Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sagfører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fuldmyndig og ikke fradømt Stemmeret i
offentlige Anliggender. Derhos skal Retten vise
ham tilbage, hvis han søger Erhverv ved at
optræde for andre i Rettergang ell. er ansat
som Betjent hos nogen, som gør det.
Paa den anden Side er S., deres
Fuldmægtige og Betjente udelukket fra at benyttes som
Fuldmægtige ell. retslige Medhjælpere ved
Forligsmægling og ved Domsforhandling i
Forligsraadet.
S. skal til enhver Tid holde vedk. Fylkesmand
underrettet om, hvor de har deres Kontor. De
skal føre Bøger over deres Forretningsførsel;
disse Bøger og deres Forretningspapirer skal
opbevares i 10 Aar. Straffelovens Bestemmelser
om Forseelser i offentlig Tjeneste er givet
tilsvarende Anvendelse paa S. Men i øvrigt er de
ikke i strafferetlig Henseende ligestillet med
offentlige Tjenestemænd. Heller ikke staar de
under nogen disciplinær Kontrol, være sig af
Administrationen ell. Domstolene. Loven har
en Del Regler om Suspension af Retten til at
udøve Sagførervirksomhed; men kun ved en
Straffedom kan en S. for al Tid fratages sin
Autorisation som S.
Enhver S. har Ret til at have en autoriseret
Fuldmægtig til at optræde for sig i Rettergang,
dog ikke for Højesteret ell. ved
Hovedforhandling for Lagmandsret. Autorisationen gives af
Justitsdepartementet.
Iflg. Statskalenderen for 1925 er der i Norge
c. 260 Højesteretsadvokater, hvoraf c. 60
praktiserer i Oslo, samt c. 1000 Overrets- og
Underretssagførere.
»Den norske Sagførerforening« blev stiftet
1908. Dens Formaal er at varetage
Sagførerstandens Interesser, at søge de
sædvanemæssige Regler og Principper for Udøvelse af den
jur. Praksis fremmet i et korrekt Spor og at
bidrage til Samhold inden for Standen.
Foreningen er inddelt i 16 Kredse, som hver har
sit Kredsstyre. De sammenknyttes ved et
Hovedstyre, bestaaende af 9 Medlemmer, hvoraf
1 fra hvert Bispedømme og 3 fra Oslo.
Hovedstyrets Sæde er i Oslo.
K. Ø.
I Sverige er Forholdet det ejendommelige,
at der ingen offentlig beskikkede S. findes.
Enhver kan paatage sig at føre Retssager.
Alligevel findes der naturligvis paa alle Steder af
nogen Bet. jur. uddannede Folk, der faktisk
driver Sagførervirksomhed, og en Del af disse
har sluttet sig sammen i »Sveriges
Advokat-Samfund«, der øver en vis
Disciplinarmyndighed over Medlemmerne og før Optagelsen af
ny Medlemmer prøver disses faglige og
moralske Kvalifikationer. Foreningens Medlemmer
betegner sig altid som saadanne (»Ledamot af
S. A.-S.«) til Adskillelse fra andre, der giver
sig af med Sagførervirksomhed.
Tyskland. Medens den tyske
Sagførerstand i 18. Aarh. var ilde anset, saaledes at
Frederik den Store endog (1780) gjorde et
Forsøg paa at lade S. afløse af særlige
Statsembedsmænd (saakaldte »Assistenzräte«),
hvilket Forsøg dog mislykkedes, er Standen i Løbet
af 19. Aarh. stegen stærkt i social Anseelse og
da navnlig efter Indførelsen af offentlig og
mundtlig Procedure. »Rechtsanwaltsordnung«
af 1. Juli 1878 har ordnet Sagførervæsenet
ensartet for hele Tyskland. Enhver, der
fyldestgør visse alm. Betingelser, kan forlange
Beskikkelse som S. Beskikkelsen gælder
Virksomhed ved en bestemt ell. nogle enkelte Retter.
Ved Landsretterne og Retter i højere Instans
gælder Sagførertvang (ɔ: Parten skal møde ved
S.). Sagførerstandens Interesser varetages
gennem det »Anwaltskammer«, der omfatter vedk.
Distrikt. Medlemmerne vælger selv Bestyrelsen,
og denne fører Tilsyn med Medlemmerne,
mægler i Stridigheder mellem dem ell. mellem en
S. og hans Klient, for saa vidt sidstnævnte
forlanger det, afgiver Responsa og bestyrer
Kammerets Formue. Den kan give S. Advarsel ell.
Irettesættelse, paalægge dem Bøder af indtil 3000
Rm ell. udelukke dem af Sagførerstanden.
Bestyrelsens Kendelser kan indankes for en
»Ehrengerichtshof«, der bestaar af Rigsrettens
Præsident, 3 af dennes Medlemmer og 3 af
Sagførerkammeret ved Rigsretten.
Til Varetagelse af de ikke udtrykkelig til
Sagførerkamrene henlagte Sagføreranliggender er
der stiftet dels en fælles Forening, »Der
deutsche Anwaltsverein«, dels lokale Foreninger. —
For den egl. Sagførervirksomhed fastsætter
»Gebührenordnung« af 7. Juli 1879 faste Takster;
men disse kan fraviges ved Overenskomst, hvad
der hyppig sker. — Den tyske S er ofte tillige
Notar (s. d.).
Den østerrigske Proceslov af 1895 giver
Retterne en betydelig suveræn Myndighed bl. a.
paa S.’s Bekostning. S., der iflg. L. af 1868 og
1872 har en stærk Organisation, skal dog i de
sidste Aar gennem deres »Advokatenkammern«
være Optraadt med Energi og Held til Værn
om Standens Interesser.
Om den i England eksisterende Sondring
mellem paa den ene Side de i Retten
plæderende Advokater (counsels, barristers) og paa
den anden Side de Proceduren forberedende
og øvrige Sagførerforretninger udførende
Prokuratorer (solicitors, attorneys), hvis
Centralorganisation er The Incorporated Law Society,
henvises til Attorneys, Barrister og
Inns of Court.
Ogsaa i Frankrig findes 2 Klasser S., de
plæderende avocats og de Sagerne
forberedende avoués. Advokaterne ved en Kollegialret
danner et Advokatkammer, der vælger et conseil
de discipline. Dette kan skride ind mod den
Advokat, der gør sig skyldig i pligtstridigt ell.
uhæderligt Forhold, idet det kan advare ell.
irettesætte ham, suspendere ham for indtil et
Aar ell. endog slette ham af Advokatlisten. Dets
Kendelser om Suspension ell. Udslettelse kan
indankes for vedk. Appelret. Raadet har tillige
andre Funktioner saasom m. H. t. dem, der
forbereder sig til Advokaturen, m. H. t.
Salærstridigheder, fri Proces m. m. Les avoués
betragtes som ligefremme Statsfunktionærer.
Medens der i Paris — hvor i øvrigt en stor Del
af det Arbejde, der egl. skulde udføres af les
avoués, besørges af en Mængde til Dels ikke
jur. uddannede agents ell. hommes d’affaires
— skal være en skarp Adskillelse mellem
avocats og avoués, skal i Provinserne Grænsen
mellem disses Virksomhedsomraader i Praksis være
ret udvisket. I Frankrig gælder til en vis Grad
Sagførertvang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
