Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sachsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for den fiskale Forvaltning staar »das
Bergamt« i Freiberg. 1921 udvandtes i 237 Gruber
Malme til en Værdi af 14560000 Rm. I 27
Stenkulsgruber produceredes 4510000 t Stenkul og
Antracit til en Værdi af 1160620000 Rm, og i 67
Brunkulsgruber produceredes 8178000 t
Brunkul til en Værdi af 419140000 Rm. S. er et af
Verdens vigtigste Industri lande, den
industririgeste Egn er Kreishauptmannschaft
Zwickau. Det største Antal Arbejdere (1921 over
240000) sysselsætter Metalindustrien, som
navnlig frembringer Isenkramvarer, Automobiler,
Symaskiner, fysiske Instrumenter, elektriske
Maskiner m. m. Textilindustrien, som giver
206000 Arbejdere Brødet, omfatter saavel
Lærredsvarer, især i Lausitz, men ogsaa i Dresden
og Leipzig, som Bomulds- og Uldvarer.
Uldindustrien hører hjemme i Vestssachsen, hvor
Wierdau, Zwickau, Greiz og Gera er dens
Hovedcentrer, hvortil kommer Leipzig,
Kamenz, Grossenhain og Bischofswerda, og
baseredes opr. paa en mægtig indenlandsk
Faareavl, men nu indføres største Delen af Ulden
fra oversøiske Lande. Bomuldsindustrien
strækker sig gennem hele S., mod V. navnlig
koncentreret omkr. Flöha og Chemnitz, mod Ø.
omkr. Löbau og Zittau; Strikkeri og
Strømpevæveri findes især mod V., Bjergværksdrift
og Malmudsmeltning sysselsætter godt 65000
Arbejdere, Papirindustrien c. 44000; den sidste
udnytter i høj Grad Bjergenes Rigdom paa
Skov og Vandkraft. Fremdeles maa nævnes
Chokoladefabrikationen i Dresden og Leipzig,
keramisk Industri i Elbdalen fra Birna til
Meissen og i NV.-Lausitz, Glasfabrikation i
Egnen omkr. Dresden, kem. Industri i
Dresden, Leipzig, Chemnitz, Zwickau, Omegnen af
Freiberg, Aue og Schneeberg, Ølbrygning i alle
de større Byer, storindustriel Mølledrift
findes navnlig i Wurzen, Cigaretfabrikation i
Dresden; ogsaa Læderindustrien og
Lervarefabrikationen er betydelig, for Fremstillingen
af Musikinstrumenter er Markneukirchen og
Klingental berømte, og endelig maa mindes om
Porcelænsfabrikationen i Meissen og den
umaadelige Bogindustri i Leipzig.
Allerede i 12. Aarh. tog Handelen et
betydeligt Opsving ved Anlæggelsen af
Sølvbjergværker og Stiftelsen af Leipzig-Markederne. I
den sidste Halvdel af 14. Aarh. deltog Leipzig
over Nürnberg og Augsburg i Handelen paa
Levanten, og endnu er den et Midtpunkt for
Transit-, Speditions- og Kommissionshandel samt
for Boghandelen og et Verdensmarked for
Pelsvarehandelen. Landets Hovedudførselsartikler
danner hovedsagelig Industriens Produkter,
medens der indføres fortrinsvis Korn,
Raamaterialer for Industri, Kolonialvarer, Vin og
Modevarer. For den indenlandske Handel findes
fl. Børser, saaledes i Leipzig og i Chemnitz.
Skibsfarten paa Elben er betydelig. Ned ad
Strømmen føres især Træ, Kalk- og
Sandstene, Kul, Korn og Frugt, op ad Strømmen
Salt og Kolonialvarer. 1921 befordrede det
sachsisk-böhmiske Dampskibsselskab 1671167
Personer. 1922 beløb Længden af Landevejene
sig til 3543 km og Længden af Jernbanelinierne
sig til 3205 km, næsten udelukkende Rigsbaner.
