Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saftleven - Saftmærker - Saftplanter - Saftrum - Saftspænding - Saftstigning - Sag - Sag, Sagbrug - Saga (Gudindenavn) - Saga (Fortælling)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bøn ved optrækkende Uvejr« (Amsterdam) og
»Værtshusscene« (Rudolphinum, Prag), andre i
Dresden (»I Stalden« og »Hønsene fodres«),
Karlsruhe, Petrograd, Wien, Sthlm, Kunstmus. i
Kbhvn (»Troldmanden Timon«) o. a. St. S.
udførte 12 Raderinger, hvoriblandt »de fem
Sanser« fremstillede som mandlige Krøblinge.
Kobberstiksamlingen i Kbhvn ejer forsk. Rad. af
C. S. 2) S.’s yngre Broder Herman S.
(Zachtleven), Maler og Raderer, f. i
Rotterdam 1609 ell. 1610, d. i Utrecht 1685, Elev
af Faderen Herman i Rotterdam, vist ogsaa af
Goyen; hans Virksomhed falder (efter 1633) i
Utrecht. S. er overvejende Landskabsmaler (en
sjæklen Gang maler han Bondelivsscener) og er
for saa vidt banebrydende, som han er den
første, der vælger Motiver fra de tyske
Floddale, særlig fra Egnene ved Rhinen og Mosel,
som han gentagne Gange maa have besøgt.
Desværre har de store Motiver, han der fandt,
ikke forlenet hans Kunst med noget Præg af
Storhed. Smaalig og pyntelig i Tegning og
Kolorit, fordyber han sig omstændelig i alle
Landskabets Enkeltheder, giver — ofte
nydelige — detaillerede Landskabsoversigter uden
Blik for det afgørende i Landskabets Holdning
og uden Evne til at genskabe dets Stemning.
Bedst repræsenteret er S. i Samlingerne i
Diesden, Amsterdam, Schwerin, Wien, Berlin
og Kbhvn (baade i Kunstmus. og i den
Moltke’ske Samling). — S.’s Raderinger (Landskaber)
— smukke Eksemplarer i Kobberstiksamlingen
i Kbhvn — udmærker sig ofte ved en fin
Udførelse, særlig i de fjerne Baggrundes lette
disede Aftoninger; af de c. 40 Blade, han
udførte, fremhæves »Landskab ved Solopgang«
(1649), »Landskabet med det store Træ« (1647)
o. fl. Prospekter fra Utrecht.
(A. R.). A. Hk.
Saftmærker, se Bestøvning, S. 122.
Saftplanter, se Sukkulenter.
Saftrum, se Celle, S. 681.
Saftspænding kaldes i Plantefysiologien
det Tryk, som Celleindholdet udøver mod
Cellevæggen. Protoplasmaet i Cellen er udadtil
omgivet af en halvgennemtrængelig Hinde, der
lader Vand gaa igennem, men ikke de i
Protoplasma og Cellesaft opløste Stoffer. Disse vil
da, naar der er Vand til Stede i Omgivelserne,
f. Eks. i Cellevæggen, suge dette til sig, og der
vil lopstaa et osmotisk Tryk, som vil spile
Cellevæggen ud, indtil den elastiske Spænding
i Cellevæggen er i Ligevægt med Trykket
indvendig fra. S. har mek. Bet. for mange
urteagtige Plantedele, som faar deres Stivhed
fortrinsvis gennem S. Ensidige Forandringer i S.
kan give Anledning til Fremkomsten af
Bevægelser, de saakaldte Variationsbevægelser.
B. J.
Saftstigning. Den store Mængde Vand, der
fordamper fra Bladene (se
Transpiration), optages gennem Rodsystemet og ledes
gennem Stængler eller Stamme op til
Bladene. Denne Vandtransport kaldes S. ell.
gennemgaaende Vandbevægelse. S. foregaar i
Veddet (dog kun i dets yderste levende
Aarringe). Dette fremgaar af, at S. fortsættes
uhindret, selv om man fjerner en Barkring.
