Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Røse - Røser - Rösiö, Per Jönson - Røskat - Røskener - Røskva - Røslyng - Røssvandet - Røst - Røst (i Norge Tagets Spærreværk) - Røst (Ø i Lofoten) - Røstning - Røststuer - Røstvangen - Røstværk - Röszler, Karl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Røse, en undervands Stendynge, en
Stenrøse, anvendes i Navne i danske Farvande, f.
Eks. Nordre-R. (s. d.), Søndre-R., Stengrund
med 1 1/2 m’s Dybde, der ligger 2 1/2 km S. f.
Dragør, Stenrøsen i Præstø Fjord, en Hage med
Sten, hvorpaa der er 1 à 2 m’s Dybde.
G. F. H.
Røser kaldes smaa, lave, runde Gravhøje
fra Oldtiden, som væsentlig er byggede af
haand- og hovedstore Sten og nu har et tyndt,
dækkende Jordlag. De findes mangfoldige
Steder, navnlig i stenrige Egne og andetsteds, hvor
Forholdene maatte opfordre til saadan
Bygningsmaade. Mest synes de at tilhøre
Bronzealderens Slutn., men de kendes ogsaa fra den
tidligste Jernalder; sædvanlig dækker de kun
over en enkelt Grav med brændt Lig. I
Danmark forekommer R. især paa Bornholm, hvor
der kendes over 3000.
C. Ngd.
Rösiö [’rø.∫ø], Per Jönson, sv.
Landøkonom, f. 1861 i Blekinge i en Bondeslægt. Efter
at have beklædt forsk. Stillinger i og ved
Landbruget, er han nu (1925) Forstander for den af
ham oprettede og efter hans Program ledede
Landbrugsskole i Hagaberg ved Jönköping. Han
har, foruden en vidtomfattende og meget
paaskønnet Foredragsvirksomhed for at vække
Befolkningen, udfoldet et frodigt
landøkonomisk Forfatterskab i Fagbladene og Skrifter
vedrørende Landbruget i Alm. Hans Tale og
Stil har et stærkt personligt Præg, er vækkende
og ansporende, thi R. er Entusiast og Idealist.
Landbruget bør i højere Grad end nu udvikles
til Sveriges Hovederhverv, Bondestanden er
Nationens Kerne, og Landets Fremtid beror
væsentligst paa Landbrugets og Bondestandens
Udvikling.
H. H-l.
Røskat, d. s. s. Hermelin, se Maar.
Røskener (tysk: Röschen, eng. ornamental
bits, fr.: ornements), ældre typografisk Navn
for Forsiringstyper til Sammenstilling af
Omramninger o. l. Pynt i en Typesats.
E. S-r.
Røskva (egl.: »den raske«), ung Pige, der
sammen med sin Broder Thjalve hører til
Guden Thor’s Følge.
(A. O.). G. K-n.
Røslyng (norsk), se Calluna.
Røssvandet (191 km2, 374 m o. H.) ligger
i den nordøstlige Del af søndre Helgeland
Fogderi i Nordlands Fylke, ikke langt fra
Rigsgrænsen og lidt S. f. Okstinderne. R. har
tidligere af mange været anset for Norges
største Indsø. Efter at være blevet ordentlig
opmaalt i Beg. af 1890’erne har det imidlertid
vist sig, at den kun er Norges tredie største
Indsø, idet saavel Mjøsen (359 km2) som
Fæmunden (205 km2) er større.
(P. N.). M. H.
Røst (Søv.), en vandret Plankekonstruktion
i større Sejlskibe, der er boltet udvendig paa
Skibssiden lige under Skanseklædningen ud for
hver Mast og tjener til Spredning af Vant og
Barduner, hvorved der opnaas bedre
Forstøtning af Masterne. De benævnes i Lighed med
Masterne, altsaa Fokke-R., Stor-R. o. s. v. I
R.’s Yderkant er anbragt Jern-(Staal)skinner,
Røstskinner, der løber ned langs Skibssiden og
fastboltes der. I Røstskinnens øverste Ende,
som rækker op oven for R., er fastgjort en
Jomfru ell. Ansætningsskrue, som tjener til
at befæste Undervantets Hovedtove og
Barduner. Røstanker, Reserveankre, anbragte i
Fokke-R. Røstline, en Kæde med Tov i
Tampen (Enden). Den staar fast paa Rælingen
forude ved Skibets Bov, tjener som Surring for
Kranankret og bærer dettes Kryds i dets
vandrette Stilling, naar Ankret ikke bruges.
