Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rørprøvning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Messingrør i kold Tilstand. 4)
Fladtrykningsprøver for at bedømme Sejgheden
(Fig. 2). I Fig. 3 ses et Rør, der paa et tidligt
Stadium er revnet saavel i Svejsnigen (yderst
tilhøjre) som i selve Materialet. Svejsfugen bør
dog ikke lægges i Bøjningen, da man ikke kan
forlange, at den skal holde tæt ved denne
Prøve. 5) Kolde Smedeprøver med
Staal-, Svejsejerns- og Messingrør, ligeledes for
at bedømme Sejgheden. Ved
Udvidelsesprøven (Fig. 4) udvides Rørenden ved
Overhamring over en Dorn, ved
Indsnævringsprøven (Fig. 5) indsnævres den, ved
Bertelprøven ombertles Rørenden 90°,
saaledes at der dannes en Krave (Fig. 6), hvis
Bredde er en given Brøkdel af Rørdiameteren;
Svejsejernsrør taaler kun at bertles gennem
en mindre Vinkel (Fig. 7). 6) Trækprøver
med enten Længdestrimler ell. Tværstrimler
(store Kobberrør) udtagne af Rørene og rettede
i mørk
Rødglødhede, ell., naar
Diameteren er
ringe, med et
helt Rørstykke.
7)
Vandtryksprøver tjener
til at bedømme
saavel
Vandtæthed som Styrke.
Støbejernsrør kan, prøves
med den i Fig.
8 viste Presse,
der bestaar af
en
Fundamentsramme, hvortil
en
Støbejernsplade P1 er
fastgjort; gennem
Pladen er
stukket 3 lange
Bolte, hvis fri
Ender efter at være
gaaet gennem
Pladen P3 hviler i et let Kryds K. I P3 findes en
hydraulisk Presse, hvis Stempel bærer Pladen
P2, der hænger i to Ruller paa de øvre Bolte.
P3 hviler paa H og kan sammen med P2 skydes
frem ell. tilbage paa Rammen, efter som
Rørene er kortere ell. længere. Røret anbringes
mellem P1 og P2, centreres ved Hjælp af
Rillerne i P1 og indspændes derpaa, ved at P2
føres frem af den hydrauliske Presse. Rørets
Anlægsflader tættes med Gummi ell. Sejldug.
Gennem R1 pumpes der Vand ind i Røret fra
en Trykpumpe, mens Luften, der, hvis den fik
Lov at blive, kunde foraarsage en Eksplosion,
undviger gennem Røret R2, hvis
Sideaabninger er lukkede med Metalpropper med
Undtagelse af den øverste af de inden for Rørets
Muffe værende Aabninger. Derpaa lukkes for
R2, og naar Trykket er bragt op til 20 atm,
bankes Røret med en Hammer af 1 kg Vægt,
hvorved der ikke maa vise sig Revner ell.
Utætheder. Saadanne Revner kan være opstaaede
under Forsendelsen (inden denne har
Fabrikken prøvet Rørene), ell. de kan danne sig ved
Prøven, hvis der er store Støbespændinger i
Godset. Kun ved en kraftig Hamring kan man
sikre sig mod disse Spændinger. Efter Prøven
føres P2 tilbage af Kontravægtene C, af hvilke
der findes een paa hver 3ide. Naar
Rørdiameteren er mindre end 50 cm, bruges gerne
en mindre Maskine,, hvori Røret fastspændes
med en Skrue og ikke med hydraulisk Tryk.
Svejste Jernrør prøves paa lgn. Maade,
idet de sammenskrues med Trykpumpens
Ledning ved Hjælp af en Muffe. Gode
Rørfabrikker prøver hvert eneste Gas- og Vandrør med
15—20 atm. Vandtryk og Kedelrør. med det
3-dobbelte Driftstryk, dog mindst 30 atm.
Ogsaa Kobber- og Messingrør
trykprøves.
8) Prøvning af de samlede
Ledninger med Luft- ell. Vandtryk for navnlig at
konstatere Samlingsstedernes Tæthed.
B. Ler- og Betonrør. Ved disses
Modtagelse bruges den ovenfor nævnte Prøve 1),
dog ikke Vejning, samt 9) Besigtigelse af
Brudfladen. Endvidere prøves 10)
Inderfladens Slidfasthed, 11)
Lerrørs Syrefasthed (saavel Glasurens som
Bagmassens), 12) Rørmaterialets
Porøsitet, 13) Styrken over for ydre
Kræfter, idet Rørene lægges vandret mellem
to Trykplader, adskilt fra disse ved to
Fyrretræs Lister, der har Udskæringer for Muffen,
saa at Trykket kun fordeles over den øvrige
Del af Rørets Længde. Man opgiver i Reglen
den simple Brudlast i kg pr løb. cm af
Nyttelængden, sjældnere Lasten pr m2 af det
vandrette Tværsnitsareal ell. den største
Fiberspænding. Den største Trækspænding opstaar i
Skæringslinierne mellem Rørets Inderflade og
den lodrette Diametralplan; efter disse Linier
sker Bruddet, og umiddelbart derefter revner
Røret i det vandrette Diametralplan, saa det
deles i 14 Kvadranter. Brudlasten i kg pr løb. cm
synes for Lerrørenes Vedk. uafhængig af
Diameterens Størrelse, et Tegn paa at de gængse
Vægtykkelser staar i et passende Forhold til
 |
| Fig. 8. |
 |
| Fig. 9. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