Ind« i Veddelen er det i Karrene og
Trakeiderne, at S. foregaar. Hvilke Kræfter det er,
som fremkalder S., er man endnu ikke i Stand
til at udrede. Man har tænkt sig, af det var
Rodtrykket (se Blødning), som pressede
Vandet op til Bladene. Dette Tryk, der i
Reglen er under 1 Atmosfære, er dog langt fra
tilstrækkeligt til at presse Vandet op i Toppen
af Træer. Dernæst har man tænkt sig, at det
var Sugning fra Bladene, som fremkaldte S.
Som bekendt kan man imidlertid ved Sugning
kun hæve Vandet c. 10 m i Vejret; selv om
nu denne Størrelse nok under visse Betingelser
(p. Gr. a. Kohæsionen mellem
Vandmolekylerne) kan overskrides noget, er det dog ikke let
at forestille sig, at denne Sugning skulde være
tilstrækkelig til at besørge Vandtransporten.
Man har da ogsaa tænkt sig, at levende Celler
i Stammen muligvis var medvirkende
under S.
B. J.
Sag (proc.), Retstrætte, Proces.
Sag, Sagbrug etc. (norsk), se Sav (og
Sammensætninger).
Saga, rettere Saaga (ɔ: Seerske; ikke Saga
= Fortælling), et nordisk Gudindenavn;
Betegnelse for Odin’s Hustru Frigg som den
skæbnekendende.
(A. O.). G. K-n.
Saga (isl. saga, Flertal sögur). Ordet
betyder egl. kun Fortælling (af samme Stamme
som sige, isl. segja), Sagn, Frasagn, og
kunde bruges om alle Fortællinger, ligegyldigt af
hvad Art og Udstrækning de var. Fortællinger
om Fortidsbegivenheder og ældre Personer
var allerede i den ældste hist. Tid i Norden
megjet alm. Og meget tidlig opstod der
Enkeltmænd, der af egen Interesse og Drift
samlede en Mængde hist. Kundskaber, som de ved
givne Lejligheder foredrog for en større eller
mindre Kreds. Saadanne Mænd (og Kvinder)
kaldtes »frode«. Tjodolf den hvinverske (i 9.
Aarh.) hentyder til disse og til hist.
Fortællinger. I Reglen forstaar man ved S. de paa
Island skrevne hist. Fortællinger fra den
litterære Tid. Om denne Litteraturs Udvikling paa
Island, se i øvrigt Island, S. 577 ff. En S.
handler i Reglen om en enkelt Mand, en
Hovedperson, hvis Fader ell. Forfædre kortelig
omtales, idet der gøres Rede for Slægtens
Oprindelse, og, naar der er Tale om Islændere i
Sagatiden (10.—11. Aarh.), ogsaa om dens
Udvandring fra Norge og Bosættelse paa Island.
S. fortæller saa om Hovedpersonen til hans
Død mere ell. mindre nøjagtigt; da de
mindeværdigste Begivenheder var Kampe, Rejser og
Tog og forsk. Bygde-Stridigheder, er det
disse, der danner Hovedindholdet af S.; Helten
drives frem enten af Hævnfølelse og
Hævnpligt ell. Rejselyst og Lyst til at indlægge sig
Hæder og vinde Gods; hvorefter
Begivenhedernes Gang i en uafbrudt Kæde følger. I S.
er der i Reglen en fuldstændig, pragmatisk
Sammenhæng og en konsekvent Udvikling af
en Skæbnetraad gennem det hele, til Trods for
at de individuelle Afvigelser inden for de
enkelte S. er meget store. Nogle er romantiske
Elskovshistorier dels af en usædvanlig Ynde
og Tragik som Gunnlaugssaga, Kormákssaga o.
fl., andre er gribende Fredløshedshistorier som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
