Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sagres - Sagsomkostninger - Sagsøger - Sagsøgte - Sagua - Sagua la Grande - Saguenay - sagum - Sagunto - Saguntum - Sagvandene - Sagvolder - Sahadeva - Sahagun - Sahame - Sahara
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sagres [’sagri∫], By i det sydlige Portugal,
Prov. Algarve, ligger paa et Forbjerg, 91 km
V. f. Foro og 4 km ØSØ. f. Cap San Vincent,
(1920) 620 Indb. S. ligger i øde Omgivelser og
er nu en af Portugals fattigste Byer. Den
grundlagdes 1416 under Navn af Tercena
Naval og kaldtes senere Villa do
Infante, da Prins Henrik Søfareren her
anlagde et Observatorium og en nautisk Skole og
herfra ledede Opdagelserne langs Afrikas
Vestkyst. 1597 afbrændtes S. »af Englænderen Drake,
og 1755 ødelagdes Byen af Jordskælv.
C. A.
Sagsomkostninger, se
Procesomkostninger.
Sagsøger, ɔ: den, der anlægger en Retssag.
Sagsøgte, den mod hvem en Retssag
anlægges.
Sagua, Benævnelse, som af Buskmændene
selv anvendes om deres eget Folk.
K. B.-S.
Sagua la Grande [’sagwa-la-’grandæ], By
paa Cuba ved Floden Sagua, har 20000 Indb.,
udfører Sukker. Byen er ved Jernbane
forbunden med Cienfuegos, Santa Clara og
Havnestaden Concha.
M. V.
Saguenay [’säginei eller sägi’nei], Flod i
Dominion of Canada, Prov. Quebec, udspringer
fra Lake St John og strømmer derefter i
sydøstlig Retning, indtil den ved Tadusac
udmunder i St Lawrence. S. har en Længde paa c.
200 km. I dens øvre Løb har den fl.
Strømsnævringer og Vandfald; men efter at have
passeret Point Roches tiltager dens Løb
saaledes i Bredde og Dybde, at den er sejlbar
for de største Skibe og snarere maa kaldes en
Fjord end en Flod. Man har her fundet
Dybder paa indtil 240 m, og Bredderne er bratte
Fjeldvægge, der hæver sig 800 m over
Flodspejlet.
G. Ht.
sagum (lat.) kaldtes hos Romerne den svære
Soldaterkappe, som brugtes i Krigen.
H. H. R.
Sagunto [sa’guntå], By i det østlige Spanien,
Prov. Valencia, ligger paa højre Bred af
Palancia og ved Banelinien Valencia—Tarragona.
(1920) 6800 Indb. S. har et gl. Kastel, en Havn,
der ligger 5 km fra Byen og er tilbøjelig til
Tilsanding, og driver Vinavl og Vinhandel. S., der
indtil 1877 kaldtes Murviedro (muri veteres,
de gl Mure), er af Maurerne bygget paa
Ruinerne af det gl Saguntum, hvoraf der endnu
findes talrige Levninger, bl. a. et Amfiteater.
C. A.
Saguntum, By i det tarraconensiske Spanien
i Oldtiden, tæt ved Havet; nu Sagunto (se
ovf.). Den laa i Edetanernes Land, og
Indbyggerne var Iberer, men den skal ogsaa være
bleven koloniseret af Grækere fra Zakynthos;
Fortællingen herom skyldes dog maaske kun
Navneligheden. S. er især bleven bekendt derved,
at dens Indtagelse ved Hannibal 219 f. Kr. gav
den nærmeste Anledning til den 2. puniske Krig.
Romerne betragtede nemlig Saguntinerne som
deres Forbundsfæller, men undlod rigtignok at
sende dem Hjælp under Belejringen, saa at de
efter en haardnakket Modstand maatte bukke
under for Karthagerne, og først bagefter fulgte
Romernes Krigserklæring til Karthago. Senere
(214) fratog Romerne Karthagerne S. og gav
Byen tilbage til de tiloversblevne af de gl Indb.
Fra det rom. S. staar endnu en Del Ruiner
tilbage, deriblandt et velbevaret Teater.
