Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saint-Affrique - Saint Agnes (By i England) - Saint Agnes (se Scilly-Øerne) - Saint-Aignan - Saint Albans (By i England) - Saint Albans (By i U. S. A.) - Saint-Amand - Saint-Amand-les-Eaux - Saint-Amand-Montrond - Saint-Ambroix - Saint-André - Saint-André-de-Cubzac - Saint Andrews (By i Skotland)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
15—16. Aarh., Bro fra 13. Aarh. Betydelig
Tekstilindustri (Uld). Fremstilling af Ost
(Roquefort). Arrondissementet S.-A. (6
Canton’er) har 60000 Indb.
E. St.
Saint Agnes [sənt-’ägnis ell. -’ägnəs], By i
det sydvestligste England, Cornwall, ligger 24
km NV. f. Falmouth ved en Vig fra Oceanet,
med (1921) 5727 Indb. I Nærheden findes Zink-
og Tinminer.
(M. Kr.). G. G.
Saint Agnes [sənt-’ägnis ell. -’ägnəs], se
Scilly-Øerne.
Saint-Aignan [sæt-æ’njã], By i Frankrig,
Dept Loir-et-Cher, ved Cher, S. f. Blois, 3100
Indb. S. A. har en Kirke fra 12. Aarh. og et
Slot i Renaissancestil. Kalkbrud, Fjerkræavl.
E. St.
Saint Albans [sənt-’å.£bənz], By i det
sydlige England, Hertfordshire, 25 km NV. f.
London, er en ældgammel By og malerisk
beliggende paa en Høj ved den lille Flod Ver, paa
hvis modsatte Bred den rom. Lejr Verulamium
i sin Tid var beliggende. Byen har (1921) 25588
Indb. og en Del Industri (Silke, Straahatte og
Farvetryk). Den er dog særlig bekendt for sin
af Kong Offa af Mercia 793 grundlagte
Klosterkirke, nu Katredral, siden Byen 1875 blev
Bispesæde. Kirken siges at ligge, hvor St Alban blev
dræbt 303, og virker betagende ved sin
Størrelse (Længde 167 m, Bredde i Tværskibet
53 m, Taarnene 44 m høje) og sin brogede
Bygningsstil, der viser alle eng. Stilarter lige fra
Normannertiden til Edvard I. I
St-Michaels-Kirken findes et Monument for den berømte eng.
Filosof Bacon af Verulam. — Byens Historie
gaar tilbage til den nævnte Romerlejr. Senere
blev Byen kendt ved to Slag, som her
udkæmpedes mellem Partierne den røde og den hvide
Rose. I det første (21. Maj 1455) blev Kongen
(Henrik IV) taget til Fange; i det andet (17.
Febr 1461) blev han af Dronningen, Margrete
af Anjou, igen udfriet af Norfolk’s og Warwick’s
Magt. — Den første eng. Bibel blev trykt i
S. A.
(M. Kr.). G. G.
Saint Albans [sənt-’å.£bənz], By i U. S. A.,
Vermont, ligger 5 km fra den østlige Bred af
Lake Champlain og 92 km SSØ. f. Montreal.
(1920) 7588 Indb.
G. Ht.
Saint-Amand [sæt-a’mã], By i den belgiske
Prov. Antwerpen, 20 km SV. f. Antwerpen, ved
Schelde. Lærreds- og Tobaksindustri,
Savskærerier og Reberbaner. (1921) 3533 Indb.
G. G.
Saint-Amand-les-Eaux [sæt-a’mã-£ez-’o],
By i det nordøstligste Frankrig, Dept Nord,
ligger ved Scarpe, NV. f. Valenciennes, (1921) 9521
Indb. Byen har en af den hell. Amandus 639
grundlagt Kirke, knyttet til et
Benediktinerkloster, med en monumental Façade i
Renaissancestil, desuden et Raadhus, et Collège,
Jernværker og en mangeartet Industri: Fabrikation af
Knive, Kættinger, Landbrugsredskaber,
Lervarer, Brændevin, Olie og Malt samt
Uldspinderier og -virkerier, Skibsbygning. I Nærheden
af Byen ligger nogle svovl- og jernholdige
Dyndkilder, kendt allerede i Oldtiden, og siden da
har S.-A. været benyttet som Badested. S.-A. er
delvis bleven ødelagt under Verdenskrigen.