S. deles i 3 Overpostdirektioner (Dresden,
Leipzig og Chemnitz), under hvilke sorterer (1918)
2129 Post- og Telegrafanstalter.
S.’s Forfatning er af 1. Novbr 1920 og lægger
den lovgivende Magt i Hænderne paa
Landdagen, som bestaar af 96 Medlemmer, valgt
direkte ved Forholdstalsvalg, og den udøvende
Magt i Hænderne paa Ministeriet
(»Gesamtministerium«). Det ordinære Budget for 1923—24
balancerede med 56958313250 Mark, hvortil
kommer Udgifter paa det ekstraordinære Budget til
et Beløb af 10004883000 Mark. Statsgælden
udgjorde 1. Jan. 1923 29621300 Guldmark, deraf
den svævende Gæld 19740000. M. H. t.
Forvaltningen deles S. i 5 Kreishauptmannschaft, der
atter deles i 22 Amthauptmannschaft foruden
Byerne Dresden, Leipzig, Chemnitz, Bautzen,
Freiberg, Meissen, Plauen, Zittau og Zwickau.
De 5 Kreishauptmannschaft er: Bautzen 2470
med (1919) 431512 Indb., Dresden 4337 km2 med
1325675 Indb., Leipzig 3567 km2 med 1221703
Indb., Zwickau 2547 km2 med 795306 Indb. og
Chemnitz 2072 km2 med 889102 Indb.
Der findes en Overlandsret i Dresden, 6
Landretter (Dresden, Leipzig, Bautzen, Chemnitz,
Zwickau og Freiberg) og 112 Amtsretter. Til
Rigsværnet stiller S. en Del af 4. Divisions
Tropper. De nationale Farver er hvidt og
grønt. Den højeste protestantiske
Kirkeøvrighed er det ved Kirkeloven af 1873 oprettede
Landskonsistorium i Dresden, ved Siden af
hvilket der findes en Synode med 35 gejstlige
og 42 læge Medlemmer, Konsistorialøvrigheden
for Oberlausitz dannes af Øvrigheden for
Kreishauptmannschaft Bautzen. Den rom.-kat. Kirke
i de 3 Distrikter Dresden, Leipzig og Zwickau
har som øverste Styrer Ærkebispen i Bautzen,
under hvem det kat. Konsistorium i Dresden
sorterer. Kun i Lausitz findes endnu to
Nonneklostre, ny Klostre maa ikke oprettes. M. H. t.
Videnskab og Undervisningsvæsen
nævnes Landsuniversitetet, som er et af de
største i Tyskland, samt det 1846 stiftede kgl.
Videnskabernes Selskab, der begge har Sæde i
i Leipzig. Foruden 2 Landsskoler i Meissen og
Grimma findes (1919) 19 Gymnasier, 21
Realgymnasier og 45 Realskoler o. a. højere Skoler.
I Dresden findes en tekn. Højskole, i Chemnitz
en højere Industriskole; desuden findes et stort
Antal Fagskoler, Bjergakademiet i Freiberg,
Bjergskolerne i Freiberg og Zwickau,
Forstakademiet i Tharandt. Endvidere fandtes 1919
2233 Folkeskoler og 1950 Fortsættelsesskoler
foruden 50 private Skoler. Læreruddannelsen
sker ved 25 Seminarier. I Dresden og Leipzig
findes Døvstummeinstitutter, i Dresden et
Blindeinstitut. (Litt.: Credner, »Die
geologische Landesuntersuchung des Königreichs S.«.
[Leipzig 1885]; v. Langsdorff, »Die
Landwirtschaft im Königreich S.« [Dresden 1889];
Schreiber, »Klimatographie des Königreichs
S.« [Stuttgart 1896]; J. Zemmrich,
»Landeskunde des Königreichs S.« [Leipzig 1905];
A. Hennig, »Boden und Siedelungen im
Königreich S.« [Leipzig 1912]; Pelz, »Geologie
des Königreichs S.« [Leipzig 1904];
Schmaler, »Das Königreich S.« [Leipzig 1916];
»Beschreibende Darstellung der älteren Bau- und
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