H. H. R.
Sagvandene, en Række Vande i Nordland
Fylke, Hamarøy Herred.
M. H.
Sagvolder, d. s. s. Sagsøgte.
Sahadeva, den yngste af de fem
Paņdu-Sønner og Tvillingbroder til Nakula (se Paņdu
og Mahābhārata).
D. A.
Sahagun [saa’gun], By i det nordvestlige
Spanien, Prov. Leon, ligger paa venstre Bred af
Rio Cea ved Jernbanelinien Palencia—Leon, 56
km SØ. f. Leon. (1920) 3500 Indb. S. har gl
Mure, Citadel og Benediktinerkloster med Kirke
fra 12. Aarh., og driver Vin- og Frugtavl.
C. A.
Sahame, se Sajama.
Sahara (arab. Sáh’râ), Betegnelsen for det
store Ørkenbælte, der strækker sig gennem
Nordafrika fra Atlanterhavet mod V. til Nil-Dalen i
Ø. Nordgrænsen dannes af Atlas-Bjergenes
Sydskraaninger og Middelhavet, Sydgrænsen følger
Senegals Fl’oddal til 10° v. L. Grw., danner
derpaa en sydøstlig rettet Bue til Tombouctou,
hvorefter den følger den vestlige Niger-Bred til
Nigerknæet, gaar derpaa i en Linie mod SØ. til
Tintoumma-Steppen N. f. Tsad-Søen for derfra
at gaa mod NØ. til 17° n. Br. ved Borkou,
derefter mod SØ. til 15° n. Br. ved 23° ø. L. og
saa atter mod N. til 17° n. Br., hvorefter den
følger Vadi Mahal (Malik) til Nil-Dalen. Taget i
denne Udstrækning indtager S. et Areal paa c.
6,2 Mill. km2, men i Virkeligheden fortsætter det
store Ørkenbælte sig langt længere mod Ø., idet
det hinsides Nil-Dalen gaar helt ud til det røde
Hav og fortsætter sig hinsides dette gennem
Arabien, Persien, Centralasien og Mongoliet lige
til de frugtbare Egne i Nærheden af det store
Ocean. Den tidligere Antagelse, at S. udgjorde
et kolossalt Sænkningsomraade, der overvejende
laa lavere end Havets Overflade og var
bedækket overalt med Sand, undtagen hvor man fandt
Oaser, har Rejser og Forskninger fra Midten af
19. Aarh. kuldkastet; i Virkeligheden ligger S.
betydelig over Havets Overflade, og visse Dele
hæver sig endog til Bjerglande, der naar
3000—3300 m o. H.; kun visse Partier længst mod V.
langs med Atlanterhavet og mod N. inden for
den lille og store Syrte er Lavlande. I det sydlige
Tunis (Chott Melghir) og i det nordvestlige
Ægypten (Siwe) ligger Landet lavere end
Havets Overflade (henh. 30 og 70 m). Det var dette,
der gav Roudaire Ideen til ved Gravning af en
Kanal at danne et stort nordafrikansk Indhav;
de dybe Arealer er dog alt for smaa til, at de
kolossale Udgifter vilde kunne betale sig. Heller
ikke er Overfladen overvejende dækket af
Flyvesand; ganske vist er umaadelige Strækninger, de
saakaldte »El Areg« (Erg), dækkede af det lette,
rødlige Flyvesand, enten som udstrakte
Sandflader ell. som Klitlandskaber, men andre
Steder finder man haarde, sten- og grusdækkede
Højflader, de saakaldte »Hamada’er« ell.
»Sserir«, ell. smaa Flader af Klippeblokke,
»Charadscha«, ell. Ler- og Gipsørkener og endelig Oaser
og Kulturland. Sandet naar sin største
Udbredelse mod Ø. i den libyske Ørken, hvor det er
fremkommet ved en Forvitring af den saakaldte
»Nubiske Sandsten«; i den vestlige Del af
Ørkenen forekommer dog ogsaa store Sandpartier,
medens de er sjældnere i det højere liggende
Midtparti. Nøjagtige Tal for de forsk.
Landskabsformers Udbredelse er det med det nuv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
