til andre Behandlingsformer. Der arbejdes
overalt i Verden paa at klargøre de biol.
Forhold ved R., og det er sikkert ad denne Vej,
Fremtiden vil bringe Løsningen af de mange
Problemer, som endnu hviler i den rent
erfaringsmæssige Erkendelse, ligesom der sikkert
ogsaa ad denne Vej vil blive aabnet nye
Virkefelter for denne endnu saa unge Videnskab.
Edv. Collin.
Røntgendiagnostik, d. v. s. den Videnskab,
der ved Hjælp af Røntgenstraalernes fys.
Egenskaber undersøger den menneskelige Organisme
for visse Sygdomme, og derved skaffer
Undersøgeren Kendskab til disse. Til Forstaaelse
heraf maa vi først klargøre os Dannelsen af et
Røntgenbillede. Dette er et
Skyggebillede, der opstaar, naar en alm. fot. Plade ell.
Film udsættes for Røntgenstraaler, efter at disse
har passeret Skyggegiveren. Er denne f. Eks.
en Metalstang, faas — paa det paa sædvanlig
Maade fremkaldte Negativ — et fuldstændig
klart Parti, svarende til den Del af
Røntgenstraalerne, der har ramt Stangen, medens hele
den øvrige Plade er sort, som Følge af, at alle
de Straaler, der har ramt Metallet, er absorberet
af dette, medens alle de andre Straaler har
ramt den følsomme fot. Hinde og ved
Fremkaldelsen tilladt Reduktionen af Sølvet i denne.
Hvis man i St f. en Metalstang havde indskudt
et andet Legeme, f. Eks. en Haand, vilde man
paa Pladen faa et Skyggebillede af dennes
forskellige Bestanddele, idet Billedet vil være
afhængigt af deres forsk. Absorptionsforhold over
for Røntgenstraaler, d. v. s. den Egenskab, om
de tilbageholder mere ell. mindre af
Røntgenstraalerne. I Haanden findes to
Hovedbestanddele: Knogler og Bløddele, hvoraf de første,
grundet, paa deres Kalkindhold, absorberer flest
Røntgenstraaler og saaledes giver den mindste
Sværtning af Pladen; Knoglerne vil saaledes
tegne sig klare i Forhold til Bløddelsskyggen,
og Forandringer, f. Eks. Brud, ses tydeligt.
Indenfor Knoglerne findes imidlertid større og
mindre Tæthed, nemlig det tætbyggede
compacta yderst, og det bjælkeformede, netagtige,
spongiosa inderst, svarende til Marvhulen i de
større Knogler. Denne Forskel i Tætheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