E. St.
Saint-Amand-Montrond [sæt-a’mã-må’rå],
By i det indre Frankrig, Dept Cher, ved
Marmandes Sammenløb med Cher og ved
Berry-Kanalen, N. f. Montluçon, 8580 Indb. S.-A. har
en Kirke fra 12.—15. Aarh. Fremstilling af Vin,
Brændevin og Børstenbindervarer.
Smelteværker. Til Minde om Krim-Krigen er der 4 km
NØ. f. Byen (314 m o. H.) bygget et Taarn
(Malakoff, Belvedere). 4 km NV. f. Byen
ligger Landsbyen Drévant, der er interessant
ved sine Levninger af rom. Bygningsarbejder
(Vandledning og Bade, Tempel og Teater etc.).
Arrondissementet S.-A. (11 Canton’er) har 190000
Indb.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Ambroix [sæt-ã’rbrwa], By i det
sydøstlige Frankrig, Dept Gard, ved Cèze og
Lyonronne, SV. f. Saint-Gaudens, 600 Indb. Byen
reformert Konsistorium, Slotsruiner,
Stenkulsgruber og Silkespinderier.
(M. Kr.). E. St.
Saint-André [sæt-ã’dre], By i den belgiske
Prov. Vestflandern, 3 km SV. f. Brügge, har
Garverier og Sukkerfabrikker. 8119 Indb. (1920).
Saint-André-de-Cubzac [sæt-ã’dre-t-ky´b-
zak], By i det sydvestlige Frankrig, Dept
Gironde, tæt ved Dordognes højre Bred, NNØ.
f. Bordeaux, 4000 Indb. S.-A.-d.-C. har en gl
Kirke (11. Aarh.) og et nyt Slot. Stenbrud,
Vinavl, Fabrikation af Eddike og Maskiner. Over
Dordogne fører 3 km S. f. Byen ved Landsbyen
Cubzac-les-Ponts en Landevejsbro og en
560 m lang Jernbanebro.
(M. Kr.). E. St.
Saint Andrews [sənt-’ändru.z], By i det
sydøstlige Skotland, Fife County, ved en
mindre Bugt fra Nordsøen, 50 km NØ. f. Edinburgh,
højt og malerisk beliggende, (1921) 5615 Indb.,
før Reformationen en betydelig Handelsstad, nu
i merkantil Henseende en død By med en
daarlig Havn, der kun er tilgængelig for
Fiskerbaade og mindre Kystfartøjer. Byen er berømt
som Kirke- og Universitetsby, og det er de til
disse Institutioner knyttede Bygninger og
Ruiner, der giver Byen dens Præg. I lang Tid var
Staden Skotlands Ærkebispesæde. Paa en stejl
Klippevæg ved Havet ligger Ruinerne af
Ærkebispens Borg, endnu saa mægtige, at de tjener
som Sømærke. Ogsaa Katedralen, der opførtes
1160—1318 og gjaldt for en af Kristenhedens
smukkeste, ligger i Ruiner; den ødelagdes 1559
af de protestantiske Zeloter. Side om Side med
disse Ruiner ligger Resterne af Regulus-Kirken,
der opf. 1127—44. Stadens Grundlægger, den
hellige Regulus, skal være landet her (9. Aarh.)
medførende Apostelen Andreas’ Ben. Han
stiftede et Kloster, der saavel som Byen kom til at
bære Apostelens Navn og blev Katolikkernes
Borg under de kirkelig-borgerlige Kampe,
navnlig i Reformationstiden, da de skotske
Reformatorer Patrick Hamilton og Wishart her led
Martyrdøden. Universitetet grundlagdes 1410;
det er det ældste i Skotland, et af de tidligst
oprettede i det nordlige Europa, og blev støttet
ved Klosterets og Domkapitelets fyrstelige
Indtægter. Det bestaar af United College og det
teol. St Mary’s College. Siden 1890 hører
University College i Dundee under Univ. i S. A., der
1924 havde 117 Professorer og 720 Studenter.
Det var i Universitetskirken, College Church,
grundlagt 1458, at John Knox prædikede under
sit Ophold i Byen. Bl. andre Læreanstalter
nævnes det af Bell 1833 grundlagte Madras
College (for Drenge) og en saltvandsbiologisk
Station. Byen har udmærkede, bekendte Golfbaner,
og dette Spils Traditioner er knyttet til S. A.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>