Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sagefald - Sagen, Lyder Christian - Sagene - Sagenit - Sagens Natur - Sager-Nelson, J. O. - sagesløs - Sagfjorden - Sagfører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
norske Straffelov af 22. Maj 1902 § 27
bestemmer, at alle Bøder tilfalder Statskassen.
P. J. J.
Sagen [’sa.gən], Lyder Christian, norsk
Forf. og Skolemand, f. i Bergen 13. Marts 1777,
d. smst. 16. Juni 1850. I 20 Aars Alderen kom
han til Kbhvn som Student og reves med af
Tidens æstetiske Tendens. I »Danske Tilskuer«
for 1800 saa han sit første Digt trykt og blev
Medlem af »Selskabet for Sandhed« samt
Rahbek’s Ven og Beundrer. Efter 5 Aars
interesseret Tjeneste som Lærer ved Christianis Institut
flyttede S. til Nytaar 1806 hjem til Bergen som
Adjunkt ved Katedralskolen og virkede siden
utrættelig (fra 1814 som Overlærer) som Lærer
i Modersmaal, idet han tillige havde Timer ved
den efter hans eget Initiativ stiftede Realskole.
1824 deltog han i Oprettelsen af Tegneskolen,
1825 af Museet, 1838 af Kunstforeningen og var
altid redebon til Tjeneste som den livlige Bys
officielle Lejlighedspoet. Sin største Indflydelse
har S. udøvet som inspirerende Lærer for en
Række begavede Elever (bl. a. Welhaven og
Jonas Lie). Nogen samlet Udgave af sine utallige
Rimprodukter var han beskeden nok til ikke at
sørge for; hans engang stærkt benyttede
»Læsebog« (1808, 1820, 1834) er nu glemt, men
Drikkevisen »Diogenes vranten og stolt« (1815) er
fremdeles i friskt Minde.
(C. Br.). Wt. K.
Sagene [’sa.gənə], en fhv. Forstad til Oslo,
der nu er indlemmet i samme. (S. ligger langs
Akerselven, omtr. fra Beyerbroen til
Bygrænsen med Nydalen, og er hovedsagelig en
industriel Bydel med Væverier, Spinderier,
Oliemøller, Papirfabrikker, Møller, mek. Værksted
o. s. v. Bebos væsentlig af en
Arbejderbefolkning.
(P. N.). M. H.
Sagenit, se Rutil.
Sagens Natur, d. s. s. Forholdets Natur.
Sager-Nelson, J. O., se Nelson, Sager-.
sagesløs den, der i et vist Forhold selv er
uden Skyld. I yngre dansk Straffelovgivning
bestemmes s. nærmere som »en saadan, der
ikke har foretaget noget, som kunde give
rimelig Anledning til Voldsgerningen«.
(E. T.). K. Hch.
Sagfjorden [sa.g], en 27 km lang Fjord,
i Nordland Fylke, Hamarøy Herred, som ved
de tre Sund, Økssundet, Skagstadsundet og
Flagsundet, staar i Forbindelse med
Vestfjorden. I Bunden af Fjorden falder Sagelven ud.
Den kommer fra de 7 Sagvande og løber
gennem den skovrige Sagdal.
M. H.
Sagfører kaldes den, der har offentlig
Bemyndigelse til under Processer at optræde som
Fuldmægtig for en Part.
I Danmark foreskrev Christian V’s Lov,
at paa Landet maatte ingen Prokuratorer
bruges; derimod skulde Magistraten i hver
Købstad beskikke Prokuratorer. Tillige var der
kgl. beskikkede Prokuratorer ved Højesteret.
Fra Beg. af 18. Aarh. meddeltes der dog
Bevilling dels af Kongen, dels af Overøvrigheden til
at være Prokurator ved alle de forsk. Retter,
derunder ogsaa Underretterne paa Landet.
Frd. 10. Febr 1736 satte jur. Eksamen som
Betingelse for at blive Prokurator. Ved Pl. 4.
