Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saar - Saar (jur.) - Saar (Biflod) - Saar, Ferdinand v. - Saaralben - Saarbehandling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afsondring af Materie ledsage Helingen, der nu
kaldes Heling per tertaim intentionem. For at
opnaa den bedste Slags Heling er det
nødvendigt, at S. behandles efter de Regler, som
Antiseptik og Aseptik lærer, at fremdeles
S. ved Syning ell. paa anden Maade holdes
sammenheftet (smlg. Saarbehandling).
Lykkes det ikke at opnaa dette gunstigst mulige
Resultat, maa man tilstræbe, at de andre
Former af Heling opnaas uden Komplikationer (se
Saarfeber, Saarsygdomme).
Medens saaledes et S. (vulnus), frembragt ved
Læsioner af forsk. Art, har et nogenledes
regelbundet Forløb — er dette dog noget afhængigt
af de Komplikationer, som hidrører fra
samtidig læderede Organer og i øvrigt af
Beskaffenheden af S., idet da navnlig Tilstedeværelsen af
Fremmedlegemer og Smitstoffer kan betinge
alvorlige Vilkaar for Patienten. Saaledes kan
Tilstedeværelsen af Projektiler ved Skudsaar
betinge farlige Forhold. Smitstoffer kan
foranledige Saarsygdomme af mere og mindre
alvorlig Natur. For Brandsaar gør særlige Forhold
sig gældende.
Helt forsk. fra et S. som de nu omtalte
forholder sig et langsomt forløbende S. (ulcus).
Et saadant betinget af Sygdom (Kræft, Syfilis,
Tuberkulose, o. fl.) afhænger ganske af disse
Sygdommes særlige Forhold: medens saaledes
et Kræftsaar kun kan anses for helbredeligt,
hvis Kræften er det, saa kan naturligvis
Syfilissaar helbredes under Helbredelsen af denne
Sygdom. Visse af de som ulcera betegnede S.
viser langsom Helbredelse og stor
Tilbøjelighed til atter at bryde op p. Gr. a. Forholdene
paa Stedet. Saaledes de kroniske
Bensaar, der ofte er betingede af Aareknuder og
Aarebetændelser (varikøst ulcus). Ogsaa om
disse gælder det, at deres Helbredelse i meget
høj Grad afhænger af Forløbet af
Grundlidelsen. Et saadant kronisk Bensaar kan indtage
overmaade store Flader, gaa ringformet omkr.
Skinnebenet, især nedad paa dette. Disse
Bensaar er ofte af slapt graaligt Udseende, dækket
med Materie af tynd, ofte ildelugtende
Beskaffenhed, og generer ofte Patienten ved den
Stramning og Smerte, der kan være i S. Et
saadant kronisk Bensaar er ofte yderst langvarigt,
til Tider uhelbredeligt. Et S. (ulcus), som gaar
rør- ell. kanalformet i Dybden, kaldes en
Fistel.
(E. A. T.). V. Sch.
Saar (jur.), se Legemsbeskadigelse.
Saar [za.r] (fr. Sarre), Biflod til Mosels
højre Bred, udspringer i Lorraine under Navn
af Hvide S. paa den vestlige Side af Vogeserne
paa Skraaningen af Bjerget Donon, forener sig
ved Lorchingen med Røde S., gennemstrømmer
efter sin Udtræden fra Bjergene paa en kort
Strækning den vestligste Del af Nedreelsass,
træder ved Saargemünd ind i Saarterritoriet,
derefter neden for Mettlach i Rhinprovinsen og
udmunder i en Højde af 127 m o. H. i Mosel
10 km oven for Trier. S. har en Længde af 235
km og er sejlbar paa en Strækning af 119 km
neden for Saargemünd. S. er forbunden med
Rhin-Marne-Kanalen ved den 63,4 km lange og
1,6 m dybe S.-Kulkanal. Denne gaar fra
Saargemünd først opad igennem S.-Dalen,
dernæst følger den Dalen omkr. S.’s Biflod
Naubach og træffer Rhin-Marne-Kanalen nær
Gondrexange. S.-Kanalen er anlagt 1862 af den
fr. Regering til Transport af Stenkul fra
Kullejerne omkr. Saarbrücken. S.-Dalen er for
største Delen snæver og omgiven af skovklædte
Højder og har en tilstrækkelig mild Temp. til
Dyrkning af Vin.