C. B-h.
Røst (e) kaldes i Norge Tagets Spærreværk,
Tagrejsningen, ogsaa den øvre Del af Husets
Gavlvæg. Opr. betyder Ordet »Fletværk af
Rør« og hører sammen med dansk
Røstværk (s. d.).
H. F.
Røst, Ø i Lofoten, se Værøy (Herred).
Røstning, d. s. s. Ristning.
Røststuer (norsk), se Spærrestuer.
Røstvangen, norsk Grube paa kobberholdig
Svovlkis, ligger ved Kvikneskogen i Hedmark
Fylke, 33 km Kørevej V. f. Tynset
Jernbanestation. Siden 1910 er der Tovbaneforbindelse,
22 km lang, med Rørosbanen, hvorfra 215 km
Jernbane til Malmens Eksportsted, Trondhjem.
R. hører til de faa norske Kisforekomster, som
først er opdagede i nyere Tid, idet Feltet
første Gang blev muthet 1903 og senere optaget til
Prøvedrift. Fra nu af blev R. Genstand for en
Række Stridigheder og Diskussioner, som har
gjort Gruben kendt i langt videre Kredse, end
man efter dens Størrelse og Bet. skulde vente.
Den var det første Objekt for det ny norske
Koncessionssystem. Det opr.
Koncessionsandragende af 1906 blev i sin Helhed af slaaet, men
det flg. Aar meddeltes en indskrænket
personlig Koncession paa strenge Betingelser. Efter at
en Strid om Ejendomsretten mellem den sv.
Konsul Pehrson og Bjergværksaktieselskabet
»Dovre« er blevet bilagt, drives Gruben nu i
Fællesskab af disse, idet der 1908 blev meddelt
Selskabet en gunstigere Koncession. Siden 1921
har Gruben ikke været i Drift. Den aarlige
Produktion var 20—25000 Tons. Forekomsten er
saavidt hidtil kendt ikke af betydelige
Dimensioner, men Malmen er af udmærket Kvalitet
med 2 1/2-3 % Kobber og 43—45 % Svovl.
Mægtigheden er til Dels temmelig stor, men
Udstrækningen i Strøg forholdsvis lille.
Gruben har 2 parallelle Kisstokke, der optræder
paa Grænsen mellem pressede Glimmerskifere
og Amfibolitter, hvilke sidste temmelig sikkert
er omvandlede Gabbrobjergarter. Malmen
bestaar af Svovlkis, Kobberkis, Magnetit samt lidt
Zinkblende. Fremfor andre Felter af denne Art
udmærker Forekomsten sig ved en stor
central Kerne af Magnetit i Kisstokken, samt ved
sin usædvanlig store Dragning i Felt, nemlig
c. 60°.
(S. Foslie). Gunnar Horn.
Røstværk (Søv.), en let Trækonstruktion;
den bestaar af en Ramme, i hvilken Lister
lægges ind, eet Lag parallelt med Rammens
Sidestykker, et andet Lag falses over sidstnævnte
lodret paa disses Retning. R. bruges f. Eks.
som Dække over en Luge (Aabning) i Dækket,
for at Luft og Lys kan komme ned i Skibet.
C. B-h.
Röszler [’röslər], Karl, tysk Forf., f. i
Wien 1864, var opr. Købmand, derpaa
Journalist, lever nu som Forf. i München. Han har
foruden Burlesken »Clubsessel« og Dramaet
»Der reiche Jüngling« skrevet Lystspillet »Die
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