Septbr 1810 bestemtes, at alle Prokuratorer
skulde have kgl. Bestalling. Man skelnede
mellem 3 Slags S.: Højesteretsadvokater,
Overretsprokuratorer og Underretsprokuratorer.
Ved Loven af 26. Maj 1868 blev
Sagførervirksomheden given fri i den Forstand, at
enhver, der fyldestgør visse alm. lovbestemte
Betingelser, har Ret til at forlange sig
Sagførerbeskikkelse meddelt af Justitsministeriet. Den
nuv. Ordning hviler paa Retsplejeloven af 11.
Apr. 1916, der i det væsentlige bygger paa de
1868 fastslaaede Principer. Sagførerkorpset er
ved Retsplejeloven blevet inddelt i 3 Klasser:
Underretssagførere,
Landsretssagførere og
Højesteretssagførere. For at opnaa Beskikkelse som S. udkræves
i Alm., at vedk. har Indfødsret, mindst er 25
Aar gl, har Raadighed over sit Bo (ɔ: ikke er
under Konkurs ell. umyndiggjort), ved
paalidelige Vidnesbyrd godtgør at have ført en
retskaffen Vandel samt er i Besiddelse af en vis
Fagdygtighed. I sidstnævnte Henseende
kræves, for at blive Underretssagfører, at
vedk. har bestaaet den tidligere jur. Eksamen
for ustuderede ell. den jur. Fællesprøve med
Karakteren »Bekvem« ell. den jur.
Embedseksamen med i det mindste haud illaudabilis
ell. har bestaaet den ved Adg. Nr 178, 1902
indrettede jur. Eksamen for ustuderede samt
har været 3 Aar i Virksomhed som
Fuldmægtig hos en S. ell. som Fuldmægtig paa visse
offentlige Kontorer. For at blive
Landsretssagfører kræves, at vedk. har bestaaet jur.
Embedseksamen med i det mindste haud samt
i 3 Aar har været i Virksomhed enten som
Underretssagfører ell. som Fuldmægtig hos en
Højesterets- ell. Landsretssagfører ell. som
Medhjælper ved Statsadvokaturen. For at opnaa
Beskikkelse som Højesteretssagfører
udkræves, at vedk. har bestaaet jur.
Embedseksamen med laud, i 3 Aar har været i
Virksomhed som Landsretssagfører, Statsadvokat,
Universitetslærer i Lovkyndighed ell. som
Dommer. Endelig skal saavel Landsrets- som
Højesteretssagførere underkaste sig en
Prøveprocedure for vedk. Domstol. Saavel Mænd som
Kvinder kan her i Landet opnaa Beskikkelse
som S.
Der kendes i dansk Ret ingen
»Sagførertvang«; i Principet kan enhver personlig føre
sin Sag for Retten ell. lade sig repræsentere ved
visse Mandatarer, der er knyttet til vedk. Part
ved nært Slægtskab og Svogerskab eller fast
Tjenesteforhold. Vil man derimod under
Rettergangen møde ved en Fuldmægtig af anden Art
end de nævnte, skal S. benyttes, og for saavidt
tilkommer der altsaa S. en Eneret til
Procesførelse for andre.
S. er ikke Embeds- ell. Bestillingsmænd i
sædvanlig Forstand, men ligestilles som en
Slags offentlig beskikkede Tillidsmænd i visse
Retninger med disse. De maa, inden deres
Beskikkelse udleveres dem, underskrive en
Forsikring om, at de med Flid og Troskab vil
udføre de dem betroede Sager og i det hele
samvittighedsfuldt opfylde deres Pligter som S., og
Strl.’s § 144 kommer til Anvendelse paa dem,
der forser sig i deres Virksomhed som S. —
Nogen »Sagførertakst« findes ikke i dansk Ret.
Loven nøjes i saa Henseende med at foreskrive,
at S. ikke maa kræve højere Betaling »end
der skønnes billigt«. Det staar enhver S. frit
for at nægte Overtagelsen af en hvilken som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