(Joh. F.). O. K.
Saar [za.r], Ferdinand v., østerr. Digter,
f. i Wien 30. Septbr 1833, d. sammesteds 24.
Juli 1906. Han mistede endnu i Vuggen sin
Fader, blev opdraget af Morfaderen, kom paa
Schotten Gymnasiet, var 1854—59 østerr.
Officer. Han valgte nu Digtekunsten som
Livsmaal, besøgte Italien, levede en Tid i Mähren,
men tog saa tilbage til sin Fødeby. 1903 blev
S. Medlem af det østerr. Herrehus, men
angrebes af en alvorlig Sygdom, fra hvis Lidelser
han befriede sig ved et Revolverskud.
Digternavn vandt han især ved sine fine
Stemningsnoveller: »Novellen aus Oesterreich« (1876),
»Schicksale«, »Frauenbilder«, »Neue Novellen«
og sin Lyrik, der viser Paavirkning af An.
Grün og Lenau, — f. Eks. »Gedichte« og »Wiener
Elegien« (1893). Hans Tragedier som »Kaiser
Heinrich IV«, »Die beiden de Witt«, »Tassilo«
forøgede derimod ikke hans Ry. »Sämtliche
Werke«, hrsg. mit Biographie v. A. Bettelheim,
(XII Bd Leipzig 1909). (Litt.: J. Minor,
»F. v. S.« [1888]; K. I. Heutschel, »F. v. S.«
[1906]; E. Bacher, »F v. S.« [1908]; Max
Morold, »F. v. S.« [1909]; H. Spiero,
»Deutsche Geister« [1910]).
C. B-s.
Saaralben [’za.ralbən], se Sarrealbe.
Saarbehandling var i Oldtiden i Hænderne,
dels paa Præster, dels paa Personer, der ved
Lyst ell. tilfældige Omstændigheder var komne
ind paa denne Virksomhed, fordi de meget ofte
kom til at staa over for Saar. Saaledes forstod
de homeriske Helte sig paa S. I den ægyptiske
Oldtid var der en vel udviklet Saarlægekunst
(Papyrus Ebers), og af Hamurabis’
Lovbog fremgaar det, at der i Babyloniens ældste
Dage har været en Lægestand med en
Forstaaelse af S., der var saa veludviklet, at den
af denne Lovgiver er reguleret takstmæssig og
strafferetlig. I det historiske Grækenland og
Rom var der en, ofte til Medlemmer af bestemte
Familier ell. Samfund, ogsaa til Præsteskaber,
knyttet Lægekunst, hvor S. spillede en udpræget
Rolle. I Middelalderen og langt ned i den nyere
Tid er S. væsentlig i Hænderne paa Barbererne,
af hvis Klasse efterhaanden Kirurgerne
udskilte sig, medens Lægerne (Medici) ikke gav
sig af med S.
Den her beskrevne Udvikling m. H. t.
Udøverne af S. har gaaet Haand i Haand med
selve den anvendte S., der i det store og hele
har været mere maalbevidst og mere rationel
paa de Tider, hvor den var i Hænderne paa en
virkelig Lægestand, end naar den var i
Hænderne paa Personer, hvis Anskuelser lededes af
andre Hensyn end naturvidenskabelige og
erfaringsmæssige. Til disse sidste
Behandlingsmaader hører en Del af de til forsk. Tider
anvendte Saarsalver og Saarvande; til de ganske
uvidenskabelige Maader for S. hører
Anvendelsen af en Del andre Stoffer, Spindelvæv, Jord,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
